Annonce
Annonce
Annonce
Videnskab 25. okt. 2012 KL. 23.37

Ozonhullet er blevet mindre

Nedbrydningen af ozonlaget over Sydpolen var mindre end tidligere denne sommer.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

OZON

Trioxygen - ozon - blev opdaget i 1840.

Hovedparten af luftaften findes i ozonlaget, der ligger i 15-20 kilometers højde.

Dets evne til at absorbere Solens uv-stråling er afgørene: Strålingen medfører celleforandring og beskadiger dna hos livet på Jordens overflade.

De CFC-gasser, der har været med til at skabe nedbrydningen i ozonlaget, skal udfases.

Det reguleres via to internationale aftaler, Wienkonventionen og Montrealprotokollen.

Kilde: Gyldendals Store Encyklopædi

Det går tilsyneladende fremad med at hindre det ozonhul, der hvert år er opstået over Sydpolen.

Den amerikanske vejrtjeneste NOAA og rumfartsstyrelsen Nasa meddeler, at ozonhullet i år har været det næstmindste i tyve år.

Det blev målt til at have en udstrækning på 17,9 millioner kvadratkilometer. Det er væsentligt mindre end rekordåret 2000, hvor ozonhullet nåede op på en størrelse på samfulde 29,9 millioner kvadratkilometer.

Med til billedet hører, at temperaturen i atmosfæren over Sydpolen har været lidt højere og dermed hindret nedbrydning af den ozon, der er med til at beskytte Jorden mod uv-stråling.

LÆS OGSÅIllegal brug af CFC-gasser truer ozonlaget

Den vigtige gas nedbrydes af menneskeskabte kemikalier, CFC-gasser. Derfor har verdenssamfundet indgået en aftale om at begrænse brugen af det ozon-ødelæggende stof.

Men selv om aftalen har været på plads i 25 år, så kan det ifølge NOAA vare endnu ti år førend forskerne kan begynde at vente en bedring i ozonlaget.

Først i 2060 vil det ozonlag, der ligger over Sydpolen, være tilbage på samme niveau som det havde i begyndelsen af 1980'erne, vurderer Paul Newman, der er atmosfæreforsker hos Nasa.

FALD. Ozonlaget over Sydpolen dykker hvert år omkring 1. oktober. Men denne sommer var faldet ikke så stort som tidligere, viser denne graf fra National Oceanic And Atmospheric Administration (NOAA).

nyheder@pol.dk