Annonce
Annonce
Annonce
Videnskab 7. jun. 2012 KL. 19.29

Nasas nye fund: Sort hul sparkes ud fra sin galakse med ekstrem fart

Nasa har opdaget et særegent fænomen cirka fire milliarder lysår borte.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Et stort sort hul, der drøner væk fra sin galakse med en hastighed på flere millioner km/t.

Det særegne fænomen har astronomer fra Nasa fundet i CID-42-galaksen cirka fire milliarder lysår borte.

»Det er ikke til at tro, at et supermassivt sort hul, der vejer mange millioner gange mere end Solen, kan flyttes overhovedet og at det endda kan slynges ud af en galakse med så høj fart«, siger Francesca Civano fra Harvard-Smithsonian Centeret for Astrofysik ifølge Nasa.

LÆS OGSÅNasa fotograferer stjernes dødskamp mod sort hul

Rumfartsorganisationen vurderer efter opdagelsen, at der - selv om det efter alt at dømme er et sjældent fænomen - kan være mange uopdagede sorte huller i rummet mellem galakserne. De kan være usynlige, fordi de har opslugt alle gasser omkring sig, antager forskerne.

Opdagelsen er gjort takket være jordbaserede teleskoper, rumsonden Chandra og rumteleskopet Hubble.

Forskerne bag opdagelsen mener, at det sorte hul er skudt af sted som følge af en kollision mellem to galakser.

LÆS OGSÅKæmpe gassky bliver 'spist' af sort hul

Det sammenstød fik to sorte huller i centrum af hver galakse til også at rende ind i hinanden, hvor de enten smeltede sammen og blev slynget væk fra galaksen, eller hvor det letteste af de to sorte huller blev 'sparket' væk.

Opdagelsen af det hurtigtrejsende sorte hul offentliggøres i tidsskriftet The Astrophysical Journal.

BILLEDER.  Nasas forskellige optagelser af galaksen med det flygtende sorte hul. Foto: X-ray: NASA/CXC/SAO/F.Civano et al; Optical: NASA/STScI; Optical (wide field): CFHT, NASA/STScI