Annonce
Annonce
Annonce
Videnskab 2. jul. 2012 KL. 12.44

Reagensglasbarn nummer fem millioner er født

Trods metodens succes advarer eksperter par mod at vente med at få børn.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Fem millioner reagensglasbørn er blevet født på verdensplan, siden metoden første gang blev taget i brug.

Det blev forleden fejret på en konference i Tyrkiet for fertilitetseksperter, hvor The International Committee for Monitoring Assisted Reproductive Technologies (Icmart) præsenterede seneste nye data på området.

Det første reagensglasbarn hedder Louise Brown og blev født i Storbritannien i 1978. Hendes mor, Leslie Brown, døde i sidste måned.

Hvert år udføres omkring 1,5 millioner IVF-behandlinger og lignende teknikker. Det resulterer i 350.000 reagensglasbørn på verdensplan hvert år ifølge Icmart.

LÆS ARTIKELLivsstilens effekt på barnløshed tjekkes

Trods metodens store succes advarer eksperterne mod, at par, der ønsker at få børn, betragter reagensglasmetoden som en »garanti«, hvis de vælger at udsætte forældreskabet.

»Desværre er det stadig sådan, at succesraterne med IVF-behandling hos kvinder falder, jo ældre de bliver«, siger Stuart Alvery, gynækolog og direktør på Hammersmith Hospital til BBC.

»Det er vigtigt, at par forstår, at IVF ikke er en garantiløsning, og hvis de har mulighed for at få deres børn tidligere i livet, bør de forsøge sig på den måde«, supplerer Doktor Allan Pacey, der underviser i mænds fertilitet på universitetet i Sheffield.

LÆS OGSÅNy opdagelse kan føre til p-pille for mænd

Formand for Icmart, Doktor David Adamson siger til BBC:

»Teknologien har vist sig yderst succesrig i behandlingen af infertile patienter. Millioner af familier med børn er blevet til... Metoden er blevet forbedret betydeligt gennem årene og har øget fødselsraterne«.