Bjørnedyret, der her ses i en 3D-printet udgave, er med sin størrelse på omkring 1 mm blandt de mindste flercellede dyr. Foto: Katexic/Flickr

Bjørnedyret, der her ses i en 3D-printet udgave, er med sin størrelse på omkring 1 mm blandt de mindste flercellede dyr. Foto: Katexic/Flickr

Viden og tech

Kan leve uden mad og vand i 30 år: Forskere har fundet dyret, der vil være den sidste overlever på Jorden

Det mikroskopiske bjørnedyr dør først, når solen dør, konkluderer nyt studie fra Oxford og Harvard University.

Viden og tech

Der findes mange uhyggelige fremtidsscenarier, der kan udslette os mennesker fra Jordens overflade.

En uhelbredelig pandemi, stigende temperaturer, meteornedslag eller en såkaldt supernova, altså en stjerne der eksploderer.

Derfor bliver vi med sikkerhed ikke den sidst overlevende art på Jorden, er forskere enige om. Men nu har et hold forskere fundet frem til, hvilken art der nok bliver den sidste overlever, inden Jorden går under:

Det under 1 mm store ottebenede, flercellede bjørnedyr.

Det konkluderer et studie udført af forskere fra Harvard og Oxford University, der netop er publiceret i tidsskriftet Scientific Reports.

Dør først, når solen dør

Bjørnedyret, der også går under navnet tardigrade, kan leve 30 år uden vand og mad og i temperaturer på op til 150 grader celsius og ned til minus 272 grader.

Tardigrader er så tæt på unedbrydelige, som man kommer det på Jorden

Det gør den i stand til at overleve både ekstrem global opvarmning, meteor- eller asteroidenedslag, supernovaer eller såkaldte gammaglimt, som er kortvarige intense udbrud af gammastråling som følge af en døende eller kolliderende stjerne, konkluderer forskerne.

Først når solen dør, vil det mikroskopiske dyr som det sidste blive slettet fra Jordens overflade.

»Tardigrader er så tæt på unedbrydelige, som man kommer det på Jorden, men det er muligt, at der findes andre modstandsdygtige eksempler andre steder i universet«, siger Rafael Alves Batista fra Oxford University, der er en af forskerne bag studiet, og tilføjer:

»Hvis tardigrader er Jordens mest modstandsdygtige art, hvem ved, hvad der så ellers er derude«.

I havet, på toppen af Everest og under indlandsisen

At bjørnedyret er en hårdfør fætter er dog ingen nyhed.

Det er for eksempel den eneste livsform, der har overlevet en tur i rummet uden beskyttelse.

Den fantastiske overlevelsesevne betyder, at det ottebenede, vingummibamselignende dyr findes overalt i verden: I dybhavet, på toppen af Mount Everest, i ørkenen og dybt under indlandisen.

Og selvfølgelig også herhjemme i milde Danmark.

Bliver klimaet for hårdt, bruger den blot sin superkraft, kryptobiose, som er at gå i en dvaletilstand, hvor den tørrer ud. Sådan kan den leve i op til 9 år, hvis det sker i normal atmosfære med ilt.

Uden ilt kan den overleve i udtørret tilstand endnu længere, da ilt langsomt får bjørnedyret til at gå til grunde.

Kan mennesker kopiere superkraften?

Man kender ind til videre til omkring 1.000 forskellige arter af bjørnedyr, men forskere anslår, at der findes op mod 10.000.

Jo mere vi ved om dem, desto flere svar kan vi finde på, hvordan vi selv opstod

Dem har blandt andre de danske forskere på den tredje Galathea-ekspedition i 2006 været på udkig efter.

»Bjørnedyr er et vigtigt led i udviklingen af flercellede dyr, der begyndte for mange hundrede millioner år siden. Jo mere vi ved om dem, desto flere svar kan vi finde på, hvordan vi selv opstod«, sagde Jesper Guldberg Hansen, Galathea-forsker, biolog og ph.d.-studerende på Zoologisk Museum, til Jyllands-Posten i 2006.

»Undersøgelser har vist, at 80 procent af dyrene overlever en nedfrysning eller en udtørring. Videnskaben er selvfølgelig interesseret i de egenskaber i forbindelse med nedfrysning af for eksempel menneskelige organer«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce