Boston. De ni danske studerende er ivrigt i gang med deres forskning i håb om at skabe mos, der kan gro på Mars og vinde VM i syntesebiologi, der bliver afholdt i Boston. Foto er et privat foto fra de studerendes eget arbejde.
Foto: Privatfoto

Boston. De ni danske studerende er ivrigt i gang med deres forskning i håb om at skabe mos, der kan gro på Mars og vinde VM i syntesebiologi, der bliver afholdt i Boston. Foto er et privat foto fra de studerendes eget arbejde.

Viden og tech

Danske forskere vil dyrke mos på Mars

Unge studerende eksperimenterer med at skabe bedre rammer for menneskeliv på Mars.

Viden og tech

Vi tramper rundt på det i de danske skove. Skænker det ikke mange tanker, når vi træder det ned. Men mos kan i fremtiden få betydning for vores rejser i rummet.

Det er i hvert fald drømmen for ni studerende fra Center for Synthetic Biology ved Københavns Universitet, Niels Bohr Instituttet og CBS. De deltager om ti dage i verdensmesterskaberne i syntesebiologi på Massachusetts Institute of Technology i Boston.

Her skal de præsentere et projekt om mos, som forhåbentligt i fremtiden kan gøre livet for astronauter og kolonister lettere og mindske mængden af bagage i de rumrejsendes raketter.

SE DE STUDERENDES TEGNESERIE AF PROJEKTET

De unge studerendes projekt Spacemoss skal skabe mos, der kan dyrkes og overleve på Mars. Mosset skal derefter bruges til at producere vitaminer, medicin og plastik på planeten.

Skål med mos

Formålet er, at astronauter og kolonister blot ved at medbringe en håndfuld mos skal kunne dyrke en masse af de ting, de måtte få brug for i rummet, herunder medicin, vitamin og plastik.

»Vores ønske er, at astronauter og kolonister skal kunne tage en skål mos med og så dyrke de ting, de har brug for undervejs, i stedet for at tage det hele med hjemmefra«, siger Jophiel Wiis, der er en af de unge studerende bag projektet.

Plastikken, som mosset blandt andet skal kunne producere, skal ved hjælp af 3D-printere gøre det muligt at lave værktøj og reservedele under opholdet på planeten.

»Det er ikke til at vide, hvad der sker på en rumstation. Derfor skal astronauter i dag have medicin med til alle scenarier. Hvis det kan lykkes at skabe mos, der kan dyrkes på Mars, kan de med hjælp fra mosset dyrke medicinen efter behov«, siger Jophiel Wiis.

HØR PODCAST

Produktionen af medicin, vitamin og plastik ved hjælp af mos er forholdsvis simpel, forklarer Jophiel Wiis, hvorfor evnen til at gro mos på Mars er de studerendes fokus.

Marskammer på Niels Bohr Instituttet

Jophiel Wiis fortæller, at der er flere udfordringer at tage højde for, når mos skal gro på Mars.

Gruppen arbejder med fem fokusområder, der adskiller groforholdene for mos på Mars og Jorden. Temperaturen svinger meget mere på Mars, jordsammensætningen er anderledes, strålingen i rummet er voldsom, trykket er lavere, og der er mindre ilt.

»Temperaturerne på Mars kan svinge fra 2 grader om dagen til minus 80 om natten«, siger Jophiel Wiis.

»Vi kan være heldige, at atmosfæresammensætningen ikke er så farlig for planter, som vi tror, og det ville jo være fedt, for så har vi et område mindre at bekymre os om«, siger Jophiel Wiis og lyder håbefuld.

Jorden på Mars kan være decideret giftig. Derfor har gruppen skaffet jord fra Hawaii, der minder om jorden på Mars, og i den jord har de eksperimenteret med at få mosset til at gro.

TEMALæs om Politikens tema om rummet

For at overkomme udfordringen med de voldsomt svingende temperaturer, har gruppen desuden ændret i mossets dna.

Gruppen har brugt en helt almindelig type mos, der minder om den, der vokser i skovbunden. Mossets dna har de undervejs ændret ved hjælp af dna fra blandt andet en larve, der er god til at håndtere temperaturforskelle og producerer et antikuldestof.

»Vi har overført dna fra en larve, der er modstandsdygtig over for frosttemperaturer. Det har vi gjort ved at lade mosset og dele af larvens dna ligge sammen i et vandbad«, forklarer Jophiel Wiis, der fortæller at resultaterne af de seneste groforsøg ikke er kommet endnu, men gruppen håber, at tilføjelsen af larvens dna skal hjælpe mosset til at overkomme kuldeudfordringerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den lettere forsimplede forklaring om vandbadet og dna'et er Jophiel Wiis' medstuderende dog ikke helt tilfreds med, og Jophiel Wiis erkender, det måske ikke er helt præcist.

»Man tilsætter dna'et i en opløsning, hvor der også er mosceller, og så varmer man det op. Derved trænger larve-dna'et ind i moscellerne og bliver en del af mossets eget dna«, forklarer Jonas Elsborg, der er en af de andre studerende bag projektet.

»Det er nærmest magisk, at det virker at sammensætte dna'et, og mosset tager antikuldestoffet til sig fra larvens dna«, forklarer Jophiel Wiis. Larve-dna'et har gruppen købt hos dna-virksomheden IDT på internettet.

HØR PODCAST

På Niels Bohr Instituttet har gruppen et kammer, hvor de har etableret groforholdene, som de er på Mars. Det er her, de eksperimenterer med mosset.

Risikerer at udføre et folkemord på mars

Hvis mosset en dag skulle nå til Mars, advarer John Jørgensen, der er professor og rumforsker ved DTU Space, om, at det kan få alvorlige konsekvenser.

»Det ville være en katastrofe at tage det mos med ned på overfladen af Mars, for hvis der nu var liv på planeten, så risikerer vi at tage en bakterie med, der kunne slå det liv ihjel«, siger John Jørgensen til Ritzau.

Derudover må man slet ikke tage organisk stof, som mos er, med til en planet som Mars ifølge det internationale program for planeters beskyttelse.

Kritikken tager Jophiel Wiis dog med ophøjet ro.

»Vi har arbejdet på det her i seks måneders tid. Derfor har vi selvfølgelig gjort os en masse tanker om de etiske aspekter«, siger Jophiel Wiis, der dog anerkender, at DTU-professoren har ret i, at der er en risiko for at dræbe en hel Mars-befolkning, hvis de forkerte bakterier når overfladen af Mars. Det er dog kun, hvis der findes liv på Mars, tilføjer Jophiel Wiis.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi har ikke tænkt os at sende mos til Mars i morgen. Men hvis vi om 20-30 år kan konkludere, at der ikke er liv på Mars, så har vi mos klar, der måske kan være nyttig på rejser til Mars, når vi når så langt. Vi er selvfølgelig ikke interesserede i at bedrive et utilsigtet folkemord på en anden planet, så vi skal selvfølgelig være bevidste om effekten, hvis vi sender mos afsted«, siger han.

»Vi er alle sammen science-fiction-entusiaster og synes, det er spændende at undersøge, hvordan vi kan komme til Mars«, slutter Jophiel Wiis, der til sidst tilføjer, at forventningen til konkurrencen er medaljer.

Verdensmesterskaberne i syntesebiologi bliver afholdt 24.-27. september.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce