Mange danskere undrede sig sidste vinter over, hvordan der kunne være så koldt i Nordeuropa samtidig med at kloden som helhed oplevede det varmeste halvår, der nogensinde er målt.

Nu er ny britisk forskning kommet nærmere et svar på paradokset.

En omfattende undersøgelse af satellitdata offentliggjort i tidsskriftet Nature indikerer, at solens varierende aktivitet ikke har nævneværdig indflydelse på de langsigtede bevægelser i klimaet.

Temperaturstigningen på kloden kan således primært henføres til menneskets udledning af CO2, som holder på solens varme

Hedetur i Grønland
Til gengæld kan solen være forklaringen på ekstreme lokale variationer i klimaet.

Mens kloden globalt varmes op, risikerer vi eksempelvis at få flere kolde vintre her i Europa og i Nordamerika, samtidig med at de får hedetur i Grønland.

Årsagen er tilsyneladende, at solen udsender mindre ultraviolet lys end hidtil antaget, når dens 11-årige cyklus er i nærheden af sit laveste niveau. Det viser målinger af den energi, solen udsender, gennemført med fintfølende instrumenter i satellitten Sorce fra 2004 til 2007.

Vender op og ned på solteori
Normalt optages det ultraviolette lys og dets varmeenergi i den yderste del af atmosfæren.

Når der kommer mindre lys ind, falder temperaturen, og det kan ændre på den jetstrøm af kraftig luft, der er i den højde. Det betyder, at kold luft kan flyttes fra polarområderne til andre steder på kloden, hvor der så bliver koldere.

De nye data vender op og ned på en del af de teorier, der hidtil har været om solens indflydelse på klimaet.

»Sammensætningen af det lys, der rammer atmosfæren, har i den her treårsperiode været meget anderledes, end vi normalt ville antage i denne del af solens cyklus«, siger hovedforfatter til artiklen i Nature, professor og klimaforsker Joanna Haigh ved Imperial College i London.

»Det betyder, at der kommer mere synligt lys ned på jorden og opvarmer den, mens der er mindre af det ultraviolette lys i den yderste del af atmosfæren. Det kan ændre på opfattelsen af, hvordan solens cyklus påvirker klimaet. Men det ændrer ikke på, at den globale opvarmning primært skyldes udledning af CO2 og andre drivhusgasser«, understreger hun.

Der er brug for flere data
Klimaforskere mener, at resultaterne er »meget spændende«, men at man skal have dataserier over flere år, før man kan drage solide konklusioner.

»Om det virkelig kan forklare regionale klima- og vejrudsving, er nok for tidligt at forlade sig på«, siger Jens Hesselbjerg, forskningsleder ved Danmarks Meteorologiske Institut.

Lektor i planet- og geofysik Aksel Walløe Hansen fra Niels Bohr Instituttet peger på, at solen i denne periode var på vej ned i en usædvanlig stille fase.

»Måske er solens strålingsegenskaber i sådanne situationer en smule anderledes end under normale forhold. Da vi ikke har sammenlignelige målinger fra tidligere tiders svage solperioder, kan vi ikke angive signifikansen i målingerne«, siger Walløe Hansen.

Solen overrasker gang på gang forskerne
Seniorforsker Jens Olaf Pepke Pedersen fra DTU Space peger på, at hele resultatet er afhængigt af et enkelt satellitinstruments overraskende opførsel i de første år af instrumentets levetid.

»Derfor vil de fleste forskere nok vælge at betragte resultaterne som meget foreløbige. Men Solen har jo gang på gang overrasket forskerne – senest med at gå ind i det dybeste minimum i flere hundrede år – så det er helt sikkert ikke sidste gang, vi bliver overraskede«, siger han.

Taler mod kosmisk stråling
Jens Olaf Pepke Pedersen er sammen med sin DTU-kollega Henrik Svensmark blandt de forskere, der i årevis har talt for, at den globale opvarmning primært skyldes solens kosmiske stråling. En teori, der er blevet afvist af langt de fleste klimaforskere – og nu også af de nye britiske soldata.

»For de her tre år falder en aftagende solaktivitet sammen med en stigende temperatur«, siger Joanna Haigh.

»Man kan på det grundlag ekstrapolere tallene og sige, at når solen er mindre aktiv, er der mere opvarmning, og at når der er mere aktivitet, burde kloden så nedkøles. Og eftersom der har været mere intens solaktivitet over det seneste århundrede, burde det have haft en nedkølende, og ikke en opvarmende effekt på kloden. Det er stik mod teorier som Svensmarks«.