»Har du set nordlys før«. Det er skibschef Claus Gudbjerg, der går ned af den stejle trappe fra broen og stikker hovedet ind i lukafet.

Oppe på broen er det mørkt. Midnat. Styrmand, rorgænger og et par andre står med kaffekopper i hænderne. De ser ud over vandet, hvor skibets projektør lyser isbjergene og det grønne smeltevand op. Vi sejler i fjordene i det sydlige Grønland ombord på søværnets inspektionskutter Tulugaq, ravnen. Et 31 meter langt fartøj.

Søvnen er tæt på
Til venstre for broen er døren slået op, og der er plads til at stå ude i det fri. Og her er det så, at spørgsmålet melder sig. Er det her en drøm? Eller sker det? Det føles lidt som det tidspunkt, hvor søvnen er tæt på. Hvor alting flyder sammen, og hvor lyde og lys ikke kan skilles ad.

Det er sådan et tidspunkt, hvor det ville være vidunderligt at stå ved siden af sin kæreste og klemme hende forsigtigt i hånden. Uden at sige noget.

Langt grønt bånd
Fra venstre side af horisonten trækker et langt grønligt bånd sig hen over den stjerneklare nattehimmel. I baggrunden står de høje fjelde som skygger i mørket. Længere fremme foran kutteren ses gadelygterne fra en lille by, det er Narsaq.

Det grønne bælte af nordlys bevæger sig langsomt. Men hurtigt nok til at øjet kan registrere det. Over et par minutter bliver det tættere i farven, så det trækker ud til en lang tynd streng over himlen.

Martin Jacobsgaard har stået bøjet over søkortene, men nu går han også ud. Han peger bare op og konstaterer, det her da bare er for vildt. Så fisker han lommekameraet frem.

Bombardement i flere hundrede kilometers højde
Nordlys opstår mellem 90 og 300 kilometer over jorden. Det sker, når stråling fra elektroner og protoner rammer atmosfærens molekyler og atomer.

Dette bombardement betyder, at energiniveauet i molekyler og atomer stiger voldsomt. Når de så afgiver energi igen, sker det i form af lys. Det sker ved polerne, derfor hedder det nordlys eller sydlys.

Det er næsten væk nu. Der bliver længere mellem de små grønne prikker, der før stod tæt i et bælte. Nattehimlen er synlig igennem resterne af nordlyset. De grønne prikker ændrer form og lægger sig over himlen med kurver som et reb, der er kastet hen over et skibsdæk. Og så forsvinder det helt. Nu er der kun stjerner tilbage. Karlsvognen står der, hvor nordlyset var.

En jættes øjenvipper
Nordlys har en plads i den nordiske mytologi. Aserne satte et gærde op rundt om Midgård, så jætterne ikke kunne få fat i menneskene. Gærdet blev bygget af urjætten Ymers øjenvipper og ses som striber hen over himlen, nordlys.

Få minutter efter er de grønne farver tilbage. Nu i en hel anden form end før. Over bjergkammen stiger grønne stråler af nordlys op. Ligesom når solen bryder gennem et skydække og kaster enkelte stråler af lys mod jorden. Her er det bare omvendt. Det kommer nede fra og op.

Lyset trækker sig venstre om bjergkammen og folder sig ud i dalen. Det vælter ned over havet. I lange strenge. Nogle helt tæt grønne i farven, andre ligner mere lette skyer, der langsomt cirkler omkring, for de går i opløsning.