Kvinfo

Det nye logo

• Her er Kvinfos nye kønsneutrale logo.
• Kvinfo er et videnscenter og et forskningsbibliotek for køn, ligestilling og etnicitet, der blandt andet består af et bibliotek, et mentornetværk for indvandrerkvinder, en ekspertdatabase, et webmagasin og en webportal om kvindelitteratur.
• Kvinfo begyndte i 1964 og blev en selvejende institution under Kulturministeriet i 1987. Der er i dag 35-40 ansatte, og Kvinfo modtager årligt 6,7 mio. kr. fra ministeriet.

Siden 1979 har videnscentret og forskningsbiblioteket Kvinfos navn stået for ’Kvinder, Information, Forskning’.

Men i dag lancerer Kvinfo et nyt logo, som ikke kun er en grafisk og visuel opdatering, men som skifter det lille ord ’kvinder’ ud med det kønsneutrale ’køn’. ’Kvinfo – Køn, Viden, Information og Forskning’ vil der fremover stå på brevhovederne og hjemmesiden fra Kvinfo.

»Der har det sidste års tid været ført en ret voldsom propagandakampagne imod Kvinfo, hvori der har været en masse faktuelt forkerte ting, blandt andet at vi er et rødstrømpeprojekt fra 1970’erne. Kvinfo startede som et biblioteksprojekt i 1960’erne, og vi indsamler forskning og litteratur omkring begge køn. Vi håber, at det nye logo kan gøre det tydeligere, hvem vi er, og hvad vi laver«, siger direktør i Kvinfo Elisabeth Møller Jensen.

Ud over det nye logo lancerede Kvinfo for omkring et år siden tænketanken VM – Viden om Mænd, der har udgivet en rapport med forslag til, hvordan mænd og drenge kan opnå mere ligestilling, for eksempel i uddannelsessystemet.

Det skete også for at imødekomme kritikere, der mente, at Kvinfo som offentligt støttet institution burde beskæftige sig lige meget med begge køn.

Gammeldags feminisme
I marts 2011 afholdt den borgerlige tænketank Cepos et debatarrangement med blandt andre Kvinfos direktør, og siden har der været trykt en del kronikker, debatindlæg og blogindlæg fra borgerlige kønsdebattører med kritik af Kvinfo.

LÆS OGSÅ Kønsforsker: Dagens kvindedebat handler om eliten

Der eksisterer også en Facebookgruppe ved navn ’Nedlæg Kvinfo’, hvor 323 medlemmer har trykket ’Synes godt om’ til formålserklæringen: »Feministerne kan selv betale for deres propaganda – det er ikke skatteydernes opgave at punge ud«.

En af kritikerne er debattør og chefredaktør på den borgerlige blog Damefrokosten.com Camilla-Dorthea Bundgaard, der sammen med 12 andre kvinder i en kronik i Berlingske i maj sidste år anklagede Kvinfo og Elisabeth Møller Jensen for udelukkende at tale venstreorienterede kvinders ligestillingssag.

Hun er dog ikke imponeret over de nye toner:

»Det gør ikke det store for mig, må jeg tilstå. Men det er da klædeligt, at man anerkender, at det er forældet kun at fokusere på kvinder inden for kønsforskningen. Min anke i forhold til Kvinfo går mere på forvaltningen, som den fremstår i den offentlige debat, end på selve centret«.

»Men hvis det betyder, at Kvinfo begynder at lægge lige så stort fokus på mænd i den offentlige debat – som for eksempel fædres ret til deres børn efter skilsmisse – som de gør på kvinder, så er det da godt. Jeg har dog min tvivl, for det er mit klare indtryk, at Kvinfos direktør stadig sidder fast i en gammeldags forståelse af ’feminisme’ – nemlig at ordet skal tolkes bogstaveligt: det feminine, det kvindelige eller kvinden først«, siger hun.

Hård kerne af anti-feminister
Kvinfos direktør, Elisabeth Møller Jensen, mener til gengæld, at Kvinfo er blevet et yndet fjendebillede for »en ret lille gruppe mennesker, hvis hårde kerne karakteriserer sig som anti-feminister«.

»Kvinfo har en forandringsdagsorden, hvor vi arbejder for mere ligestilling og dermed demokrati for alle landets borgere, bakket op af landets love. Og det er første gang, jeg oplever en gruppe, der står for et radikalt anderledes synspunkt, som efter min overbevisning mere handler om hele velfærdsmodellen, og hvad skattekronerne går til«, siger Møller Jensen.

På den anden fløj har Camilla-Dorthea Bundgaard svært ved at få øje på en anti-Kvinfo-kampagne:

»Der er ingen konspiration her. Hverken af såkaldte anti-feminister eller alle mulige andre. Der er en gruppe af mennesker, særligt med konservativ, socialliberal eller liberalistisk observans, der er uenige i direktørens forvaltning af Kvinfo eller i brugen af offentlige midler. Der er så nogle ganske få blandt dem, der heller ikke bryder sig om feminismen og forbinder den med at fremhæve kvinder og som oftest på bekostning af mænd«.

Den sociale media profil
Noget af det, som Elisabeth Møller Jensen er blevet kritiseret for, er, at hun som privatperson deltager i den offentlige debat og ytrer personlige holdninger til ligestillingssagen og dens andre aktører.

»Jeg anerkender, at der er en hårfin balance og nogle kasketter, der kan sammenblandes. Og jeg har lyttet til, at nogle synes, jeg er gået over stregen. Derfor har jeg også skruet gevaldigt ned for charmen på Facebook, og det er da ærgerligt, for det var et godt sted at blive klogere på egne og andres holdninger, men det går åbenbart ikke i det her job«, siger Elisabeth Møller Jensen.

LÆS OGSÅ »Lykke Friis er stolt over at være bremseklods«

Hvorfor er det, at I ikke bare lukker diskussion ved at skifte navn til Kønfo?

»Der er mange, der har foreslået os at skifte navn. Kønfo synes jeg ikke lyder kønt. Og Kvinfo er jo et stærkt brand, også internationalt, hvor vi arbejder med vores mentornetværk og projekter i Mellemøsten og Nordafrika, hvor navnet ikke giver anledning til misforståelse. Vi skal også vedkende os historien. Ideen til Kvinfo er selvfølgelig inspireret af kvindebevægelsen«, siger Elisabeth Møller Jensen.


FACEBOOKBliv ven med Politiken