Annonce
Annonce
Annonce
Videnskab 4. jul. 2012 KL. 09.51

Cern: 'Guds partikel' kan være fundet

Cern har muligvis fundet den sidste brik i teorien om universets byggestene.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Baggrund kort

  • Amerikanske forskere fra Fermi National Accelerator Laboratory (Fermilab) i delstaten Illinois har tidligere fundet 'stærke antydninger' af partiklen, der menes at give objekter masse.
  • Men de amerikanske forskere har brug for hjælp fra det europæiske partikelforskningscenter CERN.
  • Herfra vil der i morgen klokken 9 blive offentliggjort resultater fra to forsøg med Large Hadron-partikelacceleratoren (LHC).
  • Resultaterne er længe ventede, og det har svirret med rygter om, at man vil bekræfte Higg-partiklens eksistens.
  • Fundet er vigtigt, fordi eksistensen af Higgs-partiklen er en forudsætning for fysikkens standardmodel, som er en teori, der forsøger at forene samtlige naturlove minus tyngdekraften i en enkelt fysisk lov.

Forskere fra det internationale atomforskningscenter Cern har fundet tydelige tegn på, at den såkaldte Higgs-partikel - også kaldet 'Guds partikel' - er fundet.

»Det er et meget, meget foreløbigt resultat, men meget betydningsfuldt - ellers ville vi ikke offentliggøre det«, siger talsmanden for Cern, Joe Incandela, som var tydeligt nervøs under præsentationen, som har været ventet med stor spænding.

4.000-5.000 af mennesker har igennem de seneste mange år arbejdet for at finde nyt om Higgs-partiklen.

Video lækket
Kort før præsentationen kom det frem, at der var blevet lækket en video fra Cern, hvor det blev afsløret, at der var fundet en ny partikel, men at det kræver mere tid at finde frem til partiklens egenskaber.

LÆS OGSÅLækket video afslører nyt om Gud-partikel

Kulmination af 45 års forskning
Den gådefulde Higgs-partikel er den sidste ukendte brik i Standardmodellen for de fundamentale fysiske love.

Den har aldrig tidligere været observeret, men efter 45 års søgen skulle eksperimenterne ved LHC på CERN nu forsøge at besvare spørgsmålet, der ifølge forskerne på Niels Bohr Instituttet aspirerer til en Nobelpris, og dermed starte en ny æra i partikelfysik.

LÆS OGSÅFysiker før afsløring af Guds partikel: Jeg glæder mig som et lille barn

Åbner døren for nye fysiske fænomener
Higgs-partiklen har været postuleret i 45 år, og udgør en afgørende manglende brik i Standardmodellen, den hidtil bedste teori om universets byggestene.

»Opdagelse af Higgs-partiklen vil være et afgørende gennembrud i forståelsen af, hvordan elementarpartikler får masse, og åbne døren for udforskningen af nye fysiske fænomener«, skriver Niels Bohr Instituttet.