Annonce
Annonce
Annonce
Videnskab 11. sep. 2012 KL. 14.39

Nasa-sonde afslører superlyse galakser - og millioner af sorte huller

Et infrarødt kamera i kredsløb om Jorden giver forskerne ny viden om rummet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

En Nasasonde har opdaget en astronomisk skatkiste i det ydre rum.

Wise-sonden har gjort det muligt for forskerne at se millioner af supermassive sorte huller og særlige galakser, der har været skjult i varme gasser.

Det er sket ved hjælp af sondens infrarøde kamera, der har optaget millioner af fotos af universet, meddeler den amerikanske rumfartsorganisation.

Millioner af suppermassive sorte huller
Det har blandt andet ført til opdagelsen af nogle ekstreme, sorte huller, der giver særdeles stærk stråling, når de suger gasser og støv ind og dermed bliver mulige at få øje på for videnskabsmændene.

Dem har sonden såmænd været med til at finde omkring 2,5 millioner af. Nogle af dem er op til 10 milliarder lysår borte.

LÆS OGSÅNasa: Der er færre farlige asteroider end vi troede

Den skarptsynede sonde har også ledt forskerne på sporet af nogle af de klarest skinnende galakser, der endnu er opdaget. De kan ifølge Nasa stråle en billion gange stærkere end vores egen sol, men de forsvinder i støvtågerne.

Kan være medvirkende til kraftigt lys
En mulig forklaring på deres skarpe lys kan være, at de huser supermassive sorte huller, døde, sammensunkne stjerner, der suger stof til og dermed bidrager til lyset, fordi stoffet varmes op på vej ned mod det sorte hul.

»Det kan være, at vi er vidner til en ny, sjælden fase i galaksernes udvikling«, siger Jingwen Wu fra Nasas Jet Propulsion Laboratororiet.

»Vi ser tegn på, at de her rekordlyse galakser måske har dannet deres sorte huller før de dannede hovedparten af deres stjerner«, konstaterer en anden af projektets forskere, Peter Eisenhardt fra JPL.