Mens partiklerne i den store accelerator Large Hadron Collider (LHC) under forskningscentret Cern kolliderer med større og større energi i en imitation af de første øjeblikke efter Big Bang, er de videnskabelige artikler om resultaterne fra de mange forsøg begyndt at strømme ud fra det europæiske kerneforskningscenter.

Blandt andet har man ved at lade ioner fra bly støde sammen med hastigheder nær lysets i den 27 kilometer lange cirkelformerede accelerator under jorden vist, at hver kollision skaber 25.000 nye partikler.

Det resulterer i stof med den højeste energitæthed, der er målt under jordiske forhold, og svarer til forholdene i universet mindre end en milliontedel af et sekund efter, at det opstod ved Big Bang for omkring 13,7 milliarder år siden.

Ekstrem varme
Stoffet var 10.000 milliarder grader varmt og imiterer den ursuppe af kvarker og gluoner, som det helt tidlige univers bestod af, længe før der overhovedet kunne dannes atomer.

»LHC’en kører ekstremt godt. Vi er forud for planerne med hensyn til at lave forsøg og indsamle data fra dem«, siger Cerns talsmand, James Gillies.

LÆS OGSÅGigantisk Big Bang-forsøg udløste eksplosioner

Næste måned holdes en stor konference i Grenoble, hvor de nye resultater fra forsøgene fremlægges. Men de helt store gennembrud er foreløbig udeblevet.

Som for eksempel at finde den partikel, der menes at give alting masse, og som kaldes en Higgs-boson – og indgår i den forklaring, der bedst kan beskrive universets kræfter, og som kaldes standardmodellen eller den store model for alting – men hvis vitterlige eksistens endnu ikke er påvist.

Eller påvisning af supersymmetri, som går ud på, at alle kraftpartikler (bosoner) og stofpartikler (fermioner) altid optræder parvis.

De helt store spørgsmål
Mange forskere håber på, at den slags vil blive afdækket af eksperimenterne på Cern de kommende år. Og at det kan medvirke til at påvise flere af de teoretiske elementer i Standardmodellen eller ligefrem udvide den med mere vidtrækkende dele.

Hvorpå vi vil rykke nærmere en forklaring på de helt store spørgsmål om universet: Er der flere derude, hvad er de sorte huller helt præcis, og hvad får universet til at udvide sig?

Den slags spørgsmål håber forskere som den berømte britiske fysiker Stephen Hawking fra Cambridge University at få svar på. Blandt andet fordi det vil styrke hans idé om en M-model, der rækker videre end den almindelige standardmodel og medregner muligheden for flere universer end det ene, vi kender nu.