Danskernes genetiske sammensætning har været bredere i fortiden.

Undersøgelser afslører, at der er genetiske spor fra så fjerne lokaliteter som Sibirien, de arabiske lande og Østeuropa.

»Vi har været mere forskellige - selv langt op i middelalderen. Den genetiske udveksling har været meget større«, forklarer humanbiolog Linea Melchior fra Københavns Universitet.

Befolkningens forhistorie blotlægges
Hun har sammen med et par andre forskere i Danmark og England undersøgt dna fra vikingegrave fra Galgedil-marken på Fyn og offentliggjort resultaterne i det videnskabelige tidsskrift Plos. Samtidig har hun analyseret dna fra gravpladser, anlagt i stenalderen, jernalderen og helt op til middelalderen.

Resultaterne indgår i hendes ph.d-projekt om Danmarks genetiske fortid, som hun har lavet på Retsmedicinsk Instituts forskningslaboratorium.

»Vi har prøvet at kigge på, hvordan diversiteten har set ud i fortiden«, siger hun.

Mødre blev fundet uden for lokalområdet
Undersøgelserne har især klarlagt det mitokondrielle dna, som nedarves fra mødrene side. I modsætning til kerne-dna, som kommer fra hver enkelts mor og far, så stammer mitokondrie-dna'en alene fra spindesiden af en persons stamtræ.

Det viser, at familierne i fortiden har været bredere sammensat end man kunne tro og at befolkningen har været mere forskellig end den er i nutiden.

»Selv om vi tager et gravsted med få familier, så finder vi ikke noget, der tyder på slægtsskab på mødrene side. Det er en ting, der overrasker meget. Det tyder på, at man har giftet sig ud af byen«, forklarer Linea Melchior.

Dna dokumenterer fjerne kontakter
Undersøgelserne har også vist, at der var spor efter dna fra mennesker fra Sibirien og de arabiske lande i de danske grave. De mennesker, der boede i Danmark, har ikke alene haft forbindelser til det nære Europa.

»Det er en klar indikation af, at der er kontakt til egne, der er meget længere væk«, konstaterer forskeren. Hun har især fæstnet sig ved de spor efter dna fra Sibirien. At der kan være kontakt til andre kystegne er til at forklare, siger hun.

»Men der er immervæk et langt stykke land at krydse, hvis man kommer fra Sibirien.«

Linea Melchior understreger, at 'moder-dna'et' ikke nødvendigvis stammer fra en direkte kontakt. Det kan skyldes en fjern oldemor, hvis genetiske fingeraftryk er efterladt i de efterfølgende generationer.

Forbunet af kirke og kamp
Den sibiriske kontakt kan - foreslår hun - måske hænge sammen med opførelsen af kirken i Roskilde. Bygningen af den kan være sket med hjælp fra mennesker fra Sibirien og Rusland, der kunne mestre en efter datidens forhold så stor byggeopgave.

Også de arabiske gener har en forklaring.

»Omkring år 0 stod romerske legionærer ved Elben. Vi ved, at der var danskere på begge sider af linjerne«, siger hun og nævner, at de genetiske spor kan være kommet til landet via en kontakt med romerne.

Dna-spor kan gå tabt ved forkert håndtering
I øvrigt har dna-forskerne forsøgt at se, om de kunne finde dna hos Egtvedpigen. Det lykkedes ikke, fordi hendes dna ikke kan isoleres.

Linea Melchior forklarer, at der kan være en risiko for at 'forurene' gravfundene med dna fra arkæologerne, når de gamle grave blotlægges. Derfor har forskerne iført sig heldækkende rumdragter, inden de fjernede det sidste lag af jord over nogle af de grave, der indgår i undersøgelsen.

Hun forudser, at det fremover vil blive mere udbredt at beskytte nye udgravninger af gravpladser ved at iføre sig rumdragterne, så dna'en kan sikres og nye kapitler føjes til danskernes historie.