Ubeskrevet. I Statens Naturhistoriske Museums samlinger er der fine muligheder for at finde hidtil ubeskrevne arter, og det var netop, hvad professor Henrik Enghoff og postdoc Ana Sofia Reboleira gjorde, da de sidste år kiggede nærmere på flere tusinde tusindben, som museet har stående i sprit.
Foto: JACOB EHRBAHN

Ubeskrevet. I Statens Naturhistoriske Museums samlinger er der fine muligheder for at finde hidtil ubeskrevne arter, og det var netop, hvad professor Henrik Enghoff og postdoc Ana Sofia Reboleira gjorde, da de sidste år kiggede nærmere på flere tusinde tusindben, som museet har stående i sprit.

Viden

Museum opdager gennemsigtig mudderdrage og 72 andre nye arter

Forskere på Statens Naturhistoriske Museum finder 73 ubeskrevne arter.

Viden

Der er lang vej tilbage, før videnskaben har fundet samtlige dyr, planter, svampe og mikroorganismer på kloden – et sjus siger, at der i alt findes 30 millioner forskellige arter, og indtil videre er kun omkring 2 millioner beskrevet.

Derfor kommer der hele tiden nye arter til – omkring 17.000 om året på verdensplan – og i 2015 blev 73 debutanter i de internationale videnskabelige fortegnelser leveret af forskere fra Statens Naturhistoriske Museum (SNM).

Enkelte af de danskopdagede nykomlinge er fundet i felten – for eksempel Cortinarius koldingensis, en grøngul knoldskørhat, der viste sig at vokse i Marielundskoven ved Kolding – men hovedparten er dukket op i København: i SNM’s samlinger, der i alt rummer 14 millioner naturgenstande fra hele verden, som danske forskere gennem de sidste knap 400 år har indlemmet i det gigantiske biologiske arkiv.

I samlingerne er der fine muligheder for at finde hidtil ubeskrevne arter, og det var netop, hvad professor Henrik Enghoff og postdoc Ana Sofia Reboleira gjorde, da de sidste år kiggede nærmere på flere tusinde tusindben, som museet har stående i sprit.

De to medarbejdere fra SNM har specialiseret sig i tusindben, og i dette tilfælde gjaldt jagten de svampe – fodsvampe, kan man næsten sige – som mange tusindben har på deres fødder, fortæller Henrik Enghoff: »Svampene og tusindbenene lever sammen, men hvad dette samliv nærmere går ud på, ved man endnu ikke«.

Der er tale om virkelig små svampe, de længste bliver et par millimeter lange, og da Henrik Enghoff og Ana Sofia Reboleira havde gennemført deres undersøgelse af de mange alkoholkonserverede tusindben, kunne de med tilfredshed konstatere, at jagten havde tilvejebragt ni nye arter af ’fodsvampeslægten’ Rickia.

Svampene og tusindbenene lever sammen, men hvad dette samliv nærmere går ud på, ved man endnu ikke

Den mægtigste af svampene – den måler to millimeter – blev fundet på et konserveret eksemplar af den største af verdens cirka 10.000 tusindbensarter, det østafrikanske kæmpetusindben ( Archispirostreptus gigas), som kan blive op til 35 centimeter lang. Denne svamp gav de to forskere navnet Rickia gigas, og en anden af de nyfundne tusindbenssvampe fik navnet Rickia galatheae.

»Navnet skyldes, at vi fandt den på et newzealandsk tusindben, der blev indsamlet af den danske Galathea II-ekspedition i 1951 – og tusindbenet har ligget i sprit her på museet i mere end 60 år. En af de andre fodsvampe, vi opdagede sidste år, sad på et tusindben, som har stået i sprit her på museet helt siden 1937, hvor det blev indsamlet i Iran af en dansk forsker, E.W. Kaiser«, siger Henrik Enghoff.

Tusindbenseksperterne Henrik Enghoff og Ana Sofia Reboleira var ikke de eneste videnskabsmænd fra SNM, der i 2015 var på jagt efter nye arter. Andre forskere fra museet gik til opgaven med samme ildhu og fandt blandt andet flere hidtil ukendte sommerfugle, et par dybhavsfisk, snegle, børsteorme, biller og en såkaldt mudderdrage – et mikroskopisk dyr, der lever i mudder- eller sandbund i saltvand og brakvand.

En ny mudderdrage

Til dato er der på verdensplan beskrevet 227 mudderdragearter. Tre vides at leve i danske farvande, men kigger man godt efter, vil op mod 30 af de i alt 227 registrerede arter formentlig være repræsenteret herhjemme. Den nye mudderdrage blev fundet af Martin Vinther Sørensen, der er lektor og kurator på museet – og den stammer ikke fra samlingerne, men helt fra Korea-halvøen, fortæller han:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»På verdensplan er vi kun en håndfuld forskere, der arbejder med mudderdrager, og denne fik min kollega Andreas Altenburger og jeg sendt af nogle sydkoreanske marinbiologer, som ville vide, om der var tale om en hidtil ubeskrevet art. Det viste sig at være tilfældet, og vi gav den navnet Zelinkaderes young, hvor young refererer til en af dragerne fra koreansk mytologi«.

Mudderdrager spiller næppe den store rolle for havenes økologi, men rent evolutionært er de særdeles interessante, siger Martin Vinther Sørensen:

»Der er nemlig tale om en meget gammel dyregruppe, for mudderdragerne går formentlig 540 millioner år tilbage, helt til den geologiske periode Kambrium, hvor hovedlinjerne til de arter, vi kender i dag, blev anlagt. Derfor kan mudderdragerne også bidrage til at give ny viden om evolutionen, og det er den primære grund til, at vi studerer dem«.

Et godt mikroskop er nødvendigt, for de største måler kun omkring en millimeter, fortæller Martin Vinther Sørensen

»De er virkelig detaljerede og har for eksempel avancerede sanseorganer. Deres kropsfarve vil ofte være gylden – nærmest pilsnerfarvet – men de kan også være næsten gennemsigtige. Og det gør sig gældende hos Zelinkaderes young, som i øvrigt hører til de mindre arter, den måler kun godt en halv millimeter«.

Mudderdragerne lever formentlig af bakterier, mener Martin Vinther Sørensen: »Problemet er, at de er meget vanskelige at holde i et laboratorium. Her kan man ganske vist få dem til at overleve en tid, men de reproducerer sig kun i havet«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Når mudderdragerne – og dem er der både hanner og hunner af – lever i deres naturlige element, befrugter hunnen ét æg per reproduktionscyklus, siger Martin Vinther Sørensen.

»Derfor er der heller ikke så mange mudderdrager. Hver gang man finder 50 rundorme i havbunden, vil man typisk opdage én mudderdrage«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce