Kan robotter bruges til at læse historier for vores børn, vejlede studerende eller overvåge en eksamen?

Det er blandt de spørgsmål, som leder af Aalborg Universitets Center for Computermedieret Erkendelse, Henrik Schärfe, håber at besvare med en noget usædvanlig anskaffelse.

For godt en million kroner inklusiv det laboratorium som skal agere forsøgsramme, har universitetets humanistiske fakultet fået lavet en næsten skræmmende præcis robotkopi af professoren.

Chefen ville ikke være robot
Henrik Schärfe erkender, at det kan virke lidt narcisistik, men henviser til, at han bad institutlederen lægge krop til først.

»Han sagde nej, så det blev mig. Og så var det i al ubeskedenhed mig, der fik ideen om, at det her kunne lade sig gøre«, siger professoren, som indrømmer, at det er en underlig oplevelse at have en elektronisk dobbeltgænger.

»Hvis det havde været en af mine studerende, havde det været anderledes, end når det er ham, som leder forskningen - det er jeg overbevist om. Men det har været en ekstremt mærkelig oplevelse at følge processen - vi plejer at producere skrift og rapporter, men pludselig er det mit ansigt, som er på forskningen«, siger Henrik Schärfe.

Menneskerobot skal fjernstyres
Robotten har ikke kunstig intelligens, men til gengæld menneskelig mimik og bevægelser, som kan fjernstyres af en operatør fra et andet rum eller for den sags skyld fra den anden side af jorden.

»Den er i fuld størrelse og er en kopi af hele min krop. Så kommer man ind til den, ser det ud, som om der allerede sidder nogen og venter«, siger Henrik Schärfe.

Robotten er en såkaldt Geminoid-F, som er fremstillet af den verdensberømte japanske robotforsker Hiroshi Ishiguro, og er den allerførste af sin art uden for Japan.

(Artiklen fortsætter under videoen - se endnu en i bunden af artiklen)

Henrik Schärfe har været i Japan for at få lavet en afstøbning af ansigt og hænder og rejser snart til landet igen for at deltage i den sidste række forsøg.

Androide-dobbeltgænger lander til april
Sidst i april forventer han at kunne holde velkomstreception for sin androide-dobbeltgænger på fakultetet i Aalborg.

Og så skal han i gang med eksperimenterne, som han ikke vil uddybe nu, fordi de kræver et vist overraskelseselement overfor forsøgskaninerne.

»Jeg interesserer mig for den måde, teknologier får os til at tænke anderledes på. Hvordan de forandrer vores billede af os selv og vores forhold til omverdenen. Der er de her robotter i særklasse noget af det, som kan få spændende ting frem«, siger professoren.

»Vi er som mennesker helt grundlæggende interesserede i maskiner, der ligner os selv, og det afspejles for eksempel i sproget - vi siger computeren tænker, især når den er langsom. Når man har teknologier, som har ansigter, sker der noget, der er endnu mere spændende«, siger han.

Trækker vejret og blinker med øjnene
En af de ting, som fastholder oplevelsen af at sidde overfor et levende væsen, er, at den gør noget selv, når den ikke gør noget, ligesom vi gør.

»Hvis man har et menneskelignende objekt, som er fuldstændigt frosset, er det slemt uhyggeligt. Geminoidrobotten trækker vejret, bevæger sig lidt frem og tilbage og blinker med øjnene«, siger professoren.

»Så når man sidder over for den, oplever man en blanding af de forudprogrammerede bevægelser og operatørens«.

Robotten kan til gengæld ikke tale livagtigt endnu, men kan dog kommunikere operatørens sætninger gennem en højtaler.

»På den måde fungerer den som en slags telefon. Men vi arbejder på at lave bedre synkronisering af læberne«, siger Henrik Schärfe.

Hvornår er det et menneske
Henrik Schärfe vil have forsøgspersoner til at interagere med sit robot-alter-ego, og analysere hvordan de forholder sig til robotten.

Hvad skal der til før, at vi føler, at vi sidder overfor et væsen, vi kan have et forhold til, og hvad stimulerer eller ødelægger oplevelsen?

Og hvor går grænsen for, hvornår vi vil acceptere at sidde overfor en robot i forhold til et virkeligt menneske?

»Hvis en af mine studerende kommer ind til et vejledermøde, forventer de, at jeg reagerer på en bestemt måde. Når det så er robotten, der sidder der i stedet, har man stadig den menneskelige præcens«, siger han.

»Men hvad hvis den opfører sig mærkeligt, hvad så? Hvis den sidder og kigger ud af vinduet, eller bliver meget nærtagende? Så har man brudt med forventningen, og tolerancen fra forsøgspersonen i den situation kunne være spændende at undersøge«, siger Henrik Schärfe.

Skal androiden læse godnathistorier?
»Vi er i et samfund, hvor vi omgiver os med teknologi, som påvirker os konstant. Derfor er der brug for, at vi spekulerer over i hvilken retning vores samfund går«, mener professoren.

»Skal vi have maskiner til at fortælle historier til vores børn, eller er det okay, at det bare er fjernsynet, der gør det? Kan den bruges som besøgsven?«, siger han.

»Man kan selvfølgelig lade den slags beslutninger ligge hos dem, som fremstiller teknologien. Så kommer det bare, og så må vi forholde os efterhånden, som det dukker op. Men vi kan også tænke mere aktivt over, hvordan vi gerne vil have vores liv skal være - vi kan ikke opretholde den måde, vi lever på uden teknologi«, siger Henrik Schärfe.

Robotten og professoren
Geminoid-androiden rejser spørgsmål om, hvor grænsen går mellem robot og menneske - når robotten ligner professoren og styres af professoren, er det så på sin vis professoren?

»De seneste år har folk hver eneste dag spurgt mig, om det er mig eller maskinen, som kommer gående. Det er jo et fantastisk spørgsmål«, siger han.

»De kan sandsynligvis godt se forskel, man hvad er det, vi mener, når vi siger, det er mig? Og hvordan vil man afgøre det? Vi får teknologi, som mere og mere ligner liv, så hvad er det særlige menneskelige ved os«, spørger Henrik Schärfe.

Første Geminoidcenter uden for Japan
Selv om en egentlig tænkende androide, som kan gå rundt blandt mennesker og tale med os ligger mange år ude i fremtiden, er der allerede store landevindinger på området.

De senere år er blandt andet plejehjem og sundhedssektoren begyndt at eksperimentere med robotter, som kan simulere levende væsener.

For eksempel er der herhjemme blevet eksperimenteret med en robotsæl, som hjælper demente til at beholde sproget og deres åndsevner, når den øjensynlig nyder at blive kælet for og holdt om.

Aalborg Universitet bliver med robotten det første Geminoid-forskningscenter udenfor Japan og vil dermed også kunne bidrage med at undersøge kulturforskelle imellem japansk- og europæisktænkende forsøgspersoners oplevelser af robotten.