Venlighaj. Denne krabat endte i nettet hos en hummerfisker i går. Nu ligger den foran Statens Naturhistoriske museum klar til konservering.
Foto: Anders Peter Schultz, Statens Naturhistoriske Museum

Venlighaj. Denne krabat endte i nettet hos en hummerfisker i går. Nu ligger den foran Statens Naturhistoriske museum klar til konservering.

Hummerfisker fanger verdens næststørste haj i Kattegat

I går fik en hummerfisker noget af en overraskelse: Han landede en 4 meter lang haj på 400 kilo fra en fisketur i dansk farvand.

Viden

Konservatorerne på Statens Naturhistoriske Museum i København har netop modtaget et eksemplar af verdens næststørste haj, en brugde, der kan blive helt op til 12 meter lang. Den blev fanget af en hummerfisker i Kattegat tæt på Anholt i går, og den 4 meter lange spidssnudede skabning vil nu blive konserveret, så den kan indgå i museets videnskabelige samlinger. Før konserveringen kunne en metalbåre hængt op i en kranvægt afsløre, at krabaten vejede 400 kilo.

»Jeg blev ringet op af en hummerfisker i går eftermiddags, som fortalte, at en stor haj sad uhjælpeligt fast i deres bundgående hummertrawl, så de ikke kunne slippe den fredede haj fri igen. Vi hentede den her til morgen i Gilleleje, og det er et meget velbevaret, fint og frisk eksemplar. Nu skal den konserveres i formalin og siden opbevares i sprit, og så kan den holde i hundredvis af år. En dag vil vi måske udstille den for publikum i et specielt kar«, siger Henrik Carl, der er videnskabelig medarbejder på Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet.

Selvom brugden slår hvidhajen i størrelse, så er det ikke en haj, som danske badegæster eller dykkere skal være bange for. Den er harmløs for mennesker og lever af plankton ved at åbne sit gab og suge vand ind.

Brugden er en ret sjælden gæst i vores farvande i dag, men i perioden fra 1940 til 1970 havde den sin storhedstid og var mere almindelig. Sidste gang at en brugde kom i nettet i Danmark var i 2007. I 2008 blev man også vidne til en lille brugde, som svømmede i havnebassinet i Grenå havn og det blev dokumenteret med video. Det kan have været en unge, da de måler mellem halvanden til to meter, når de bliver født. Den første gang man nogensinde registrerede en brugde i dansk farvand var i 1923.

Med den nye haj i den videnskabelige samling vil Henrik Carl og hans kolleger blive klogere på, hvad brugden er for et væsen. For eksempel ved at røntgenfotografere den, tage dna-prøver eller undersøge tarmens indhold.

»For eksempel ved vi ikke, om brugden spiser noget om vinteren. For om vinteren mister den de gællegitre, som skal filtrere havvandet for smådyr. Det mysterium kan vi undersøge nu ved at analysere tarmens indhold og ad den vej finde ud af, hvad hajen sætter til livs om vinteren. Så kan vi få svar på om den overvintrer i en dvalelignende tilstand på bunden af havet, som den formentlig gør«, siger Henrik Carl.

Vil komme i det danske fiskeatlas

Hajen vil nu blive registreret i en database - et fiskeatlas - der har været undervejs i ti år, hvor man dokumenterer, hvad der findes af fiskearter i fersk- og saltvand. Det er dog først i de seneste seks år, at man også er begyndt at registrere saltvandsfisk.

»Så det er første gang vi har fået en brugde ind til undersøgelse i de år, hvor vi har lavet fiskeatlas. Siden den første i 1923 har vi i alt registreret cirka 150 eksemplarer«, siger Henrik Carl.

Fiskeatlas er et 'citizen science projekt' hvor borgere kan registrere de fiskefund, de gør sig. På den måde kan danskerne være med til at give forskerne et overblik over den danske fiskebestand.

Hajer kommer ikke kun på kortvarige uanmeldte besøg i danske farvande. Det vrimler faktisk med dem og 17 ud af verdens 466 hajarter holder til i vores hjemlige farvande. De mest almindelige hajer er pighaj, sildehaj og småplettet rødhaj.

Ingen af de hajarter der lever i danske farvande er farlige. Hvis man skal blive vidne til en haj i Danmark skal man normalt ud på dybt vand, da det er sjældent, at de bevæger sig tæt ind på kysterne. Den småplettede rødhaj er dog en undtagelse. Den kan man godt se tæt på kysterne.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce