»Er der nogen af jer, der pillet ved en ventil?«, spørger Kristian Von Bengtson før aftenens pressemøde.

Han kan stadig smile, selv om raketten ikke makkede ret på havet i dag. For det var tæt på. Så hulens tæt på.

Det hele klappede faktisk over al forventning. Kommunikationen mellem de involverede spillede, og al elektronik på raketten syntes at virke.

Der var desværre én ting, der glippede. Én lille bitte ting, som næsten ikke er til at bære.

Der manglede strøm. På en føntørrer.

Raketten vendte tilbage til kajen
Det var nu ikke føntørrerens skyld.

Den virker fint, understreger Peter Madsen, som kort før klokken 21 vendte tilbage til kajen i Nexø med den efterhånden ret så berømte rumraket.

Der var de fleste af pressens repræsentanter dog forduftet, så det var en lille lukket skare, der satte sig til bords på Restaurant Jantzen's Fristelser med Madsen og Von Bengtson og fik historien fra A til Z.

Og lad os da bare tage den. Sådan i store træk.

Overvejede at vende om
Natten til søndag omkring midnat mønstrede besætningen på ubåden 'Nautilus' og slæbebåden 'Flora, og klokken 01.00 stævnede holdet ud med den såkaldte 'mobile launch platform' (mlp) på slæb.

Men søen var hård, og holdet overvejede flere gange at vende tilbage til havn, da bølgerne tæskede godt til mlp'en og raketten.

»Det var det, jeg vil kalde 98 procent fuck«, som Madsen udtrykker det bag ved sin varme kaffe.

Skuffelse.  Kristian von Bengtson (t.v.) og Peter Madsen fortæller om dagens 'søslag'. Foto: Peter Jørgensen.LÆS OGSÅNexø, vi har et problem...

Det lykkedes dog alligevel at nå frem til affyringsstedet godt 30 kilometer ude i Østersøen efter fem timers sejlads.

»Men det var hårdt for både materiel og personel. Flere var ramt af søsyge, og jeg kan også kun beskrive situationen som ekstrem«, siger Peter Madsen.

Da ubåden døde, gik føntørreren kold
Og det var da også indirekte de tæsk, både mlp'en og ubåden 'Nautilus' havde fået undervejs, der i sidste ende gjorde, at vi ikke fik en flyvende raket at se i dag.

Raketholdet blev på grund af uvejret nødt til at lave flere improviserede ændringer i løbet af morgenen, og en af dem betød, at besætningen på 'Nautilus' gik fra borde tidligere end planlagt i forhold til affyringstidspunktet.

Det var her, det hele glippede.

Ubåden fik simpelthen lov til at være slukket for længe, og batteriet var derfor gået død, da affyringen endelig skulle ske.

Det var så ufattelig tæt på
Det var 'Nautilus', der skulle levere strømmen til en vis føntørrer på raketten. En føntørrer, som skulle have holdt rakettens såkaldte LOX-ventil varm, så den ikke frøs fast.

LOX-ventilen kan nemt fryse sig fast, da den flydende oxygen er minus 180 grader, så det kræver et apparat, der kan varme den op før affyring. Det apparat virkede ikke i dag.

»Og det blev altså afgørende. Elektronikken virkede fint, tændsatserne virkede fint, men der kom bare ikke noget ilt ud. Det var så ufattelig tæt på, men vi vidste, at vi kun havde ét skud i bøssen, så der var ikke noget at gøre«, siger Peter Madsen.

Næste forsøg bliver ikke i år
Både han og makkeren Von Bengtson kalder dog alligevel dagens aktion for en succesfuld fiasko, fordi alt andet ved operationen gik som smurt.

»Vi har lært rigtig meget af det her forløb, og vi har virkelig set dannelsen af et godt team. Alle er trætte, men utroligt glade alligevel, tro det eller ej. Spændingen har været så intens, og vi vender 100 procent tilbage. Den raket skal nok komme i luften«, siger Von Bengtson.

Præcis hvornår det bliver, står dog endnu ikke klart.

»Nej, nu har vi brug for at komme hjem og snakke og tænke. Det har været to måneder under ekstremt pres, så vi tager lige en puster, og så melder vi ud senere, hvad det bliver«, siger Von Bengtson.

»Men altså, vi har ikke mere oxygen. Det var ligesom nu, hvis vi skulle skyde i år, så jeg tror godt, vi kan sige, at det ikke bliver før næste år«, tilføjer Madsen.

VIDEOREPORTAGEBornholmske bikere studerer raketten

Sikkert er det, at det igen er Nexø, der får fornøjelsen af raketholdet, når de er klar med næste forsøg.

»Ja, vi vil gerne komme her hvert år og gøre området over Østersøen usikkert. Det er vores mål. Og helst i juni, så det passer med de frivilliges sommerferie«, siger Peter Madsen.