Annonce
Annonce
Annonce
Videnskab 30. sep. 2012 KL. 23.30

Bjørn Lomborg hudfletter kritisk miljørapport

Hundrede millioner vil dø, skriver rapporten. Tag det roligt, siger Lomborg.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Den danske politolog og miljø-debattør Bjørn Lomborg blander sig nu igen i debatten om global opvarmning og klodens almene tilstand.

I en stort opsat artikel på det respekterede magasin 'Foreing Policy's hjemmeside, kommenterer han en rapport, sponsoreret af 20 lande, som den 26. september offentliggjorde nogle dystre udsigter, når det gælder klmaforandringer, forventede dødsfald som følge heraf og de økonomiske konsekvenser.

WWWLæs artiklen hos Foreign Policy (eksternt link)

»En kombineret klima- og kulstofkrise beregnes til at koste 100 millioner liv mellem nu og enden på næste årti«, konkluderer rapporten blandt andet.

Bag rapporten står den uafhængige organisation DARA, som blandt andet har lavet evalueringer af humanitære indsatser for FN, EU, Røde Kors og en lang række regeringer på fem kontinenter.

LÆS OGSÅLomborg: Klimaforandringer er en af verdens største udfordringer

Fejlagtig og tvivlsom
Rapporten og dens resultater har fået stor mediebevågenhed, hvor for eksempel det amerikanske medie Huffington Post skrev en artikel under overskriften »Dødsfald forårsaget af klimaforandringer kan nå op på 100 millioner i 2030, hvis verden ikke når at reagere«.

Men ifølge Bjørn Lomborg er selve rapporten »et korthus, bygget på tvivlsomme analyser og fejlagtige antagelser«.

Desuden mener han, at de fleste medier er gået alt for ukritisk til værks i deres fremstilling af rapporten og af antagelsen om det fatale i verdens manglende takling af klimaforandringerne.

»Det er uheldigvis en dramatisk vildledning af folk«, skriver Bjørn Lomborg, som finder alvorlige fejl og udeladelser på mindst tre områder i rapporten, hvilket gør hele rapporten utroværdig i hans øjne.

Forvirring af begreberne
Selvom han medgiver, at lidt under fem millioner pr 2010 dør af forurening af luften, mener han, at det intet har med den globale opvarmning at gøre, men derimod vores brug af fossilt brændstof og biobrændsel. Rapporten blander med vilje klima og kulstofproblemerne sammen, mener Bjørn Lomborg.

Kun en tolvtedel af de fem millioner kan påvises at have noget som helst med globale opvarmning at gøre, og selv det tal, mener Bjørn Lomborg, er overdrevet.

LÆS OGSÅWWF: Lomborg er ikke en tung aktør

Rapporten peger på, at arbejdstiderne må forandres på grund af varmere temperaturer i fremtiden for at undgå en stigning i tabet af produktivitet, et tab som ifølge rapporten allerede koster 300 milliarder dollar på nuværende tidspunkt og estimeres at firedobles i 2030.

Klimadebatten forjener bedre
Her mener Bjørn Lomborg, at der er mange forholdsvis billige måder at begrænse opvarmningen i for eksempel byer, hvor, pointerer han, 90 procent af arbejdet udføres. For eksempel ved at anvende lysere materialer, som ikke optager så meget varme, plante træer og indlægge åbent vand i byrummene for at holde temperaturen nede via fordampning..

Til sidst kritiserer Bjørn Lomborg rapportens vægtning af, at den globale opvarmning afhænger af, om verden griber til handling eller ej, fordi ingen indgriben alligevel vil kunne måles i 2030.

»Vi har et studium, der har opblæst antallet af døde til det tolv-dobbelte, omkostningerne til det tre-dobbelte og som så siger, at for at undgå den situation i 2030, skal vi inføre en politik, som vi allerede ved, ikke har nogen målbar virkning i 2030. Klimadebatten fortjener bedre«, skriver Bjørn Lomborg.