I den sidste istid siden gik store, lodne elefantlignende dyr rundt på Jorden.

Mammutten og andre store pattedyr fra samme periode uddøde efter den seneste istid, og i over 100 år har forskere verden over ikke kunnet blive enige om hvorfor.

Største projekt nogensinde
Man har delvist fundet en forklaring på, hvorfor det uldhårede næsehorn og den uldhårede mammut forsvandt fra Jorden, samt hvorfor vildheste, bisonokser, moskusokser og rensdyr kun overlevede nogle steder.

Professor Eske Willerslev er en af de danske forskere, der har stået i spidsen for et seks år langt projekt, hvor dna fra over 200 eksemplarer af hver af de uddøde arter er blevet gransket.

Projektet, der er det største nogensinde inden for sit område, repræsenterer et forskningsmæssigt gennembrud i forhold til, hvad forskere tidligere har vidst om arternes uddøen.

Forskere med delte meninger
Hidtil har forskerne nemlig delt sig i to lejre:

Dem, som mente, at arterne uddøde udelukkende på grund af klimaforandringer:

»Ved istidens slutning blev klimaet markant varmere og markant fugtigere. Man havde en ide om, at det førte til kollaps af den vegetation, der var der«, siger Eske Willerslev:

Og så var der dem, som mente, at det var stenaldermenneskets jagt og tilstedeværelse, der på flere tusinde år fik udslettet de gamle istidsdyr:

»Vi kan se, at menneskene har været samme sted som dyrene og jaget dem meget massivt«, siger professoren.

Begge lejre har troet på, at det enten var klimaforandringer eller menneskenes indtog, der var årsagen.

LÆS ARTIKELUddøde dyrearter findes endnu

Arter reagerer forskelligt på skiftende klima
»Nu er vi blandt andet kommet frem til, at det er både klima og mennesker, der har spillet en rolle for de fleste af arterne«, siger Eske Willerslev.

Man kan altså ikke entydigt bebredje det varmere og mere fugtige vejr alle arternes endeligt:

»Når det bliver varmt, er det for eksempel meget godt at være en hest, men det er super dårligt at være en moskusokse«, forklarer Eske Willerslev.

Nyttig viden i nutiden
Selv om projektet forsøger at anskueliggøre, hvad der er sket for mange tusinde år siden, er det relevant for fremtiden, mener professoren:

»Det her studie sætter spørgsmålstegn ved vores evne til at forudse, hvem der vil uddø«, siger Eske Willerslev.

Han mener, at hvis for 50.000 år siden havde haft nutidens metoder til rådighed ikke havde spået eksempelvis rensdyret overlevelse.

»Man kan ikke forudse, hvem der overlever, og hvem der uddør. Blandt andet fordi der ikke er noget genetisk som sådan, der adskiller dem, der dør, fra dem, der overlever«, siger han.

Svært at forudse, hvilke arter der uddør
I dag taler man om, at visse dyrearter - blandt andet visse næsehorn og antiloper - er i fare for at uddø, fordi deres habitat er truet af klimaforandringer. Det forsøger man på forskellig vis at forebygge.

Betyder det, at man skal droppe denne forebyggelse?

»Jeg ved ikke, om man skal droppe det, men det sætter jo spørgsmålstegn ved værdien af det arbejde. Vores data viser, at det er hamrende svært at forudse«.

Selv om resultaterne af det seks år lange forskningsprojekt er revolutionerende på mange måder, mangler der stadig svar på, hvorfor mammutten uddøde.

»Vi kan ikke sige, hvilken rolle mennesket spillede i mammuttens uddøen. Klima spiller en rolle for alle arter, men det er uklart, om mennesket også har haft en betydning for mammuttens forsvinden«, siger Eske Willerslev.

LÆS OGSÅMammuttens død er udskudt 2.400 år

Det danske forskningsprojekt publiceres i dag i det anerkendte britiske tidsskrift Nature.

FACEBOOKBliv ven med Politiken