Med lønninger på 1,1-1,3 millioner er en række dekaner, det vil sige ledere af fakulteter på danske universiteter, landet i en lønmæssig superliga.

Den slags lønninger som var ukendte, før universitetsreformen i 2003 indførte selvstyre og erstattede medarbejderdemokrati med professionelle bestyrelser og topstyring.

Fire af dekanerne på Københavns Universitet tjener over 1,3 millioner i årsløn, mens fire nyansatte dekaner i Aarhus tjener omkring 1,2 millioner.

Til sammenligning tjener forskningsminister Charlotte Sahl-Madsen (K), som har det øverste politiske ansvar for universiteterne, 1,15 millioner i årsløn.

Lønninger løbet løbsk
Lederlønninger langt over niveauet for forskere og undervisere er et fænomen, som er opstået efter universitetsreformen i 2003, siger arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, som selv er ansat på Aalborg Universitet til en professorløn på »vistnok omkring 600.000 kr.«, så vidt han kan huske.

»Tidligere havde man en fælles lønstruktur, hvor der var en vis sammenhæng mellem de almindeligt ansatte og ledernes lønninger. Nu har man en ledersøjle, hvor lønningerne er løbet helt løbsk«, siger Flemming Ibsen.

»Universitetsreformen sagde farvel til det kollegiale styre. Nu skulle det være en moderne ledelsesform, hvor man virkelig satte turbo på ledelse, og det skulle også afspejle sig i lønningerne«, siger han.

LÆS OGSÅStuderende laver demo foran rektors kontor

En tidligere opgørelse fra FORSKERforum viste, at lønningerne de første tre år efter universitetsreformen steg med 50 procent for rektorerne og 40 procent for dekanerne. I samme periode var lønnen steget cirka 6,6 procent for de menige lektorer.

Topledere med stort ansvar
Det er især universiteterne i Aarhus og København, der har mange dekaner på toppen af lønningslisten. Indtil for nylig havde Aarhus Universitet (AU) ni dekaner, hvoraf tre tjente omkring 1,3 mio. Der var tale om individuelt forhandlede lønninger, som alle var forskellige.

Nu er antallet skåret ned til fire, som har fået større ansvarsområder og flere tværgående opgaver. De tjener alle nøjagtig det samme: knap 1,2 mio. i årsløn inklusive pension, oplyser universitetsdirektør Jørgen Jørgensen fra AU. Samtidig er der ansat 14 prodekaner til knap 950.000 i årsløn.

Var de gamle lønninger kommet for højt op?

»Vi sammenlignede ikke med de gamle dekaner, men blev enige med os selv om, at vi nu starter på en frisk, og det er så det niveau, vi er havnet på. Det er lidt lavere end tidligere, men vi synes, det er pæne lønninger, og vi har da også fået rekrutteret fire meget kvalificerede dekaner«, siger han.

KRONIKVildt kaos på Aarhus Universitet

Skal en dekan tjene en højere løn end en minister?

»Det er ikke en fair sammenligning. En ministerløn er noget andet, den er jo politisk fastsat«, siger han.

Mange ansatte og stor omsætning
På Københavns Universitet mener vicedirektør og HR-chef Niels Wendelboe ikke, de nuværende lønninger er for høje.

»De største fakulteter har mellem 1.500 og 1.800 ansatte og en omsætning på over 1 milliard, så der er tale om toplederstillinger med meget stort ansvar, også hvis du sammenligner med mange private virksomheder«, siger han.

Mange studerende klager over, at de har for få timers undervisning, og at semestrene afkortes. Kunne I ikke bruge pengene bedre på mere undervisning til de studerende?

»Som alle organisationer vil vi gerne holde lønomkostningerne nede. Men omvendt sidder vi også i en konkurrencesituation, hvor det er ret afgørende at kunne tiltrække de rigtige mennesker«, siger Niels Wendelboe.

Andre glæder end lønnen
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) ser ikke noget problem i, at dekanerne tjener mere end hendes egen ministerløn.

»Vi har brug for rigtig dygtige dekaner. Men den uddannelse, de opgaver og det ansvar, de har, ser jeg ikke noget forkert i, at de får en løn, der gør det attraktivt at være dekan«, siger hun.

Har en dekan et større ansvar, end du har som ansvarlig for al forskning og videregående uddannelse i Danmark?

»Nej, men ministerhvervet bærer jo også mange andre glæder med sig. Det er jo ikke lønnen alene!«.

Lavest løn i Odense
I øvrigt tjener universiteternes rektorer i gennemsnit cirka 1,5 millioner om året. Det gælder dog ikke rektor for Syddansk Universitet (SDU) Jens Odddershede, som nøjes med 1,28 millioner, altså mindre end adskillige af dekanerne på de store universiteter.

»Der er meget stor spredning mellem universiteterne, og som formand for Rektorforeningen kommenterer jeg ikke lønninger«, siger Jens Oddershede.

»De steder, hvor man har indført høje lønninger, må man svare på det. Vi har ikke gjort det på SDU«, siger han.