Annonce
Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
Videnskab 21. jun. 2008 KL. 21.02

Nordpolen er på vej mod smelterekord

Den arktiske is vil igen forsvinde til et rekordlavt niveau i 2008, forudsiger forskere. Den globale opvarmning kan løbe ud af kontrol.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

I det tidlige forår er Framstrædet mellem Nordøstgrønland og Svalbard dækket af is, især is, der flyder ned fra den nordlige pol.

Strædet var også i år dækket af havis, da et videnskabeligt togt med deltagelse af blandt andet isforskeren Gorm Dybkjær fra DMI sejlede rundt i området omkring 74 grader nord i skibet ’KV Svalbard’. Men der var sket noget.

Isflagerne, som Dybkjær gik ud på isen for måle tykkelsen af, var usædvanlig tynde, i hvert fald i forhold til normen på de kanter. Det var halvanden til to meter tyk vinteris, frem for den 3-5 meter tykke polaris, der normalt driver ned gennem området fra Nordpolen.

»Der er simpelt hen ikke så meget af den permanente is tilbage«, siger han.

Det bliver endnu værre end sidste år
For en uge og to dage siden begyndte isen omkring Nordpolen at smelte. Det gør den hvert år, når temperaturen når over frysepunktet. Men allerede nu er smeltningen nået lige så langt som samme dato sidste år – et år, hvor afsmeltningen af isen var så enorm, at den rystede klimaforskere over hele verden.

Nu forudsiger internationale forskerhold, at afsmeltningen bliver endnu værre i år, og den forudsigelse bekræftes af en analyse, som DMI er ved at lægge sidste hånd på.

»Det ser ikke godt ud. Både vores analyse og flere andre tipper på, at isen kommer til at ligge under sidste års niveau«, siger seniorforsker Rasmus Tonboe, DMI.

Global opvarmning accelererer
Det betyder, at sommerisen kan forsvinde fuldstændig inden for fem til tyve år – det er 50 år tidligere, end de fleste klimamodeller tidligere har forudset.

»Det betyder, at den globale opvarmning bliver accelereret. Når isen forsvinder, så reflekteres sollyset i mindre grad, og havet absorberer varmen i ganske store mængder – så store, at det kan påvirke den globale temperatur«, siger Tonboe.

Forældede forudsigelser
Målinger viser, at lufttemperaturen over den arktiske havoverflade i maj var mellem en og hele seks grader højere end historiske gennemsnit. Meget tyder efterhånden på, at FN’s Klimapanels forudsigelser af, hvor hurtigt ændringer i Arktis vil ske, er dybt konservative og forældede.

Et nyt studium af førende tundra-eksperter fandt i juni, at tabet af havis vil accelerere opvarmningen af den frosne jord – permafrosten – i steder som Grønland 3,5 gange hurtigere end opvarmningen i resten af verden.

Med andre ord vil det nylige tab af havis tredoble opvarmningen af den permafrosne jord. Det vil udløse store mængder af CO2, der er bundet i jorden, og ikke mindst metangas – en uhyre potent drivhusgas, der er tyve gange kraftigere end CO2.

Global opvarmning kan løbe ud af kontrol
Udløses der store mængder af CO2 og metangas fra den permafrosne jord, frygter klimaforskere, at den globale opvarmning løber ud af kontrol.

Det kaldes en feedback loop – en selvforstærkende proces: Den globale opvarmning smelter permafrosten. Permafrosten udløser drivhusgasser. Den globale opvarmning bliver forstærket og smelter mere permafrost. Og så videre.

Forudsigerlser er fundamentalt forkerte

Det særlig bekymrende er, at det allerede ser ud til at ske. Den statslige amerikanske luft- og havstyrelse NOAA rapporterede i april, at indholdet af metangas i atmosfæren for første gang siden 1998 er steget. Noget af det som følge af den accelererende industrialisering i Asien, men formentlig også som følge af, at permafrosten nu begynder at lække metan.

Det er blandt andet det, der får folk som NASA’s klimachef, James Hansen, til at advare, at ideen om en langsomt stigende global opvarmning med langsomme havstigninger – sådan som FN’s Klimapanel forudsiger det – er fundamentalt forkert: Forandringerne kan ske meget hurtigt og abrupt.

Annonce
Annonce
Annoncer
Politik
29. maj. KL. 15.06

SF'ere angriber deres egen skattereform

Arbejdsløse betaler for stor en del af skattereformen, mener flere SF'ere.

Sport
29. maj. KL. 14.33

Vraget Sørensen: Jeg er ikke enig med Olsen

Morten Olsen kalder det et lortejob at skulle fravælge den skadede målmand til EM.

OL 2012
29. maj. KL. 13.15
indsnævring. Med 16 spillere i EM-truppen, der vandt guld i januar, og plads til 14 i OL-truppen var det på forhånd givet, at ikke alle europamestrene kunne komme med til London. - Foto: LARS POULSEN (arkiv)

Wilbek dropper Lars Christiansen og to andre EM-vindere

Michael Knudsen og Lasse Boesen er nye i OL-truppen i forhold til EM.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Koldt. Distortion-gængerne må feste i regnkluns og sweatere. - Foto: MARTIN SLOTTEMO LYNGSTAD (arkiv)
29. maj. KL. 11.57

Distortion-dagene bliver kolde og regnfulde

ibyen anbefaler

restaurant & cafe