Hidtil har forskningen i klimaændringernes påvirkning af gletsjerne været hæmmet af, at forskerne ikke har kunnet kigge ret langt tilbage.

Nu har fundet af nogle glasplader med negativer fra en ekspedition i 1930'erne givet videnskabsmændene nye muligheder for at studere Grønlands imponerende isbræer.

Glaspladerne er dukket op hos Kort- og Matrikelstyrelsen og stammer fra en syvende ekspedition, som polarforskeren Knud Rasmussen gennemførte, og hvor han blandt andet fotograferede østgrønlandske gletsjertunger, der endte i havet. Samlingen rummer også gamle luftfotos af områderne.

LÆS OGSÅIsen på Grønland er tæt på umulig at redde

Før fundet har forskerne kun kunnet støtte sig til målinger af gletsjerne fra begyndelsen af 1990'erne. Men takket være Knud Rasmussen-ekspeditionens fotos kan eksperterne nu studere effekterne af temperaturforandringer for 80 år siden.

»Nu kan vi se, hvordan de har reageret på tidligere varme og kuldeperioder«, konstaterer ph.d.-stipendiat Anders Anker Bjørk fra Statens Naturhistoriske Museum.

LÆS OGSÅGletsjere følger ikke med klodens hedetur

De aldrende billeder viser, at gletsjerne nogle steder smeltede hurtigere, end de gør i dag. De gletsjere, der skrider ud i havet, trak sig hurtigt tilbage - ganske som det sker i dag.

»De er enormt følsomme over for havtemperaturerne«, forklarer den danske forsker. I midten af sidste århundrede var der temperaturstigninger i området. Årsagen er ikke helt fastlagt, men teorierne går på, at de kan skyldes mange partikler i luften, eller at årsagen var variationer i den nordatlantiske havstrøm.

Senere fulgte en kuldeperiode, der tillod gletsjerne at vokse igen.

I dag medvirker klimaforandringerne efter alt at dømme til temperaturstigninger i Grønland og dermed til, at landets gletsjere mister masse.

Gletsjere kan skifte ganske kvikt
På grund af de gamle fotografier kan man nu få et bedre billede af gletsjernes reaktion på skiftende temperaturer. Og den kan ifølge Anders Anker Bjørk være ganske hurtigt.

LÆS OGSÅSavner du varmen - tag til Grønland

»De kan omstille sig efter 20-30 år med kulde«, siger han. Knud Rasmussens billeder afslører blandt andet, at de 'indenlandske' gletsjere i 1930'erne trak sig hurtigere tilbage, end de gør i dag, mens de gletsjere, der skrider ud i havet, mindskes hurtigere i dag end de gjorde dengang.

Han er på vej til det sydøstlige Grønland for at studere gletsjerne nærmere.

»Vi skal se, hvor meget sne der er faldet. Det er en del af gletsjernes massebalance - deres 'husholdningsregnskab'«, siger han på en telefon fra Island til politiken.dk.

FACEBOOKBliv ven med Politiken