Ved at lytte til fostres bevægelser og hjerteslag har forskere fundet ud af, at ufødte børn af depressive eller stressede mødre har et anderledes reaktionsmønster end ufødte børn af psykisk afbalancerede mødre.

Også efter fødslen er der forskel på børnenes reaktionsmønster.

Kommende mødre bør undgå unødvendige bekymringer
Undersøgelser viser, at børn af mødre, der er stressede eller depressive under graviditeten, har øget risiko for indlæringsvanskeligheder og adfærdsforstyrrelser, ligesom de er disponeret for selv at udvikle angst eller depression, når bliver ældre.

Forskerne understreger dog, at der kun er tale om delundersøgelser. Stress eller depression under graviditet er blot en af mange faktorer, der påvirker et barns udvikling. Selv blandt mødre, der er depressive eller meget stressede, er forekomsten af følelsesmæssige og adfærdsmæssige forstyrrelser stadig sjælden.

»Det sidste, gravide kvinder har brug for, er flere bekymringer«, siger dr. Janet DiPietro, der er udviklingspsykolog ved Johns Hopkins University Bloomberg School of Public Health.

Terapi til gravide
Men resultaterne underbygger den stadig mere udbredte antagelse, at stress og depression kan påvirke børn i en tidlig alder og få varig indflydelse på barnets liv. Og viser det sig at holde stik, kan det ifølge eksperter betyde, at mentalundersøgelse i fremtiden vil indgå i den rutinemæssige undersøgelse af gravide kvinder.

Således vil en læge for eksempel kunne anbefale terapi eller (medicinsk) behandling af gravide kvinder, der lider af depression eller andre mentale forstyrrelser.

»Vi vil kunne sætte tidligere ind«, siger dr. Catherine Monk, der er assisterende professor på afdelingen for psykiatri ved College of Physicians and Surgeons på Colombia. »Fødselsforberedelse er en oplagt lejlighed til at foretage en mentalundersøgelse, men det sker bare ikke«.

Fostres reaktioner på stress er veldokumenteret i undersøgelser med dyreforsøg.

Hos rotter har man observeret, at unger, der fødes af stressede mødre, udviser tegn på varige ændringer i hjernekemi og adfærd.

For eksempel blev rotteunger, der i fostertilstanden blev udsat for øgede mængder af stresshormonet corticosterone, født med færre corticosterone-receptorer i hjernen og reagerede voldsomt på stress.

Mere modtagelig for stress
Hos mennesker er der overbevisende tegn på, at kvinder, der er stressede under graviditeten, ofte føder for tidligt eller føder børn med lav fødselsvægt.

I de senere år er forskerne begyndt at få mere subtile resultater i deres undersøgelser af, hvordan fostre reagerer på deres mødres angst eller depression, hvordan disse børns mentale helbred er efter fødslen, og hvordan de klarer sig, når de bliver større.

Nogle undersøgelser har givet et bemærkelsesværdigt indblik i det symbiotiske forhold mellem mor og barn. Monk har studeret, hvordan moderens stress påvirker fostrets hjerterytme.

I en af undersøgelserne screenede man kvinder, der var gravide i fjerde måned, for angst og depression. Derefter blev kvinderne bedt om at udføre en række stressfremkaldende computer-opgaver, og som forventet viste alle kvinderne klassiske tegn på stress: hurtigere hjerterytme, hurtigere åndedræt og højere blodtryk. Fostrene reagerede derimod forskelligt. Hos fostre af mødre, der udviste tegn på angst eller depression, blev hjerterytmen hurtigere, mens fostre af mødre, der var psykisk i balance, havde stabil hjerterytme.

Forskellige reaktionsmønstre
Ifølge Monk var fostrenes reaktioner ikke blot en efterligning af mødrenes.

»Det leder os til en anden antagelse«, siger hun.

»Fostre af depressive eller angstfulde kvinder reagerer stærkere på stimuli end andre fostre«.

Hun sammenlignede fostrenes reaktioner med, hvor forskelligt folk i et venteværelse typisk vil reagere, når en dør bliver smækket.

I dette tilfælde vil fostret således reagere enten på moderens hurtigere hjerterytme, på hendes vejrtrækning eller på den pludselige, massive tilførsel af stresshormoner.

Især et problem for kvinder
Ifølge Monk havde depressive kvinder generelt sværere ved at tackle stress, hvilket resulterede i et højere niveau af stresshormoner, såsom cortisol, og hun antog, at stresshormonerne muligvis kunne gøre fostret mere uroligt.

»Min hypotese er, at fostrene i løbet af svangerskabet er blevet udsat for et ændret miljø i livmoderen, bl.a. et forhøjet niveau af stresshormoner«, siger Monk. »Dette kan gøre det ufødte barn mere modtageligt over for stressfaktorer i fremtiden, og da stress spiller en rolle i udviklingen af depression, vil børnene derfor også blive mere sårbare over for depression«.

Selv om stress og depression er tæt forbundet, mener forskere, at stress påvirker fostrets udvikling mere end depression. I en undersøgelse foretaget af DiPietro viste det sig, at kvinder, der opfattede deres liv, og især deres graviditet, som stressende, havde fostre, der udviste større aktivitet ved ultralydsmåling.

Også andre undersøgelser har knyttet højere stressniveau hos moderen sammen med et mere aktivt foster.

DiPietro har konstateret, at mere aktive fostre har tilbøjelighed til også at blive mere aktive som etårige børn, hvilket tyder på, at der ikke er tale om en forbigående effekt.

Ligeledes har forskere konstateret, at effekten af moderens depression ikke forsvandt, når barnet blev født.

En undersøgelse offentliggjort i Infant Behaviour & Development sammenlignede 70 depressive gravide kvinder med 70 kvinder, der ikke var depressive, og undersøgelsen viste, at de nyfødte børn af mødre med depressive symptomer havde et højere cortisol-tal og lavere indhold af dopamin og serotonin end de børn, der var født af de ikke-depressive kvinder. Dopamin og serotonin er neurotransmittere, der forbindes med depression.

Indlæringen sværere
De nyfødte med depressive mødre havde ligeledes mindre veludviklede indlæringsevner, de var mindre modtagelige over for sociale stimuli og var dårligere til at falde til ro, når de blev ophidsede, fortæller Dr. Tiffany Feld, leder af undersøgelsen og direktør på The Touch Research Institute ved University of Miami School of Medicine.

I en anden undersøgelse lagde Monk nyfødte i specialdesignede vugger, der var tippet 30 grader op eller ned - en standardmetode til at undersøge nyfødtes reaktionsmønster.

Når en nyfødt barns hoved vendes nedad, bliver hjerterytmen normalt nedsat som reaktion på stress. Men hos nyfødte med depressive mødre blev hjerterytmen mindre nedsat, hvilket er et tegn på, at de var dårligere til at tilpasse sig stress.

Oversættelse: Helle Albeck