Surt. Ved hjælp af farvestoffer, som ikke slipper ud i mælken, man kan med en lille prik på kartonen se, om den er blevet sur. På den måde risikerer du ikke at gå ud af butikken med en sur mælk. Dette er dog ikke sådan en mælkekarton.
Foto: DALSGAARD MIRIAM

Surt. Ved hjælp af farvestoffer, som ikke slipper ud i mælken, man kan med en lille prik på kartonen se, om den er blevet sur. På den måde risikerer du ikke at gå ud af butikken med en sur mælk. Dette er dog ikke sådan en mælkekarton.

Viden

Nu kan man måle, om mælken i kartonen er sur

Tre danske videnskabsmænd har udviklet et nyt målesystem til brug i væsker.

Viden

Det er nedtur at gå i døgnkiosken efter mælk til aftenkaffen og ende foran en kølemontre, hvor kartonerne er lige ved at slå godnatprutten i forhold til sidste salgsdag.

Her ville det virkelig være smart, hvis man på en eller anden måde kunne se på emballagen, om mælken er på tærsklen til at blive sur. Og den udfordring har tre kemikere fra Københavns Universitet nu overvundet fundet en løsning på i form af en slags laboratorieplatform, som arbejder ved hjælp af farvestoffer.

Systemet gør det blandt andet muligt at følge mælks reelle holdbarhed, hvis et mejeri på et tidspunkt skulle få lyst til at give forbrugerne den information. Men det kan også bruges til en hel masse andre målinger i væsker, siger lektor Thomas Just Sørensen, der har udtænkt analysemetoden sammen med to af sine kolleger på Kemisk Institut, Bo Wegge Laursen og Martin Rosenberg:

»Pointen er, at det nu kan gøres uden at man stikker potentielt forurenende måleudstyr ind i en lukket emballage eller ned i en forsøgsbeholder, hvor miljøet skal være sterilt. Derfor vil metoden også kunne bruges i forbindelse med blandt andet udvikling og produktion af medicin, hvor der arbejdes med væsker i lukkede miljøer«.

Skræddersyede farvestoffer

De tre forskere er specialister i at bruge særlige laboratoriefremstillede farvestoffer af typen triangulenium til en række forskellige analyser, hvor farvestoffernes opgave er at afsløre eksempelvis kulsyre, kobber eller kviksølv i en prøve – eller måle iltmængder og syre-basebalancer. Farvestofferne kan nemlig manipuleres således, at de både i væsker og i andre miljøer giver et signal ved tilstedeværelsen af bestemte kemiske forbindelser, forklarer Thomas Just Sørensen:

Annonce

»Man kan skræddersy farvestofferne til at sladre, og det er blandt andet muligt at lave et farvestof, som giver sig til at lyse op, hvis surhedsgraden passerer et bestemt niveau. Det er på den måde man vil kunne se, om mælken i en karton er ved at blive sur. Det lille måleudstyr, laboratorieplatformen, skal være gennemsigtig og placeres på kartonens indervæg. Det vil i virkeligheden være en rude, og når den begynder at lyse for eksempel blåt, vil man straks vide, at mælken har set sine bedste dage«.

Som en badesvamp

Første generation af triangulenium-farvestofferne blev udviklet af Bo Wegge Laursen for cirka 15 år siden, og raffinerede versioner af prototypen kan blandt andet bruges til at undersøge levende væv, som lægerne tager ud af en patient i forbindelse med kræftbehandling.

Når det drejer sig om undersøgelser af væsker i lukkede beholdere har problemet imidlertid været at få farvestofferne til at virke uden at de slipper fri og forurener væsken. Det er det problem, de tre forskere fra Kemisk Institut nu har løst, fordi det er lykkedes dem at bygge farvestofferne ind i bittesmå glasskiver, som er 4-5 millimeter i diameter og blot 1/1000 millimeter tykke.

Set under mikroskop ligner skiverne gammeldags badesvampe med huller og poregange – og i dette system sidder farvestofmolekylerne. Den væske, der skal undersøges ved hjælp af disse små laboratorieplatforme, kan komme ind til farvestofferne – men farvestofferne kan ikke skylles ud eller på anden måde reagere med omgivelserne. »Og derfor vil det heller ikke være betænkeligt at bruge systemet til kvalitetskontrol af mælk og andre fødevarer«, forklarer Thomas Just Sørensen.

Når det gælder målinger af fødevarer behøver man imidlertid ikke at bruge de særlige triangulenium-farver, siger han:

»Der findes masser af gængse farvestoffer på markedet til måling af eksempelvis surhedsgraden – ph-værdien – i fødevarer. De kan bygges ind i de små glasskiver, og så kan det enkelte mejeri i virkeligheden selv bestemme, hvor halvsur deres mælk må blive, inden advarselsprikken på mælkekartonen skifter farve«.

Københavns Universitet har netop patenteret de små glasskiver, og de tre forskere vil nu oprette en virksomhed, der skal bruge metoden til fremstilling af måleinstrumenter.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Mest læste

Annonce

Forsiden