»Man kan udtrykke det på den måde, at festen begyndte for 86 millioner år siden – og da der stadig er mad på buffeten, er nogle af gæsterne endnu ikke gået hjem«, forklarer biolog Hans Røy fra Center for Geomikrobiologi ved Aarhus Universitet.

Gæsterne er bakterier, som lever 30 meter under havbunden midt i Stillehavet – på en lokalitet, hvor vanddybden er 6 kilometer. Og disse mikroorganismers højst overraskende livsmønster beskrives i en artikel, der sent i aftes dansk tid blev offentliggjort i videnskabstidsskriftet Science.

Bag artiklen står et dansk-tysk-amerikansk forskerhold.

Undersøgelsen viser, at bakteriesamfund kan leve i millioner af år uden at få friske forsyninger af organisk materiale – bakterierne under Stillehavet tærer på algerester aflejret på dinosaurernes tid, fortæller den videnskabelige artikels forfatter, Hans Røy:

»Dengang var den del af Stillehavet allerede et dybhav. Men i dette område er sedimentaflejringen utrolig langsom. 30 meter under havbunden er vi 86 millioner år tilbage, og der tilføres ikke nyt organisk materiale hernede«.

»De bakterier, som lever her, lever derfor af de oprindelige aflejringer – og der er ikke tale om, at bakterierne er ’indvandret’ fra højere lag. Det har de ganske enkelt ikke energi til – det ville svare til at køre fra Frankrig til Danmark på 1 liter benzin«, siger Hans Røy.

Hvem er de?
For at komme ned til bakterierne sænkede forskerne et 30 meter langt sugerørsformet spyd ned i det rødbrune sediment på bunden af Stillehavet.

»Da vi senere fik spyddet om bord på ekspeditionsskibet, sad der i instrumentets hulrum en 30 meter lang sedimentkerne, som vi gik i gang med at analysere«, fortæller Hans Røy.

Prøverne viste, at der lige under Stillehavets bund er masser af bakterier – omkring 1 milliard per kubikcentimeter. Mens der 30 meter under bunden kun er omkring 1.000 bakterier per kubikcentimeter.

»At bakterierne dybt nede er i live, kan vi se ved iltmålinger«, fortæller Hans Røy: »Der trænger nemlig hele tiden ilt fra havvandet ned i bunden. Men iltniveauet 30 meter nede er lavere, end det naturligt ville være, hvis der ikke var liv. Bakterierne bruger med andre ord ilt, og det viser, at de omsætter organisk materiale. Altså det materiale, som blev aflejret hernede på dinosaurernes tid«.

Men er det muligt at se disse bakterier?

»Ja«, siger Hans Røy: »Vi fandt dem ved at tilføre mudderet et særligt farvestof, der binder sig til bakterier. Og så kunne vi se dem i mikroskopet«.

Uklart hvad bakterierne laver
Man kan ikke dyrke bakterierne i et laboratorium, for deres livscyklus er mindst 1.000 år, har forskergruppen regnet sig frem til. Og hvad bakterierne egentlig laver, ved man heller ikke.

Der arbejdes nu med at analysere bakteriernes genom, men det er vanskeligt, siger Hans Røy:

»Vi har jo ikke noget at sammenligne deres gener med. Og da vi ikke kan udsætte bakterierne for laboratorieforsøg og håbe på at få et svar på denne side af år 3.000, er det heller ikke umiddelbart muligt at sige, hvad deres gener koder for«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken