»Alt gik - så vidt jeg kunne se - som det skulle. Jeg er utrolig lettet - jeg har været utrolig bange for, at noget skulle gå galt under landingen«.

Kjartan Münster Kinch, der forsker ved Niels Bohr Institutet, har fulgt Mars-køretøjet Curiositys landing intenst her til morgen.

Køretøjet vejer omkring 900 kilo og blev sænnket forsigtigt ned på den røde planet med hjælp fra en svævende kran.

»Det er første gang, at vi har landet noget så tungt på Mars. Men det gik fuldstændigt efter planen«, siger Kjartan Münster Kinch.

LÆS OGSÅMarsbilen Curiosity er landet på Mars

Der vil dog gå noget tid, inden forskerne kan begynde at få egentligt videnskabelige data tilsendt fra robotten.

»Jeg glæder mig til at skulle arbejde med det datamateriale, den sender ned. Med der kommer til at gå noget tid, før vi kan begynde at modtage videnskabelige data. I den første tid er den i hænderne på ingeniører, der skal sikre, at alt fungerer, som det skal«, forklarer han.

Målet med Mars-missionen, der ventes at løbe over de kommende to år, er umiddelbart at undersøge muligheden for, om der har været liv til stede på Mars.

»Vi ved, at Mars i solsystemets tidlige historie ser ud til at have haft vilkår, der ikke har været så forskellige fra vilkårerne på Jorden. Hvis det skulle lykkes os at finde indicier på, at en eller anden form for liv har været til stede - det kunne være mikroorganismer fra fortiden - vil det give anledning til at tro, at der kan være opstået liv på Mars på samme tid som på Jorden. Hvis vi omvendt ikke finder sådanne indicier, er livet på Jorden måske mere unikt«, siger Kjartan Münster Kinch.

SE BILLEDEHer er det første billede fra Mars-køretøjet

Men der er også andre perspektiver i Mars-missionen.

»Dette her er en del af et længere program om udforskningen af såvel Mars som solsystemet. Det er et meget aktivt forskningsfelt i øjeblikket og vi arbejder på at blive bedre til at forstå, hvordan solsystemet blev dannet: Hvad er de generelle regler i solsystemet? Hvad er normalt i solsystemet? Og hvad er unikt ved Jorden? Spørgsmål som disse kan vi få større klarhed over ved at studere andre planeter i vores solsystem«, forklarer Kjartan Münster Kinch.

Samtidig er denne Mars-mission også et studie menneskets formåen i forhold til at bevæge sig rundt i solsystemet.

»Det her handler jo også om vores evne til at bygge ting, der kan flyve ud i solsystemet. Og måske kan vi en dag sende mennesker afsted. I dag er det lykkedes at lande en robot på 900 kilo - dermed er vi ved at være oppe på det niveau, der er nødvendigt, hvis man skal kunne have mennesker om bord«, siger han og fortsætter:

»Mennesket tilstedeværelse i solsystemet bliver større og større. Mennesker på Mars er dog langt ude i fremtiden - men man kunne godt forestille sig, at vi inden så længe vil se mennesker på Månen igen«, siger Kjartan Münster Kinch.