Annonce
Annonce
Annonce
Videnskab 1. jun. 2011 KL. 08.20

Hjemmelavet rumraket er ankommet til Nexø

Sidste år blev raketaffyring en fuser, men nu forsøger dansk makkerpar igen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Lidt efter klokken syv her til morgen kom Peter Madsen og Kristian von Bengtsons utrolige drøm om at sende en dansk raket ud i rummet et stort skridt nærmere virkeliggørelse.

Efter cirka 30 timer på vandet ankom de to rum-nørders hjemmebyggede raket således til Nexø på Bornholm.

Det er her de sidste forberedelser skal gøres, inden raketten i løbet af ugen bliver forsøgt skudt af sted. Det nøjagtige tidspunkt afhænger af vejret.

Med en hastighed på fire knob er raketten, som er døbt 'Heat-1X Tycho Brahe', blevet sejlet fra København via Dragør og langs den sydlige svenske kyst til Bornholm.

Raketten blev fragtet på dækket af en flydende platform ved navn 'Sputnik'. Det er fra 'Sputnik', at 'Tycho Brahe' bliver affyret senere på ugen fra et sted i Østersøen cirka 30 kilometer øst for Nexø.

Defekt føntører ødelagde sidste års forsøg
Det er anden gang, at Peter Madsen, Kristian von Bengtson og resten af folkene bag Copenhagen Suborbitals forsøger at sende amatørraketten ud i rummet - det svarer til at sende den cirka 100 kilometer op i luften.

Sidste år mislykkedes forsøget dog på grund af tekniske problemer. Der manglede simpelthen strøm til en føntørrer.

Føntørreren skulle have holdt en ventil til den flydende ilt - rakettens brændstof - varm, så den ikke frøs fast. Men det gjorde føntørreren altså ikke med det resultat, at raketten blev en fuser.

læs ogsåNedtællingen er begyndt: Raketten flyver i juni (måske)

Målet for Peter Madsen og Kristian von Bengtson har hele tiden været at vise, at rumfart er noget, alle kan kaste sig over, blot lysten og entusiasmen er til stede.

I første omgang skal det gøres ved at sende raketten ud i rummet. De videre perspektiver går på, at der om 10 år skal sendes en bemandet raket af sted.

ritzau