Smertefulde museskader, der opstår efter gentaget computerarbejde, synes at hænge sammen med ændringer i den enkelte muskel.

Det fremgår af nyt forskningsarbejde ved Aalborg Universitet. Her kan forskerne via mange små sensorer på den enkelte muskel tegne et slags landkort over, hvor aktiv de forskellige dele af musklen er.

Resultaterne af forskernes arbejde peger på, at den enkelte muskel ændrer sig, når det gør ondt. Bestemte dele af musklen bliver 'hyperaktive'.

Samtidig har forskerne mistanke om, at et normalt mønster, hvor musklen beskytter sig ved at lade forskellige dele være aktiv på skift, blive sat ud af spillet, når smerterne sætter ind. Dermed går denne beskyttelsesmekanisme nærmest i baglås.

Smerter ændrer centralnervesystemet
Det er et forskerhold ved Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi, der har afdækket musklens hemmeligheder. Holdet udnytter ny teknologi, hvor man med de mange minisensorer kan få mange målinger af den enkelte muskel.

»Der er tale om et helt andet detaljeringsniveau, end vi er vant til«, siger Lars Arendt Nielsen, professor ved instituttet på Aalborg Universitet.

»For første gang kan vi se, at muskelsmerter er i stand til at ændre den måde, som centralnervesystemet styrer en muskels arbejde på«, forklarer han.

Forskernes viden støtter en 'Askepot-teori', man har haft et stykke tid, om at den angrebne muskel som Askepot skal tidligt op, sent i seng og arbejde hele dagen.

Ny viden kan bruges ved andre sygdomme
Det næste skridt i forskernes arbejde bliver nu at finde ud af, hvordan man kan bremse en muskel, der er overaktiv i bestemte dele.

Spørgsmålet er, om man på en eller anden måde kan hjælpe musklen til selv at 'skifte gear' og lægge aktiviteten over på en anden del.

Den nye viden vil også kunne bruges på andre områder som ondt i ryggen og slidgigt.

De banebrydende resultater bliver offentliggjort videnskabeligt i et tidsskrift sidst på måneden. Ud over Lars Arendt Nielsen har forskerholdet bestået af Pascal Madeleine og Dario Farina.