Det kan hverken høres eller ses. Men de byggesten, som grisens celler er lavet af, er stort set identiske med menneskets.

»Vi har nogenlunde de samme gener som grisen«, fortæller Merete Fredholm, professor på Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Hun er en af de forskere, som for første gang nogensinde har kortlagt hele grisens DNA.

»Vi har fået sammensat samtlige byggesten i grisens arvemateriale, så man kan læse hele arvematerialet fra den ene ende til den anden«, siger Merete Fredholm.

Et våben mod syfgdomme
Kendskab til grisens DNA kan bruges i kampen mod forskellige sygdomme. Lige nu arbejder Merete Fredholm blandt andet med fedme.

»Når man får mere at vide om fedmegener, vil man også kunne overføre det til mennesker og på den måde komme nærmere en forklaring på, hvorfor nogle mennesker blive fede«, siger Merete Fredholm.

Udover at bruge den nye viden om grisens DNA til at kurere sygdomme hos mennesker, forventer forskerne også, at kortlægningen af arvematerialet kan bruges til at forbedre fremtidens svineproduktion.