Der bliver brug for det helt store tekniske udtræk, når 'Vædderen' når frem til Great Australian Bight ved Australiens sydkyst, og geolog Mads Huuse og hans hold skal i gang med at kortlægge karbonatbanker på havbunden. Luftkanonen, der trækkes efter skibet, skal affyres hvert femte sekund - med 100 atmosfæres tryk er det noget, der giver et ordentligt brag, men det er altså under vandet. Ekkoet fra havbunden opfanges af 'streameren', et 600 meter langt kabel med klynger af undervandsmikrofoner - hydrofoner - i alt 96, som 'lytter' efter ekkoer fra lag op til 1000 meter under havbunden.

Data registreres hvert millisekund i to sekunder efter hvert skud, svarende til en datamængde på 192 kilobytes per skud. Resultatet efter den første computerbehandling om bord svarer umiddelbart til et grovkornet foto af et snit gennem undergrunden.
»Det viser os omkring 80 procent af, hvad vi vil kunne se, når vi har arbejdet mere med det«, siger Mads Huuse.
Samtidig skal 'Vædderens' såkaldte Multibeam Echosounder i gang. Den vil sætte Huuse og hans hold i stand til at se karbonatbankerne i tre dimensioner, og den slags undersøgelser er aldrig før foretaget i dette område. Echosounderen er monteret under skibet, og Mads Huuse er begejstret for den.

»Multibeam sounderen er den bedste, der findes. Det er noget fantastisk udstyr, vi skal have med«, fastslår han.
Ud over de seismiske undersøgelser skal skibets 'piston core' - udstyr til optagning af op til 12 meter lange borekerner- i brug. Borekerner i den længde rækker på dette sted omkring 50.000 år tilbage, dvs. til den sidste istid. Måske bliver der også brug for 'box core'-udstyret, som bruges til at udtage noget kortere, men til gengæld bredere borekerner, der viser »de helt recente (nylige, red.) ting«, som Mads Huuse udtrykker det.
Hvad mener du, når du siger 'recente'?
»Øh, omkring 5.000-7.000 år«, siger geologen med et skævt smil.
»Og hvis vi finder noget spændende, enten på toppen af sedimenterne i borekernerne eller på basis af ekkobillederne, skal vi have et videokamera med projektør ned«, tilføjer han.

Banker fortæller om havstrømme

'Noget spændende' kunne være levende bryozoer og deres tilknyttede flora og fauna, som ville være en direkte bekræftelse af, at betingelsen for at danne 'levende' karbonatbanker på havbunden stadig er til stede. Bryozoer ligner umiddelbart koraller til forveksling, men mens koraller er meget simple organismer uden egentlige organer, er bryozoer langt mere avancerede dyr med et fuldt udviklet organsystem. Bryozoer danner ligesom koraller måtte- eller revlignende vækster på havbunden, bestående af millioner af enkeltorganismer.
Og så begynder vi at nærme os meningen med projektet. Karbonatbankerne på den øverste del af kontinentalskråningen i Great Australian Bight er interessante, for hvis man gennem dette projekt kan få styr på, hvornår og hvordan de er dannet, kan man få et lidt klarere billede af samspillet mellem havstrømme og klimaændringer i de seneste to millioner år. Og i bedste fald blive klogere på både fortiden - de meget ældre og dybereliggende karbonatbanker i Nordsøen, for eksempel - og fremtiden: klimaændringernes påvirkning af havstrømmene og omvendt.

Kan forudsige klimakatastrofer

»Hvis vi finder ud af, hvordan havstrømme har bevæget sig under en klimaændring, som vi har styr på, i dette tilfælde den sidste istid, så får vi også en idé om, hvordan kommende klimaændringer kan påvirke havstrømme. Og omvendt«, siger Mads Huuse. Han understreger, at der kun er tale om en lille bid af det store klimapuslespil. Der bliver ikke tale om svar på de store spørgsmål, som f.eks. om klimaændringer vil få Golfstrømmen til at forsvinde fra de nordlige breddegrader.

Forskerholdet har allieret sig med en lokal bundstrømsekspert for at få klarlagt de nuværende bundstrømsforhold i området og vil desuden udføre deres egne bundstrømsmålinger ved hjælp af en såkaldt 'Acoustic Doppler Current Profiler' samt vandprøver.

Konkurrerende teorier

Karbonatbankerne i Great Australian Bight er kendt fra en tidligere bundundersøgelse, Ocean Drilling Programme i 1998, hvor Mads Huuse var med på boreskibet i et par måneder. Undersøgelsen mundede ud i en tese om, at nutidens dominerende havstrøm i området, Leeuwin Current, under istiderne var mindre kraftig. Det gav mulighed for opstrømning af næringsrigt vand fra dybhavet, og dermed var betingelserne ifølge teorien skabt for, at bryozoer kunne begynde at opbygge bankerne.
Den tese tror Huuse og hans folk ikke rigtig på. De hælder mere til, at karbonatbankerne først og fremmest er skabt som en slags klitter under vandet af sedimenter aflejret af en stærk østgående strøm, svarende til den strøm, der findes i dag eller endnu stærkere. Dermed vil bankerne kunne fortælle noget om, hvordan havstrømmene opførte sig, dengang bankerne blev dannet.

Projektet forventes at afklare, hvilken af de to processer - opstrømning af bundvand eller kraftige havstrømme - der har spillet den største rolle i dannelsen af de kulstofrige banker, som er nogle få kilometer lange, nogle hundrede meter brede og 50-100 meter høje. En viden, som kan hjælpe til at forstå, hvordan langt ældre karbonatbanker andre steder i verden er dannet.

Ældre banker i Danmark

Samlet set kan borekernerne og ekkobillederne give en kortlægning af sedimentet - bundaflejringerne - fra de sidste to millioner år, og det er inden for det tidsrum, de australske karbonatbanker er dannet. Tilsvarende banker findes i kalkformationer i Øresund, det vestlige Kattegat og i ned til tre kilometers dybde under Nordsøen. De er meget ældre, dannet for 65 millioner år siden, og ligger så dybt, at ekkobillederne af dem er meget grovere end de detaljerede tværsnit, der kan laves af bankerne ved Australien. Hvis resultaterne fra Galathea 3 kan være med til at afklare, hvordan de danske karbonatbanker er dannet, kan det i sin tur måske vise noget om, hvordan klimaet og havstrømmene var dengang.

Karbonatbankerne i Nordsøen er også interessante, fordi olien i den danske og den norske del af Nordsøen nogle steder findes i sammenhæng med dem. Hvis man kan finde ud af mere om dannelsen af bankerne, vil man måske kunne hjælpe med at øge olieudvindingen i området. Måske.
»Det ved vi ikke. Men det ville være dejligt, hvis det er også er nyttigt, det vi laver«, siger Mads Huuse, der arbejder på universitetet i Aberdeen i Skotland.

Bundundersøgelserne i Great Australian Bight vil finde sted på et område på cirka 10 gange 10 kilometer med havdybder på 150-750 meter. Det er lige på grænsen mellem kontineltalsoklen, det relativt lavvandede område, der omgiver kontinenterne ud til kontinentalskråningen, som går over i dybhavet. At undersøgelserne holdes inden for et så begrænset område, skyldes tidshensyn. 'Vædderen' må højst sejle 10 kilometer i timen, når det seismiske udstyr er i brug, ellers bliver det ødelagt. Udstyret kan til gengæld godt klare dårligt vejr, men det giver mindre gode resultater.
Projektets budget er på cirka en halv million kroner, som Mads Huuse og hans gruppe arbejder på at skaffe.