Koffeinkick. Danmark er en af de mest kaffedrikkende nationer i verden, og måske skyldes det store forbrug, at det får hverdagslykken til at stige. For koffeinen går direkte ind og stimulerer hjernens belønningscenter.
Foto: EHRBAHN JACOB

Koffeinkick. Danmark er en af de mest kaffedrikkende nationer i verden, og måske skyldes det store forbrug, at det får hverdagslykken til at stige. For koffeinen går direkte ind og stimulerer hjernens belønningscenter.

Hverdagslykke rammer plet i hjernens belønningscenter

Afbrydelse af vækkeuret, morgenkaffe, cykelturen, smøgen, musik i ørerne og sex på en onsdag efter ’Deadline’. Alle disse hverdagsting tikker ind i hjernens belønningscenter og fremkalder lykke.

Viden og tech

»Alt, hvad vi gør, er forbundet med en form for belønning i hjernen. Nogle belønninger er så små, at vi nærmest ikke ænser dem og andre er store, så vi får en rar fornemmelse i hele kroppen«.

Sådan lyder svaret fra hjerneforsker og professor Troels W. Kjær fra Sjællands Universitetshospital i Roskilde på spørgsmålet om, hvad der sker i hjernen, når vi føler lykke på en ganske almindelig hverdag. Lige fra vi slår øjnene op til vi lukker dem igen.

Hvis vi starter i småtingsafdelingen, så fremkalder det ifølge hjerneforskeren en lykkefølelse, når vi for eksempel slukker for den irriterende lyd fra vækkeuret eller tager lidt varmt tøj på, når det føles koldt.

»Man ville nok ikke fortælle sin bedste veninde, at det, der gjorde mig lykkelig i dag, var at slukke for vækkeuret. Men hvis man en morgen mærker efter, kan man godt mærke at afbrydelsen af den irriterende lyd fremkalder velbehag og en mulighed for at tage fem minutter mere på den anden side«, siger Troels W. Kjær.

Smøger, motion og sex frigiver lykkestoffer

Hverdagslykken sidder altså i hjernen og fremkaldes i et tæt samarbejde mellem den bevidste hjernebark og belønningscenteret dybt nede i den ubevidste del af hjernen, som også populært kaldes for krybdyrshjernen. Det vil sige, at en bevidst handling kan få belønningssystemet til at frigive lykkestoffer som for eksempel dopamin, der giver en følelse af velvære.

»Det er derfor, at det kan føles rart og rigtigt at gå på arbejde. Eller tjekke ud fra arbejdet og gå hjem igen. Det er også derfor, at det kan føles godt at tage en smøg, køre en tur i sin bil, dyrke motion eller have sex på en onsdag aften efter ’Deadline’«, siger Troels W. Kjær.

Den reaktion man oplever naturligt i hjernen er ifølge hjerneforskeren en mild udgave af at tage stoffer som amfetamin og kokain, som er dopaminlignende stoffer, der går direkte ind og aktiverer hjernens belønningscenter uden at skulle gennem den bevidste hjernebark. Et andet rusmiddel, der kan det trick i en mildere grad og fylder meget i danskernes hverdag, er kaffe.

»Koffeinen i kaffe virker lidt på den samme måde som hjernens dopamin. Det er derfor, at man får et strejf af lykkefølelse, når man drikker kaffe og kan blive helt afhængig af det. Så meget, at folk nærmest ikke kan fungere, før de har fået deres morgenkaffe«, siger Troels W. Kjær.

Hvad virker bedst: sex eller kaffe?

Hjerneforskeren vil helst holde sig fra at rangordne, hvad det er for nogle ting i hverdagen, der fremkalder mest lykke. For det er ifølge Troels W. Kjær meget individuelt, hvad folk tænder på, og det afhænger af alderen og hvilken kontekst, man befinder sig i.

»Kender du ikke den vittighedstegning, hvor der sidder to 90-årige mænd på en bænk, der kigger på en ung dame, der går forbi, hvorefter den ene gamle mand udbryder: ’Dengang vi var unge, var der et eller andet ved kvinder, der gjorde, at vi løb efter dem. Men jeg har glemt, hvad det var«.

Troels W. Kjær uddyber.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Nogle unge hanhunde på 16 år tænker mest på druk, damer og sex for at sætte det på spidsen. En i den fødedygtige alder tænker: ’Bare jeg kan få et barn’. Nogen tænker senere i livet: ’Nej, hvor er der dog dejligt i min have’«.

Råben og skrigen kan også tænde lykke

Men hvad skal man gøre, når hverdagslykken forsvinder som dug for solen, hvis man for eksempel sidder fast i trafikken på motorring 3 og råber og skriger, fordi man nu bruger en ekstra time i bilen for at komme frem til arbejde.

»Man kan vælge at forholde sig til den situation på mange måder. Man kunne for eksempel vende den til noget positivt og tænke: ’Nej, hvor dejligt. Nu har jeg to timer for mig selv, hvor der ikke er nogen, der forstyrrer mig. Det er jo vores viden, vores valgfrihed, vores bevidste nervesystem, der er med til at bestemme, hvordan vi reagerer i den hverdagssituation. Man kunne også vælge at søge kognitiv adfærdsterapi. Det kan jeg nemt sidde og sige, for vi bliver jo alle pisseirriterede, når vi sidder fast i trafikken«, siger Troels W. Kjær.

Eller måske skal man blot følge sit urinstinkt og begynde at råbe og skrige, når trafikken eller situationen spidser til, mener hjerneforskeren.

»Det virker paradoksalt, men man kan godt forestille sig, at det at give udtryk for ens vrede i form af råben og skrigen, får belønningssystemet i hjernen til at frigive lykkestof og dermed fremkalder velvære efter vredesudbruddet. På den måde kan man få reduceret det stress, man er udsat for, og det kender de fleste nok fra et skænderi med en meget irriterende person, hvor man er kommet til at råbe i ren frustration«.

Tænder på en forskningsansøgning

Professoren er selv bevidst om, hvad det er, der fremkalder lykke hos ham på en ganske almindelig hverdag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det giver mig lykke, når jeg føler, at jeg får ordnet noget. Som for eksempel at sende en ansøgning til forskningsrådet, aflevere en videnskabelig artikel til et tidsskrift eller snakke med en af mine ansatte«, siger Troels W. Kjær, der afbryder samtalen. En teatergruppe har banket på hans dør, der vil snakke om døden.

»Om det vil give mig lykke, må jeg finde ud af«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce