Det var ikke kun de hærgende vikinger, der begik overgreb under deres togter til De Britiske Øer. Når englændere fik overtaget, gik de også selv hårdt til værks over for de nordiske fjender.

Det viser analyserne af en række vikingeskeletter, som britiske arkæologer har udgravet ved St. Johns College på Oxford University. Der er tale om 35 fiskespisende mænd fra Norden – formentlig danskere – i alderen 16 til 25 år, som brutalt blev hugget ned og måske brændt, før de blev smidt i en massegrav.

De blev tilsyneladende dræbt uden at yde modstand engang mellem år 960 og 1020. Skeletterne blev fundet i 2008, men først nu er forskerne parate med de endelige analyser.

»Normalt ville man se mærker efter kamp på knoglerne, hvis der havde været tale om et regulært slag. For eksempel at de havde løftet armene for at værge for sig og var blevet ramt der. Men de her mennesker ser ud til at være blevet hugget ned bagfra uden at gøre modstand, mens de forsøgte at flygte«, siger den britiske forsker Ceri Falys, som har analyseret skeletterne, til BBC.

'Dræb danskerne'
Hun har fundet spor efter grusomme sår på de unge mænd. Nogle fik smadret hovedet bagfra og fra siden. Efterfølgende blev de ramt af sværd eller andre skarpe slagvåben, som er trængt ind i baghovedet.

I fjor blev der fundet 51 vikingeskeletter længere mod syd i England. De var blevet halshugget. Dette og det nye fund kan være en bekræftelse på, at briterne tog den ordre alvorligt, som deres konge Ethelred II den Rådvilde ifølge skriftlige kilder udstedte i 1002.

Den lød, at alle danskere – vikinger – i England skulle massakreres.

Der kan nemlig være tale om nogle af de personer, der omkom i en massakre, som ifølge kilderne beskrives som »en meget retfærdig udryddelse« på ordre af Ethelred den Rådvilde, efter at han var blevet bekendt med, at vikingerne angiveligt planlagde at snigmyrde ham.

Gemte sig i kirke
Her beskrives, hvordan danske vikinger en dag i 1002 blev jagtet af lokale indbyggere og søgte tilflugt i St. Fridewides Kirke i Oxford. Forfølgerne brændte kirken af.

Tidspunktet og fundstedet passer godt med den skriftlige beretning, og på nogle af skeletterne er der også fundet spor efter forbrændinger.

»Der er påfaldende god overensstemmelse mellem de tråde, der kan trækkes mellem de skriftlige kilder og de aktuelle fund. Selv om vi ikke kan sige det med sikkerhed, er der noget, som peger på en sammenhæng, og det er spændende«, siger museumsinspektør og seniorforsker Anne Pedersen ved Nationalmuseet, specialist i vikingetiden.

»De voldelige overfald passer meget godt med, hvad vi i øvrigt ved om perioden. Det er et tidspunkt, hvor de danske vikingekonger igen vender interessen mod England, og så kan den her slags voldsomme begivenheder optræde«.

Sidst i 700-tallet indledte vikingerne togterne til De Britiske Øer. Fra år 1013 til 1035 regerede vikingekongerne Svend Tveskæg og Knud den Store i England. Forud var gået en årrække med voldsomme og velorganiserede vikingeangreb.