FUND. Den lille rav-elg fra Næsby Strand giver begejstring på Nationalmuseet.
Foto: Nationalmuseet/Charlotte S. H. Jensen

FUND. Den lille rav-elg fra Næsby Strand giver begejstring på Nationalmuseet.

Viden og tech

En 13.000-14.000 år gammel figur i rav er fundet ved Næsby Strand

Nyfunden rav-figur har været en vigtig ejendel i et jægersamfund, hvor den skulle afværge dårligedomme.

Viden og tech

En sjællænder har fundet et helt særligt stykke under en spadseretur ved Næsby Strand vest for Slagelse.

Det viste sig, at det var en 13.000-14.000 år gammel dyrefigur af det pureste rav, der dukkede op i vandkanten.

»Jeg gik i aften-mørket med min lygte og mit net i vandkanten. Jeg bemærkede noget gult lyse op ved min gummistøvle i brændingen«, siger finderen Torben Toft Heidelbach til Ekstra Bladet.

Vi har fået sådan nogle i børnegrave, fordi børn har været svage individer, der kræver ekstra beskyttelse.

Velbevaret fund

Han afleverede det til museumsinspektør og arkæolog Peter Vang Petersen fra Nationalmuseet, der modtog det med stor begejstring.

»Det er et helt fantastisk stykke. Det er en intakt figur - i modsætning af, hvad vi har af tilsvarende fund. Det er en af kun fire fra Nordeuropa: En er pløjet i stykker, en forsvandt under Anden Verdenskrig og en har vi kun hovedet fra«, siger han.

Spørgsmålet er, hvad amuletten egentlig forestiller.

»Hovedet på den, vi har nu, er tydeligt mindre og derfor kan man i teorien diskutere, om det er en hest eller en elg. Men et elsdyr passer bedre ind i den billedverden, vi har fra den tid«.

Et 'kinderæg'

Museumsinspektøren beskriver dyrefiguren som en vigtig ejendel for datidens mennesker.

»Det er en slags kinderæg. Det er rav, som i sig selv er et magisk materiale, der kan slå gnister. Og elgen som symbol har altid været et mærkeligt dyr blandt de folk, der jager den, fordi den tilbringer så megen tid ude i vandet, når den vader rundt i søer og spiser vandplanter om sommeren«, forklarer han.

Foto: Nationalmuseet/Charlotte S. H. Jensen

Elsdyr optræder på blandt andet jagthelleristninger i Nordnorge og ses også på helleristninger af både, der har elsdyrhoveder, der blev brugt som symbol for nogle, der sejler.

Den tredje del af 'kinderægget' fra Næsby Strand er ifølge Peter Vang Petersen udsmykningen: »Ornamentikken, som vi kender fra smykker i jægerstenalderen, ser ud til at have tjent et magisk beskyttende formål. Den er til for at beskytte genstanden og dermed personen der bærer den.«

Som amulet har den lille figur beskyttet mod dårligdomme. Den kan meget vel have været båret af et barn, mener han.

»Vi har fået sådan nogle i børnegrave, fordi børn har været svage individer, der kræver ekstra beskyttelse«.

Storebælt var en flod

Rav-elgen på den sjællandske strandkant kan meget vel stamme fra området ude i det, der i dag er Storebælt, i en tid, der er præget af datidens jægerkultur.

»Havet stod under istiden cirka 100 meter lavere end i dag. Ude i Storebælt har der løbet et stort flodsystem med moser og søer. Vi tror, at den er efterladt af Brommekulturen. Der har vi elsdyret som et karakterdyr«, forklarer museumsinspektøren.

Den nyfundne ravfigur skal til at begynde med udstilles på et af de vestsjællandske museer en tid, inden den kommer til at indgå i nationalmuseets samlinger.

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce