Aage Bohr fotograferet den morgen i 1975, da morgennyhederne lige havde forkyndt, at han - sammen med sin kollega Ben R. Mottelson - fik Nobelprisen i fysik. Han tager det roligt og cykler til arbejde ad Bernstorffsvej. - Foto: ERIK GLEIE

Professor, dr. phil. og dr. scient. Aage Niels Bohr , der nu er død, 87 år, blev så at sige født ind i atomforskningens eksklusive og elitære kerne.

Han var søn af atomfysikeren Niels Bohr . Født 1922, samme år, som faderen fik Nobelprisen i fysik, og så voksede han delvis op på det daværende Institut for teoretisk Fysik ved Københavns Universitet - det senere Niels Bohr Institut - som dengang var et centrum for verdens atomforskning.

Havde mange kloge onkler
I barndomshjemmet omgikkes han med faderens fysikervenner - nobelpristagere som Werner Heisenberg og Wolfgang Pauli samt Albert Einsteins ven og kollega Yoshio Nishina, der alle var lille Aages ' onkler'.

Der blev da også stillet enorme forventninger til sønnen, som gik i faderens fodspor og selv blev atomfysiker. Sønnen løftede den store arv gennem et langt virke, som blev belønnet med et utal af æresbevisninger og ultimativt i 1975 med Nobelprisen i fysik.

Om evnerne ligger i generne, eller det er en evne, disse mennesker tilegner sig, er uvist. Formentlig er det en kombination.

Men videnskabens store personligheder synes at besidde evnen til at stå på en stor flade af traditionel erfaring og viden opbygget over lang tid og samtidig være i stand til momentvis at se bort fra al denne viden og søge helt nye veje, som nærmest forener fortid og fremtid i et nu af kreativitet, hvoraf der opstår banebrydende nye opdagelser og erkendelser.

Satte spørgsmål ved værdierne
Aage Bohr fremstod som en kombination af begge dele, hvilket han selv meget godt udtrykte i sin tale ved nobelprisbanketten 10. december 1975:

»Uden den kontinuerlige fornyelse baseret på ungdommens ånd ville videnskab og kunst miste vitalitet. Det er ikke kun det, at de, som har ført kampen videre, er blevet gamle og må erstattes af nye kræfter, men endnu mere samspillet mellem forskellige generationer, som er den dynamiske proces, der bærer eventyret videre. Det konstant at stille spørgsmål til vores værdier, og det, vi har opnået, er en udfordring, uden hvilken hverken videnskaben eller samfundet kan forblive sundt«, lød det fra den dengang midaldrende forsker.

Flygtede til USA under krigen
Karrieren bev indledt i en turbulent tid. Efter studentereksamen ved Sortedam Gymnasium gik den unge Aage Bohr i gang med at læse fysik ved Københavns Universitet i 1940.

Han begyndte også så småt at arbejde sammen med sin far omkring fysikken. I 1943 flygtede han sammen med sin far fra det tyskbesatte Danmark og rejste med ham videre til England og USA.

Efter krigen vendte Bohr tilbage og fuldendte i 1946 sine studier ved Københavns Universitet. Under et efterfølgende studieophold i USA stiftede han bekendtskab med den amerikanske fysiker James Rainwater og vendte så tilbage til Danmark, hvor han blev venner med en anden fysiker, dansk-amerikaneren Ben Mottelsson.

Byggede videre på faderens arbejde
Og så var det, at de tre i 1950' erne begyndte at arbejde med nye teorier, der delvis byggede på faderens arbejde med at beskrive atomet og atomkernens natur.

Faderen havde fået Nobelprisen for sit arbejde med at forklare hele det periodiske system af grundstoffer ved hjælp af atomteorien. Det var sket i atomforskningens spæde barndom, få år efter at man havde opdaget, at atomet bestod af en positivt ladet kerne, der indeholdt næsten hele atomets masse, og negativt ladede elektroner, der kredsede omkring kernen.

Sønnen byggede videre på denne viden, men gik sine egne veje og arbejdede på en ide om, at atomkerner kan være langstrakte og rotere. Og på det grundlag udviklede han og Mottelson i årene efter en ny teori for atomkernen. Den såkaldte kollektive kernemodel beskriver forbindelsen mellem kernepartiklernes individuelle bevægelse og den kollektive bevægelse af kernen som helhed.

Delte Nobelprisen
I 1953 fremlagde de deres model for dette system. Og i 1975 modtog Bohr og Mottelson så sammen med Rainwater nobelprisen - med hver en tredjedel - for deres arbejde med atomernes kernestrukturer.

I 1956 var Aage Bohr blevet professor ved Københavns Universitet, og efter faderens død i 1962 blev han leder af Niels Bohr Instituttet - en stilling, han beholdt frem til 1970, hvorefter han forskede videre, indtil han i 1992 officielt gik på pension.

Men som for så mange andre forskere trak videnskaben stadig, og han kom jævnligt på sit gamle institut, hvor han huskes som et meget venligt og specielt menneske.

Nu er han så borte, men hans og faderens arbejde består og står som et af det 20. århundredes og dermed den moderne videnskabs store gennembrud.