Australske forskere har opdaget 20 nye haj- og rokkearter på lokale indonesiske fiskemarkeder.

Hidtil har forskernes viden om haj- og rokkelivet omkring Indonesien været begrænset, selv om området har noget af verdens mest forskelligartede haj- og rokkefauna.

Glædelig nyhed
Nyheden vækker da også begejstring hos havbiolog Bo Skaarup, der er en af Danmarks førende hajeksperter.

»Det er en vigtig opdagelse, fordi der stadig er stor usikkerhed omkring antallet af haj- og rokkearter. I 1981 anslog FN, at der var cirka 420 hajarter. For få år siden blev det tal opskrevet med 100. Men usikkerheden er stadig stor«, siger Bo Skaarup.

Hvorfor ved man så lidt om hajer?

»Vores viden er begrænset, fordi der historisk set ikke har været de store økonomiske interesser i hajer. Forskning har tidligere været meget 'jord-til-bord'-orienteret. Groft sagt var forskning kun interessant, hvis der var penge i det. Men de senere år har vi heldigvis fået en mere vidensorienteret tilgang«.

Hajbrusk til behandling
Særligt inden for den alternative behandling er man gået amok i at forske i hajer og rokker, fordi fiskene angiveligt ikke får kræft i samme omfang som mennesker.

»Der er ingen tvivl om, at hajerne gemmer på store hemmeligheder. Medicinalfirmaer udvinder og sælger hajbrusk i stor stil, fordi nogle tror, at brusken kan modvirke kræft. En stor del af den færøske fiskeflåde holdes faktisk oppe af, at Færøerne sælger hajer til Frankrig, hvor der udvindes brusk af dem«, forklarer Bo Skaarup.

Kræftens Bekæmpelse har dog afvist, at hajbrusk skulle have nogen effekt på behandlingen af kræft hos mennesker.

Stereotypt billede af hajer
Bo Skaarup har arbejdet i mange år på Kattegatcentret i Grenaa og holder stadig foredrag om hajer:

»Den største myte om hajer er om deres farlighed. I virkeligheden er der ikke meget 'Dødens Gab' over dem. Jeg har dykket med hajer i over 20 år og har aldrig været tæt på en faretruende situation«.

»Dermed ikke være sagt, at det er entydigt søde væsener. Men de er ikke meget anderledes end vores hunde, som basalt set er rovdyr, der er tilforladelige, hvis man behandler dem ordentligt.«

»Det er vigtigt at oplyse om hajer, for de har faktisk været på kloden før dinosaurerne. Og det ville være meget synd, hvis de blev udslettet, fordi man har et for stereotypt billede af dem som farlige. Tag nu den brugde, der forleden blev fanget i Thyborøn. Brugden er verdens næststørste fisk efter hvalhajen. Den har en kæmpemund, men den spiser faktisk ikke større ting, end det man kan hælde ud af en Royal Greenland-pose. Den er ganske ufarlig for mennesker«, siger Bo Skaarup.

Læs mere om de australske forskeres opdagelser i guiden 'Economically Important Sharks and Rays of Indonesia' - en moppedreng på 338 sider.