Efter en måneds heftig debat om omskæring af drengebørn melder formanden for Det Etiske Råd, Jacob Birkler, sig for første gang på banen.

Drengeomskæringer er en religiøs skik, der går langt tilbage i historien, og et forbud vil derfor være en overreaktion, mener han:

»Omskæring har eksisteret i årtusinder, og jeg kan da mene, at det kan være en forulempelse, og at man bør spørge barnet, men et forbud ville være at skyde gråspurve med kanoner«.

Forfatter: Der er aldersgrænse på tatoveringer
Udtalelsen falder i forbindelse med Jacob Birklers bog ’Helt uden grænser – etik og seksualitet’, der udkommer i morgen. Foruden omskæring behandler formanden en lang række emner, som han opfordrer danskere til at tage stilling til.

»Omskæring kan sammenlignes med andre former for rituelle kropsmarkeringer, såsom piercinger og tatoveringer. I dag må unge først få lavet en tatovering, når de er 18 år, og lovens argumentation bygger på, at tatoveringen ikke kan fortrydes«, skriver Jacob Birkler i bogen, som dog opridser argumenter både for og imod omskæring og ikke tager entydigt stilling til spørgsmålet.

Omskæringsdebatten begyndte at rulle, efter at en lederartikel i Politiken 15. juli forsvarede omskæring med argumentet om, at hensynet til de religiøse minoriteter bør veje tungest, og at »omskæring giver ikke varige men, skønt kritikere ynder anekdoter om det modsatte«.

LÆS LEDEROmskæring af drenge er forældrenes ansvar

Det fik den omskårne journalist og forfatter Kjeld Koplev til i et debatindlæg at kalde omskæring for tortur, mens overlæge ved Statens Serum Institut, Morten Frisch, kunne fremlægge forskning, der påviste nedsat seksuel funktion hos omskårne mænd og deres seksualpartnere.

I Folketinget tegner sig nu et flertal for et forbud mod rituel drengeomskæring af drenge på linje med forbuddet mod kvindeomskæring.