Annonce
Annonce
Annonce
Videnskab 9. okt. 2012 KL. 21.40

Skuffet Baumgartner satser på rekordspring på torsdag

Hverken onsdag, fredag eller lørdag bliver der vejr til rekordforsøg.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

»Ingen tvivl om, at ballonen fyldes nu!!!«, skrev BBCs videnskabskorrespondent Jonathan Amos tydeligt begejstret på sin liveblog omkring klokken 19 dansk tid.

Kun 12 minutter senere var stemningen vendt:

»Det hele er aflyst. En skam. For mange vindstød«, skrev Jonathan Amos nu.

LÆS OGSÅAnimation: Sådan vil Felix Baumgartner bryde lydmuren

I går aflyste tvivlsomt vejr Felix Baumgartners første forsøg på at sætte ny rekord i frit fald efter en intens dag med løbende udsættelser.

Hele dagen i dag har atmosfæren omkring østrigeren Felix Baumgartners atter været tæt af forventning.

Nu må et nyt forsøg vente til næstkomne dag med gunstigt vejr. Ifølge Baumgartners meteorolog Don Day er det på torsdag:

»Onsdag ser ikke godt ud, heller ikke fredag og lørdag. Torsdag ser ud til at blive den bedste dag, og vi bekræfter snarest muligt, om det er en reel mulighed«, siger han ifølge BBCs Jonathan Amos.

Går efter at slå fire rekorder
Felix Baumgartner vil forsøge at springe fra 36,5 kilometers højde og bryder - hvis han overlever - undervejs fire verdensrekorder:

Højeste bemandede ballonflyvning (Mindst 36.567 meter)

Længste frie fald (mindst 36.567 meter)

Længste tid i frit fald (cirka 6 minutter)

Hurtigste frie fald (brydning af lydmuren med supersonisk hastighed - 1.100 kilometer i timen)

LÆS OGSÅVovehalsen er afklaret: Der findes noget, der er værd at dø for

Flere andre er døde i forsøget på at slå rekorden i frit fald på 31,3 kilometer, der blev sat i 1960.

Felix Baumgartner har da også taget alle mulige forholdsregler og har forberedt sig i flere år.

Her til aften er han ærgerlig over endnu et mislykket forsøg.

»Baumgartners hjelm er taget af, og han er tydeligvis skuffet over, at han ikke kommer til at hoppe i dag«, skriver Forbes-bloggeren Chris Smith på magasinets liveblog.

Den mere end almindeligt modige mand nåede at kravle ind i den kapsel, der skulle flyve ham til kanten af atmosfæren, før holdet bag valgte at aflyse opsendelsen.

LÆS OGSÅFakta: Her kan Baumgartners rekordforsøg gå galt

»Opsendelsen er den næstmest farlige del af missionen, og selv svage vinde kan være katastrofale«, sagde missionskommentatoren umiddelbart efter aflysningen, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Spring vil være muligt en måned endnu
Om en måneds tid slår vejret så meget om, at springet må udskydes til næste år, hvis det endnu ikke er lykkedes holdet at få Felix Baumgartner i luften.

»Jo længere vi kommer ind i efteråret, jo færre muligheder får vi«, siger meteorolog Don Day.

LÆS OGSÅRed Bull: Vi slukker for signalet, hvis noget går galt

Arbejdet med at udvikle ekstremsportsudøverens udstyr, især faldskærmen, har givet vigtig viden om at redde mennesker fly og rumulukker, og selveste Nasa kigger Red Bulls udviklerhold over skulderen, skriver BBC.

Dagens opsendelsesforsøg fandt sted i Roswell i New Mexico.