De forsker sørme i meget forskelligt, de forskere.

Nu også i, hvordan mænd skal bevæge sig på dansegulvet for at tiltrække kvinderne bedst muligt.

For det er faktisk stor videnskab at danse ordentligt - i hvert fald hvis man gør det for at få kvinder på krogen - og så kan de gode dansetrin tilsyneladende også indikere, om manden er sund og rask og i øvrigt har gode reproduktive gener.

Dansende mænd er som dyr
Det er forskere fra Northumbria University i England, der har sat sig for at undersøge, hvorvidt unge mænd udviser de samme parringsmønstre, når de danser på en natklub, som dyr gør, når de er på jagt efter en mage i den vilde natur.

»Folk går ud på natklubber for at eksponere sig selv og tiltrække det modsatte køn, så jeg mener, det er en helt valid måde at gøre det her på«, siger Dr. Nick Neave, der forsker i evolutionær psykologi.

For det sjove er, at folk har en helt intuitiv forståelse af, hvad der er god og dårlig dans, siger Neave, hvis resultater er publiceret i tidsskriftet 'Royal Society journal Biology Letters'.

Se eksempler på god og dårlig dans her og få forklaringen under videoen

Computersimuleringen er kommet til verden ved, at Neave og hans hold inviterede en flok unge mænd (som ikke var profesionelle dansere) og bad dem om at danse til en hel basal trommerytme.

Før der gik dansemus i den, fik mændene elektroder over hele kroppen, og 12 kameraer stod klar til at forevige dansen.

Bevægelserne blev siden konverteret til 3D-computeranimationer, som et hold kvinder blev bedt om at give karakterer på en skala fra 1 til 7.

Hold bare hænder og arme i ro
Og så blev det interessant.

»Det, vi har gjort for første gang, er at lave en biometrisk analyse, hvor vi faktisk ret præcist kan regne os frem til, hvilke slags bevægelser, folk fokuserer på, og så sammenholde dem med kvindernes karakterer«, siger Neave til BBC.

Holdet troede, at mændenes arm- og benbevægelser ville være noget af det vigtigste i en dans. Men det var ikke tilfældet.

»Vi fandt ud af, at kvinderne fokuserede mest på torsoens bevægelser. Og på nakken og hovedet. Det var ikke bare hastigheden af bevægelserne, men afvekslingen såsom at tviste, bøje sig, nikke og så videre«, siger Neave.

Bevægelser, der til gengæld ikke var så stort salg i hos kvinderne, var de langsomme og gentagende - det, holdet betegner som 'far-dansen'.

Kan du danse, er du frisk som en havørn
Og hvad er det så lige, man kan bruge den her slags forskning til?

Jo, siger Neave - for kvindernes vedkommende er det ganske enkelt til at udvælge den bedst mulige mage præcis ligesom i dyreriget.

I dyrenes tilfælde giver parringsdansen eksempelvis informationer om alt fra dyrets alder og helbred til hormonbalance og reproduktive potentiale.

»Handyret skal være i god fysisk form for at udføre disse bevægelser, og vi tror, at det samme er tilfældet hos mennesker. I hvert fald er fyrene, der kan mønstre de her bevægelser, unge, friske og raske«, siger Neave.

Han sørgede nemlig også for at tage blodprøver af alle dansemændene, og de første resultater fra dem viser, at de mænd, der scorede de højeste dansekarakterer af kvinderne, også var dem, der var ved bedst helbred.

Nu skal mændene hjem og øve sig
Så kvinderne kan altså med andre ord bruge resultaterne til at fastslå, at de bedste mænd er dem, der gør det godt på dansegulvet.

Sådan er det åbenbart bare.

Mændene derimod kan ganske enkelt bruge forskningen til at skabe bedre scoreresultater.

»Vi ved nu, hvilke af kroppens områder kvinderne kigger efter, når de vurderer, hvor attraktiv en mandlig danser er. Og hvis en mand ved, hvilke trin der virker, kan han jo øve sig på dem og øge sine chancer for at tiltrække det modsatte køn gennem sin dansestil«, siger Neave i universitetets pressemeddelelse.

Han nævner ikke noget om, hvad der sker med os andre, der gerne gemmer os i baren og aldrig nærmer os dansegulvet.

Men det giver måske også nok sig selv.