Annonce
Annonce
Annonce
Videnskab 25. maj. 2012 KL. 15.27

Ny opdagelse kan føre til p-pille for mænd

Skotske forskere har fundet frem til et gen, som sikrer sunde sædceller.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

En præventionspille til mænd i stil med p-pillen kan være på trapperne.

Det sker, efter at forskere på Edinburghs universitet i Skotland har fundet frem til et gen, som er helt nødvendigt for produktionen af sunde sædceller.

Dermed kan medicin, som sætter genet midlertidigt ud af kraft, resultere i, at mænd uden at ty til gummiremedier eller operationer i en periode kan vælge ikke at få børn, på samme måder som kvinder har kunnet det i årtier.

LÆS OGSÅKondomer passer mænd for dårligt

»Hvis vi kan finde en måde at ramme dette gen hos forsøgspersonerne, kan vi potentielt udvikle ikke-hormonel prævention«, siger en af forskerne bag resultaterne, Lee Smith til BBC.

Museforsøg ledte til gen-opdagelse
Forskerne fandt frem til genet gennem museforsøg, da de undersøgte manglende fertilitet hos mænd.

De ændrede efter tilfældighedsprincippet den genetiske kode for de små gnavere, for at se hvad der førte til manglende fertilitet, og landede der igennem på genet Katnal1.

LÆS OGSÅNye p-piller øger risikoen for blodpropper

Genet indeholder skabelonen på et protein, der er vigtigt for de celler, som understøtter produktionen af sædceller.

Fungerer processen ikke, bliver sædcellerne ikke færdigudviklede og derfor afstødt af kroppen.

Mandlig p-pille er 'hellig gral'
Det er den proces, forskerne ønsker at eftergøre, uden at det resulterer i en varig skade.

»Det vigtige er, at effekterne af sådan et præparat vil være reversibelt, fordi Katnal1 kun påvirker sædceller sent i deres udvikling, hvorfor det ikke vil hindre de tidlige stadier af sædcelleproduktion og den overordnede evne til at producere sædceller«, siger Lee Smith til BBC.

LÆS OGSÅPrævention skal redde kloden

Ifølge en forsker, som ikke er involveret i undersøgelsen, har udviklingen af en p-pille til mænd i årevis været en 'hellig gral' for fertilitetsforskere. Problemet er, at præventionen skal ramme meget præcist.

»Hvis den ikke gør det, kan den slags prævention have uønskede sideeffekter på andre celler og væv og kan sågar være farlig«, siger Allan Pacey fra Sheffield Universitet.

FACEBOOKBliv ven med Politiken