Særlig. Papegøjers evne til at efterligne tale er en helt unik egenskab i dyreriget.
Foto: MIRIAM DALSGAARD (arkiv)

Særlig. Papegøjers evne til at efterligne tale er en helt unik egenskab i dyreriget.

Viden og tech

Forskere: Her er papegøjens snakkecenter

Papegøjer har en struktur i hjernen, som ingen andre fugle har, viser ny forskning.

Viden og tech

En københavnsk håndværksmester, der satte pris på øl – også gerne om formiddagen – havde en papegøje. Fuglen, der lød navnet Tuborg, holdt til i værkstedet, og den kunne tale:

»Ræk mig en Tuborg«, sagde Tuborg, hvorefter den kiggede på de tilstedeværende og spurgte: »Er du fuld?«

Papegøjer – heriblandt undulater – kan som de eneste fugle imitere andre arter. Men hvorfor adskiller papegøjerne sig på dette punkt fra den øvrige fugleverdenen, også sangfuglene?

Det spørgsmål har forskere længe prøvet at opklare, og i en artikel, som netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PLOS ONE, giver et hold danske, hollandske og amerikanske videnskabsmænd nu for første gang et mere detaljeret svar: Fordi papegøjerne har en struktur i hjernen, som ingen andre fugle har.

Specielle skaller i hjernen

»Denne struktur sidder i papegøjernes sangcenter, der principielt svarer til menneskets talecenter«, fortæller Solveig Walløe. Hun er ph.d. i biologi og en af de danske forskere, som har deltaget i arbejdet.

Der er tale om en form for ’skaller’, som sidder rundt om små kerner i sangcentret. Og disse skaller er unikke for papegøjer, fandt forskerne ud af, da de havde gennemført en række undersøgelser af hjerneceller fra forskellige papegøjearter, siger Solveig Walløe:

»Jeg har tidligere undersøgt papegøjehjerner, og jeg havde en del cellemateriale – resten fik vi fra kolleger i Holland. For at se på de genetiske forhold i materialet, skar vi papegøjehjernerne i meget tynde snit – hvert snit havde en tykkelse på bare 12 tusindedele af en millimeter. Snittene blev indfarvet med radioaktive markører, og derefter enkeltvis lagt på små glasplader, som vi studerede i mikroskop«.

Det radioaktive indfarvningsmateriale fik hjernesnittene til at lyse op i bestemte områder, og på den måde kunne forskerne til sidst identificere de skaller i sangcentret, som er unikke for papegøjer.

Så det ikke

Lederen af undersøgelsen, neurobiologen Erich Jarvis fra det amerikanske Duke University, var ellers snublende nær ved at opdage de særlige skaller i papegøjernes sangcenter allerede i 2000. Han kiggede på de små kerner i centret, men kom dengang til den konklusion, at yderkanten af kernerne ikke udgjorde nogen selvstændig struktur.

Sådan gik han nemlig ud fra, at det forhold sig – og det siger noget om, hvor dybt en forudfattet mening kan præge et forskningsresultat, fortæller han: »Når jeg ser på det biologiske materiale i dag, kan jeg jo tydeligt se skallerne«.

Hvordan disse skaller gør papegøjer i stand til at imitere andre arter – herunder mennesket – er endnu uvist, siger Solveig Walløe:

»Det er noget af det, vi nu skal til at kigge nærmere på. Og hertil kommer, at man ved at studere denne del af papegøjernes sangcenter muligvis også kan få mere viden om talefunktionen hos mennesker. Papegøjer og mennesker har nemlig visse fællestræk, når det gælder indlæring af tale«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tuborgs overmand

En af de papegøjearter, forskerholdet har studeret, er kea’en, der lever i New Zealand. Det er en af de ældste papegøjer, der eksisterer – den har som art mindst 29 millioner år på bagen. »Og derfor kan man konkludere, at papegøjernes særlige snakketøj er urgammelt«, forklarer Solveig Walløe.

Papegøjen Tuborg, der havde sin storhedstid i 1960erne, var en stærk beundret fugl – men den var på ingen måde exceptionel. Vil man møde en papegøje, der virkelig havde styr på den menneskelige tale, skal man bare gå ind på youtube og søge efter: parrot and Alex.

Alex (1976-2007) var en afrikansk gråpapegøje – en art, der ligeledes indgår i den aktuelle undersøgelse. Denne papegøjeart regnes for at være den bedste til at imitere menneskelig tale, og Alex var en sand mester – en Einstein blandt fugle:

Gennem et mangeårigt træningsforløb med dyrepsykologen Irene Pepperberg lærte Alex blandt andet at skelne mellem 50 forskellige objekter – og udtale deres navne – han havde et ordforråd på over 100 ord, og lagde man et antal genstande foran ham, kunne han sige, hvor mange der var. Op til seks.

Der kunne Tuborg godt gå hjem og lægge sig.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce