Der sidder tre mænd og venter i solen foran en gammel, træt rundbuestålhal på Refshaleøen.

Det er her, 'Copenhagen Suborbitals' holder til, og ud af buerne kommer den ene halvdel af den danske raketduo slentrende.

»De er fra brasiliansk fjernsyn«, siger Kristian von Bengtson og peger på mændenes udstyr.

»100 millioner seere, kan du stikke den?«.

SE VIDEO FRA RAKETLAND

Tag en lille rundtur i raketværkstedet

SE VIDEO Tag en rundtur i raketværkstedet på Refshaleøen

Se Kristian von Bengtson lege Jørgen Clevin

SE VIDEO Raketmanden tegner og fortæller om sin rumraket

Politiken.dk's udsendte må bukke hovedet i skam.

Det kan vi nok ikke mønstre, men er alligevel mødt op for at give vores læsere en opdatering på, hvordan det egentlig går for de danske raketfolk, der tryllebandt en hel nation en søndag i september sidste år.

Og som desværre også endte med at stå for årets fuser, da raketten 'Heat 1X/Tycho Brahe' ikke løftede sig så meget som mikrometer fra sin flydende opsendelsesrampe et sted i havet øst for Bornholm.

LÆS OGSÅSå kom raketfolkene hjem med forklaringen

Men, meget er sket siden, kan rumskibsdesigneren Kristian von Bengtson fortælle, efter brasilianerne har fundet sig en taxa, og vi har sat os til rette i solen foran den rustne hal.

»Vi lærte enormt meget af vores tur i september. Det var den bedste generalprøve, vi overhovedet kunne få. Det, vi har arbejdet meget med siden, er at simplificere det hele så meget som muligt. Sidst var det så tidspresset, og vi var alt for mange mennesker med, hvilket gjorde, at vi var helt utroligt stressede, både Peter og jeg. Det har vi arbejdet meget med. At få bedre overblik over planerne, og så har vi selvfølgelig forbedret raketten på alle mulige måder«, siger von Bengtson under kasketten, som stort set altid sidder solidt plantet på den skaldede isse.

Ikke sjovt at blive de onde cheftyper
Han er også som altid godt pakket ind i en kedeldragt, for det har været en kold fornøjelse at gå og svejse, skrue og beregne alle mulige og umulige formler over vinteren i rundbuehallen, der ikke ligefrem ligner et sted med en imponerende isoleringsgrad.

Udvidelse.  Kristian von Bengtson med praktikant Jakob Hansen. Jakob er maskiningeniørstuderende på ingeniørhøjskolen i Aarhus og har været med i processen på Refshaleøen hele vinteren. »Det har været så fedt med en 3. mand på fuld tid. Det tror jeg, vi vil fortsætte med, selv om jeg tvivler på, vi kan finde en ny mand, der er så unik som Jakob. Han er virkelig et klogt hoved med hænderne skruet ordentligt på«, siger von Bengtson om raketpraktikanten. Foto: Peter Jørgensen »Nej, her er sådan set altid koldt derinde. Også når solen skinner, men det klarer vi«, siger von Bengtson og giver sin forklaring på, hvorfor han og Peter Madsen nu har fået bedre overblik end i september sidste år.

»For det første har vi cirka halveret antallet af mennesker i vores crew til opsendelsen på vandet. Sidste år var vel omkring 50 på Bornholm. Inklusive de frivilliges børn og koner og så videre. Nu er vi nede på 25, der alle har nogle klart definerede opgaver. Det hjælper meget på stressniveauet, selv om det ikke nødvendigvis er særlig sjovt at skille folk fra«.

HØR LYD FRA 2010DOKUMENTATION: Hør radiokommunikationen under de afgørende minutter på havet

Næh, det må være lidt frustrerende at skulle skære nogle fra, som jo er med i det her frivillig basis?

»Ja, virkelig. Og der har da også sikkert været nogen, der har rynket på næsen af det, men de fleste forstår det godt. Der har faktisk været flere, der har rykket lidt i Peter og mig for at få os til at være lidt mere chefagtige. 'Kom nu, træd i karakter' og den slags, men det er fandeme svært, når hele projektet ligesom er bygget op omkring den her åbne, frivillige natur. Men jo, vi har lært at være lidt onde chefer på det område. Det havde vi ikke lært i september«.

Der skydes i starten af juni
Et andet element, der har afstresset raketduoen en smule, er, at affyringen nu er programsat i forsommeren i stedet for sensommeren.

Rakethoved.  Alt bliver finpudset i hallen på Refshalevej, og de mange frivillige står klar i starten af juni til at blive indkaldt med 24 timers varsel. Når vejrudsigten siger god for en opsendelse. Foto: Peter Jørgensen. Går noget galt igen, er sæsonen ikke endelig slut.

»Det var jo endnu et stresselement sidste år. At vi kun havde ét opsendelsesvindue, og så kom efterårsvejret og gjorde en opfølgning umulig. Nu har vi et vindue fra 1. juni til 15. juni, og jo tidligere, jo bedre. Hvis vejret er til det, så skyder vi allerede 1. juni«, siger Bengtson og får det dér glimt i øjet, som velsagtens er det, der driver en mand som ham til at bruge alle sine timer i et job, der ikke giver en krone til bankbogen.

»He he, ja, vi lever udelukkende af vores foredrag. Sådan har det været længe. Og så har der været lidt tilbage i skat og nogle feriepenge og den slags hokus pokus-penge, men det er slut nu. Til gengæld er der 260 medlemmer i foreningen raketvenner.dk, som hver giver 100 kroner om måneden til projektet. Det er virkelig fedt og gør, at vi har ro til at arbejde uden at tænke på huslejen herude«.

LÆS OGSÅRaket-Bengtson lægger sine rumskib-skitser på nettet

Men det er kun penge til projektet, hvad med jer to? Kan det virkelig løbe rundt?

»Der rører du faktisk ved noget tabu dér. Det er jo lidt paradoksalt, at det, der et stykke hen ad vejen gør, at vi får donationer ind, er, at Peter og jeg ikke som sådan tjener på det her. Det er en non profit-ting, men omvendt bliver vi jo nødt til at spise og den slags. Forskerstøtte går jo i virkeligheden også til forskernes løn, men jeg tror, der i folks bevidsthed er forskel på at donere penge til nogle skruer til raketten til at donere penge til en pizza til mig. Men altså, hvis man er sulten og gerne vil svejse, så er en pizza nødvendig«, siger Von Bengtson og ligner en, der ærgrer sig lidt over at have kommet ind på det følsomme emne.

»Det er en balancegang. Vi har overvejet at lave et sted inde på hjemmesiden, hvor man kan donere en skilling til Peter og mig, men jeg synes omvendt, det virker sådan lidt tiggeragtigt, men hvis man spiller med åbne kort, kan folk jo selv vælge. Så når der bliver tid til det, tror jeg faktisk, vi gør det«.

Ubåden bliver i København
Når maj er ved at ebbe ud, bliver den såkaldte MLP (Mobile Launch Platform) sat i vandet og sejlet til Nexø på på det sydlige Bornholm.

Samlesæt.  Selve raketten 'Heat-1X' står foran rundbuehallen på Refshaleøen. Rumskibet er endnu ikke monteret. Det bliver der stadig arbejdet på, men i slutningen af maj skulle samlesættet gerne være på vej mod Nexø. Foto: Peter Jørgensen. Ubåden 'Nautilus', der sidste år trak MLP'en, bliver i København. i stedet er raketholdet i gang med at montere motorer og propeller på MLP'ens pontoner, så den kan transportere sig selv til Nexø.

Og det er blot en ud af mange forbedringer i forhold til sidste år.

»Der er også kommet eksterne batterier på MLP'en, så rakettens egne ikke bliver tappet, før den letter fra rampen. Peter har lavet et spiralsystem i tanken, der cirkulerer flydende ilt igennem brændstoffet, som også er flydende ilt, for at forhindre, at det bliver varmet op til mere end de minus 183 grader, det skal være ved take off. Og så har vi selvfølgelig brugt meget tid på lox-ventilen«, siger Von Bengtson og kigger lidt opgivende ud i luften.

Det var den, der i september gjorde, at raketten ikke kom i luften. Den umiddelbare forklaring efter det mislykkede forsøg var, at strømmen til den føntørrer, der skulle sørge for, at ventilen ikke frøs fast, var gået.

Føntørreren er smidt ud
Men der var nok også en anden forklaring.

»Vi hælder faktisk mere til, at der var kommet væske eller fedt ind i ventilens pakning, og at den derfor var frosset fuldstændig fast. Da vi åbnede den efterfølgende, kunne vi se, at den i hvert fald ikke var fuldstændig ren, som den skal være, for at åbnemekanismen virker. Så det har Peter arbejdet meget på og testet og testet og testet. Den tror jeg ikke bliver et problem til juni«, siger Bengtson og afslører i øvrigt, at den berømte føntørrer fra Føtex nu er droppet.

LÆS OGSÅHørt på havnen: Der er nu noget charme over sådan nogle tosser

»Ikke fordi der var noget galt med den egentlig, men vi har bare fundet en smartere løsning med nogle elektriske varmelegemer, der er nemmere at regulere i forhold til effektmodstanden og bla bla bla bla...«.

Kristian Von Bengtson snakker sort. I hvert fald for folk, der ikke var stjerner i fysiklokalet, og der hører politiken.dk's udsendte uheldigvis til.

Madsen skal i rummet, sådan er det
Men det korte af det lange er, at alle sejl er sat ind for at 'Heat 1X/Tycho Brahe' kommer i luften i juni.

Drømmescenariet er, at den til at starte med flyver 20 kilometer op mod stjernerne, at den lander stille og roligt på havet med faldskærmene, og at alle måleinstrumenter virker, så det kan afgøres, om forholdene umiddelbart er i orden til, at Peter Madsen om en masse yderligere prøveaffyringer kan placere sig selv i rumskibet og forlade Jordens overflade i en helvedes fart til over 100 kilometers højde.

Det vil gøre Danmark til den fjerde nation i verden, der har placeret en mand i rummet, og det er den drøm, der driver værket i rundbuehallen på Refshaleøen.

»Vi er vidt forskellige mennesker, Peter og jeg, men vi har den samme mission og et fantastisk samarbejde. Han skal ud i rummet«.