Denne klump af fire celler er det første spæde skridt på en menneskeudvikling, som de brutiske forskere har studeret i en petriskål. Med den banebrydende genteknologi CRISPR-Cas9 har de fundet et gen, som er centralt for, at et præembryo udvikler sig normalt. Hvis man slår genet ud kollapser den embryonale udvikling. Foto: Francis Crick Institute

Denne klump af fire celler er det første spæde skridt på en menneskeudvikling, som de brutiske forskere har studeret i en petriskål. Med den banebrydende genteknologi CRISPR-Cas9 har de fundet et gen, som er centralt for, at et præembryo udvikler sig normalt. Hvis man slår genet ud kollapser den embryonale udvikling. Foto: Francis Crick Institute

Viden og tech

Sådan kan en klump celler i en petriskål blive til et menneske

Forskere har studeret befrugtede menneskeæg i petriskåle og har fundet den genetiske kontakt, der får en klump celler til at tage form af et menneske. To danske professorer er både begejstrede og betænkelige over det kontroversielle forsøg.

Viden og tech
FOR ABONNENTER

CRISPR-Cas9 er ikke et nyt morgenmadsprodukt fra Kelloggs. Det er en banebrydende genteknologi, der går sin sejrsgang over hele verden og som med kirurgisk præcision kan klippe og klistre i levende organismers arvemateriale. Så man kan gå ind og ændre den genetiske kode i et gen, som man er særligt interesseret i at vide mere om.

Den nye genteknologi, som kunne bejle til at modtage en nobelpris i starten af næste måned, har allerede fået ben at gå på i bogstaveligste forstand.

Det er for eksempel lykkedes kinesiske forskere at skabe en sund og rask beagle med teknologien, som har dobbelt så meget muskelmasse sammenlignet med en almindelig beagle. Det er altså med CRISPR-Cas9 lykkedes at skabe en svulmende muskelhund alene ved at manipulere ved en befrugtet ægcelle gennem et relativt simpelt indgreb og en rugemor.

Så langt er man ikke nået, når det gælder mennesker. Men forskere er – igen med Kina i førertrøjen – så småt begyndt at bruge teknologien på befrugtede menneskeæg. Det er ikke for at skabe mennesker med supersanser og superkræfter. Forskningen har efter sigende et andet sigte og et ædlere formål: som for eksempel at forebygge, at alvorlige arvelige sygdomme ikke går i arv til nye generationer.

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce