Vejen fra stjernerne til skraldespanden kan være kort i den videnskabelige verden.

Spørg blot den 37-årige hjerneforsker Milena Penkowa, der indtil for kort tid siden blev hyldet som et af landets lyseste hoveder, og som sidste år fik overrakt Videnskabsministeriets eliteforskerpris på 1,1 millioner kroner af selveste kronprinsesse Mary.

Men siden da har Milena Penkowas karriere taget en dramatisk vending.

Ikke blot er hun ikke længere professor på Københavns Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, hvor hun efter gensidig aftale har sagt sin stilling op. Den uddannede læge er mistænkt for at have begået videnskabeligt snyd i en sag, der også truer universitetets rektor Ralf Hemmingsen.

LÆS OGSÅ Omstridt hjerneforsker tvunget til tilbagebetaling

I dag mødes han med tre professorer, der på vegne af 58 fremtrædende forskere kræver en uvildig undersøgelse af hele forløbet.

Indtil nu har Milena Penkowa valgt at forholde sig tavs i forhold til de anklager, der første gang blev rejst i Weekendavisen. Men med udsigt til, at det kan tage flere år, før Udvalget Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) har undersøgt anklagerne, vælger Penkowa nu at stå frem:

»Det har mildest taget været svært at skulle lytte til så uhyrlige og usande påstande. Men fordi andre kaster med mudder og bryder deres tavshedspligt i en personalesag, behøver jeg ikke også gøre det«, forklarer Milena Penkowa, der holder til i en lejlighed på Vesterbro.

Usikkerhed om forsøg på 1.000 rotter
Milena Penkowas hjerneforskning drejer sig ikke mindst om et protein, der hedder metallothionein, og som har betydning i forhold til alvorlige hjernesygdomme som Alzheimers og sklerose.

Hun har gennem dyreforsøg undersøgt, hvordan der hos nogen pludselig opstår »en programmeret celledød« i hjernen. Ifølge Milena Penkowa kan metallothionein stoppe processen, og håbet er, at det en dag kan føre til et lægemiddel mod de uhelbredelige sygdomme.

Forskningen var også en central del af den doktordisputats, som Milena Penkowa i første omgang fik afvist ved Københavns Universitet. Bedømmelsesudvalget var bl.a. usikre på, om det kunne være rigtigt, at hun havde gennemført forsøg på 1.000 rotter. Efterfølgende er der også opstået usikkerhed om, hvorvidt rotteforsøgene er gennemført i København, Barcelona eller hos et privat firma.

Rektor hyrede udenlandske forskere til tjek
Højst usædvanligt besluttede Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets daværende dekan, Københavns Universitets nuværende rektor Ralf Hemmingsen, at lade to udenlandske forskere kigge bedømmelsesudvalgets arbejde efter i kortene.

De nåede i 2004 frem til, at der ikke var noget galt med Penkowas disputats. Tværtimod konkluderede professorerne, at bedømmelsesudvalget hverken havde »tilstrækkelig evne og vilje til at forstå materialet og metoderne«.

Flere sager om snyd
Spørgsmålet er i dag, på hvilket grundlag den norske og svenske professor har bedømt sagen. Ifølge Milena Penkowa har de to haft adgang til alt hendes forskningsmateriale:

»De har af gode grunde ikke set de 1.000 rotter, for de to forskere kom først ind i billedet flere år efter, at jeg havde indleveret min disputats. Men de har haft adgang til alt det materiale, de ville se, og har svaret på en række specifikke spørgsmål fra universitetet«.

Men hvordan forklarer du dine skiftende historier om rotteforsøgene?

»Du skaffer ikke bare 1.000 rotter på en gang. Nogle af dem var i København, nogle var i Barcelona og andre i firmaet«.

Også anklager om snyd i 2008
Siden indleverede Milena Penkowa en opdateret disputats, som et nyt bedømmelsesudvalg bestående af udenlandske forskere godkendte i 2006. Men dermed ophørte problemerne ikke for den unge forsker. Også i 2008 blev Penkowa mistænkt for at snyde med sin forskning, hvilket universitetets interne praksisudvalg dog igen afviste:

»To gange har et udvalg endevendt min forskning og er nået frem til, at der ikke er noget at kritisere. De har ikke bare frikendt mig; jeg har også fået en undskyldning af universitetet«.

Men ikke desto mindre har institutledelsen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet nu indklaget Milena Penkowa for det statslige Udvalget Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) for groft sjuskeri eller bevidst fuskeri.

58 professorer kræver undersøgelse
Det er på den baggrund, at 58 af landets kendteste professorer og forskere forlanger en tilbundsgående undersøgelse af hele sagen.

De vil også gerne have undersøgt, hvilken rolle Ralf Hemmingsen har spillet som først dekan og siden rektor på Københavns Universitet. Ud over at nedsætte et ekspertudvalg efter forkastelsen af Penkowas første disputats har han nemlig også indstillet hende til forskerpriser og fondsbevillinger. På den baggrund er det ligefrem blevet antydet, at rektor skulle have et personligt forhold til Penkowa. Men det afviser både Hemmingsen og Penkowa:

»At man angriber ham i denne sag, kommer jeg aldrig til at forstå. Jeg er ikke private venner med Ralf Hemmingsen, der er en fantastisk leder og Københavns Universitets redning i det virvar af andre administratorer, der i øvrigt findes. Han er fuldstændigt objektiv og fagligt funderet«, siger hun.

Men hvordan kan en sådan sag opstå ud af den blå luft?

»Jeg kan ikke sige, hvad der foregår inde i deres hoveder. Det må man spørge dem om. Men hvis det er jalousi og misundelse, så er det meget trist. Alle kan komme og sige, at man har en mistanke til nogen«.

LÆS OGSÅKolleger kræver sag om hjerneforsker undersøgt

Hvorfor skulle nogle af landets topforskere være misundelige på dig?

»Det kan jeg ikke svare på. Men hvis man har et spørgsmål, er det god skik at gå til den pågældende og få en videnskabelig diskussion. Hvis man ikke mener det seriøst, stiller man sig op et trafikeret sted og råber sit budskab ud i pressen. Når jeg ser tilbage, er der intet, jeg ville have gjort anderledes fagligt, videnskabeligt og sagligt. Men det er ikke gratis at stikke næsen frem«.

Milena Penkowa ville lyve, hvis hun sagde, at sagen ikke tager hårdt på hende. Selv om hun nu ikke længere arbejder og får sin løn fra Københavns Universitet, agter hun at fortsætte som forsker:

»Når jeg har sagt op, er det for ikke at stå i vejen for universitetet. Men det piner mig, at det går ud over patienterne. Min mission er at gøre noget for mennesker og en forskel, der ændrer på balancen mellem liv og død. Der er ikke noget bedre sted at begynde end i hjernen«.