Annonce
Videnskab 26. maj. 2011 KL. 21.44

Interview med von Bengtson: Sådan forbereder man sig på lift off

Der er blevet banket og svejset og regnet og testet på Refshaleøen. Nu mangler vi bare lift off.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

SE VIDEOER FRA RAKETLAND

Tag en lille rundtur i raketværkstedet



SE VIDEO Tag en rundtur i raketværkstedet på Refshaleøen

Se Kristian von Bengtson lege Jørgen Clevin



SE VIDEO Raketmanden tegner og fortæller om sin rumraket

Siden september sidste år og den forfærdelige skuffelse i Østersøen er der sket meget med 'Heat 1X/Tycho Brahe'.

Det er navnet på den raket med tilhørende rumskib, som kunstingeniøren Peter Madsen og rumfartsarkitekten Kristian von Bengtson har brugt de sidste mange år af deres liv på at udvikle og bygge, og snart er det igen blevet tid til at trykke på knappen.

LÆS OGSÅNedtællingen er begyndt: Raketten flyver i juni (måske)

Det gik næppe mange af kongerigets næser forbi, at raketten aldrig kom i luften i september, men efter en lang og kold vinter i værkstedet på Refshaleøen er der blevet rettet og testet utallige gange, og nu mangler vi bare at høre de magiske ord:

»We have lift off«.

Ifølge raketdrengene skulle det gerne blive en realitet i nær fremtid. Torsdag aften og nat gennemførte holdet en generalprøve på Holmen, og alt gik, som det skulle, fortæller Kristian von Bengtson, der står for rumskibsdelen på 'Heat 1x/Tycho Brahe'.

»Vi blev færdige klokken 1 om natten, så vi småfrøs godt nok en smule til sidst, men vi fik gennemført stort set alle procedurerne fra en improviseret Mission Control på kajen, og det kørte rigtig godt. Vi lod dog bare som om, vi tankede. Der er jo ingen grund til at komme til at skyde en raket af over København, men alt i alt var det en stor succes«, siger Kristian von Bengtson, der understreger, at sidste års fiasko jo faktisk også var en fremragende generalprøve.

»Der lærte vi rigtig meget, og i år har vi gjort endnu mere ud af planlægningen. Efter generalprøven i nat var det faktisk kun bagateller, vi fandt ud af, vi manglede at få på plads. En svenskenøgle i en præcis størrelse, nogle små elektronikting på platformen og den slags, så nu skal vi bare have sejlet dyret til Bornholm, så vi er klar til at rykke, så snart vejret er til det«.

Regn er fuldstændig forbudt
Foreningen Copenhagen Suborbitals, som Madsen og von Bengtson har oprettet i forbindelse med raketdrømmene, har denne sommer fået et opsendelsesvindue fra 1. til 14. juni.

Kort fortalt betyder det, at Søværnet har givet drengene lov til at affyre deres raket godt 30 kilometer ude i Østersøen i denne periode, så Madsen, von Bengtson og holdet af frivillige går i øjeblikket og beder til, at den danske sommer holder op med at spille med musklerne.

»Vejret er jo altafgørende. Bølgerne må for det første ikke være for høje. Sidst var de en halv meters penge, hvilket var lige i overkanten. Vinden skal helst holde sig under 5 sekundmeter, og så må der kun være et meget begrænset skydække, så vi rent visuelt kan holde øje med, hvad der sker«, siger von Bengtson.

»Og regn kan vi slet ikke tolerere. Rakettens brændstof er jo flydende ilt, så hvis der kommer vand på den, bliver der dannet islag, og så fungerer mekanikken ikke længere, så ja, der er nok at tage hensyn til«.

LÆS OGSÅRumskibs-Bengtson lægger sine skitser på nettet

Det skal med andre ord helst være en mere eller mindre perfekt sommerdag, før holdet kan tage beslutningen om at sejle fra Nexø havn, hvor den såkaldte MLP (Mobile Launch Platform) forhåbentlig ankommer i løbet af lørdagen.

»Vi satser på, at vores skipper Kristian Sørensen kan komme afsted i morgen, og det tager cirka 24 timer at sejle derover fra København. Lige nu ser vejret dog ikke super godt ud, men det er nogle hårde drenge, der ikke har noget imod lidt saltvand i hovedet, så vi tror på det«, siger rumskibsarkitekten.

Følgeskibet er brudt sammen
Von Bengtson tager selv til Nexø i starten af ugen for at være klar til at kunne rykke, så snart vejrguderne smiler.

»Vi har jo i år gjort det sådan, at vi først indkalder holdet, når vi kan se på vejrprognoserne, at morgendagen bliver god. Så med 24 timers varsel kommer alle til Nexø, og så er det bare afsted. Og lige nu ser vejrudsigten for Bornholm faktisk meget pæn ud efter weekenden, så måske bliver det allerede 1. juni, vi skyder«, siger von Bengtson.

Der er dog stadig et par yderligere forhindringer, der skal forceres, før den ultimative raket-orgasme kan blæses af.

HØR LYD FRA 2010 DOKUMENTATION: Hør radiokommunikationen under de afgørende minutter

Støtteskibet 'MV Dynamit', som skulle have fulgt MLP'en til Bornholm og på opsendelsesdagen skulle have fungeret som opsamlingsbåd, når raket og rumskib forhåbentlig lander stille og roligt i deres faldskærme, er nemlig brudt sammen.

Båden, der tilhører et af medlemmerne af Copenhagen Suborbitals, er røget ind i nogle seriøse motorproblemer og er på vej mod et værft i Tyskland.

Holdet er derfor i gang med at opspore en ny båd, der kan tage dens plads.

"Men det skal vi nok finde. Det er den slags problemer, vi støder ind i hele tiden, men det er jo også dem, vi er sat i verden for at løse. Og det gør vi også denne gang", siger Kristian von Bengtson.

NATO-øvelse stjæler 3 dage
Det 14 dage lange opsendelsesvindue kan måske umiddelbart virke som en ok tidsramme til at få skudt en raket i vejret, men foruden de danske vejrforhold og et følgeskib, der er brudt sammen, fik Madsen og von Bengtson forleden et opkald fra Søværnets Operative Kommando, der gjorde vinduet endnu kortere.

»Ja, der foregår åbenbart en eller anden NATO-øvelse under hele perioden i Østersøen, og i tre af dagene finder de sted inde på vores område. Så 7. og 8. juni må vi hive ud af planen, men 10. juni sejler de vist hjem, når vi kommer, så den dur vist stadig«, siger von Bengtson og understreger, at alt det selvfølgelig er ligegyldigt, hvis vejret er godt i starten af næste uge.

For så er det her, der bliver skudt.

»Og vi er ekstremt godt forberedt. Alle mand får et kort omkring halsen, hvor der står, præcis hvad de skal. I hvilken som helst situation. Vi kører den hårde militærstil denne gang«.

Annonce
Annonce
Annoncer
Politik
29. maj. KL. 16.07

»Der ligger mange godter og venter på Lars Løkke«

Mette Østergaard analyserer mulighederne for at få gennemført regeringens skattereform.

Dine penge
29. maj. KL. 11.38
Regeringens skattereform vil berøre børnechecken, topskatten og rentefradraget for boligejere.

Det betyder skattereformen for dig

Få overblik over, hvordan skattereformen vil ramme din økonomi.

OL 2012
29. maj. KL. 13.15
indsnævring. Med 16 spillere i EM-truppen, der vandt guld i januar, og plads til 14 i OL-truppen var det på forhånd givet, at ikke alle europamestrene kunne komme med til London. - Foto: LARS POULSEN (arkiv)

Wilbek dropper Lars Christiansen og to andre EM-vindere

Michael Knudsen og Lasse Boesen er nye i OL-truppen i forhold til EM.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Koldt. Distortion-gængerne må feste i regnkluns og sweatere. - Foto: MARTIN SLOTTEMO LYNGSTAD (arkiv)
29. maj. KL. 11.57

Distortion-dagene bliver kolde og regnfulde

ibyen anbefaler

restaurant & cafe