Tre forskere deler årets Nobelpris i fysik.

Vinderne er Makoto Kobayashi, Toshihide Maskawa og Yoichiro Nambu, forskere fra henholdsvis Japan og USA.

Deler Nobelpris
Nambu får halvdelen, mens de to øvrige deler den anden halvdel.

Det meddeler Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi.

Den 87-årige Nambu arbejder i dag på Enrico Fermi-instituttet på Chicagos Universitet, mens 64-årige Kobayashi arbejder ved en forskningsinstitution i Tsukuba i Japan. 68-årige Masakawa er tilknyttet Yukawa-instituttet for Teoretisk Fysik ved Kyotos Universitet.

Forskning inden for asymmetrisk stof
Akademiet giver den japanskfødte Nambu halvdelen af fysikprisen for sine opdagelser af det, der beskrives som 'brudt symmetri' inden for subatomar fysik.

Den handler om den forskel, der er på stof og antistof i universitetet. Var der opstået lige meget af begge dele, burde de populært sagt have ophævet hinanden. Men der var en ganske lille variation, så der ifølge videnskabsakademiet er en ekstra stof-partikel for hver ti milliarder af antistof-partikler.

Den 'brudte symmetri' er årsagen til, at universet har overlevet.

Hvordan den forskel er opstået, kender man endnu ikke forklaringen på. Forskerne håber, at det fælleseuropæiske forskningscenter CERN kan finde en forklaring ved sine forsøg med en nybygget, gigantisk partikelaccelerator.

Fysikmodel beviste elementarpartikler
De to japanere, Kobayashi og Maskawa, må dele deres halve Nobelpris for at have opdaget den brudte symmetris oprindelse, som forudsiger eksistensen af mindst tre kvark-familier i naturen. Kvarker er elementarpartikler, der indgår i protoner og neutroner.

Allerede i 1969 beskrev Yoichire Nambu den matematiske formel for 'spontan brudt symmetri' inden for elementarpartikel-fysikken. Den forener ifølge priskomiteen de mindste byggestene i universet med tre af naturens fire naturkræfter i en enkelt teori.

Beviset fundet over tre årtier senere
'Brudt symmetri' er tilsyneladende forekommet siden universets skabelse og overraskede videnskaben, da den første gang optrådte i fysikforsøg i 1964. De to japanere kom med en forklaring på fænomenet i 1972, men den har først kunnet bekræftes inden for de seneste år.

Deres teori, som blandt andet baserede sig på Nambus forskning, viste, at standardmodellen for at forklare den brudte symmetri nødvendigvis måtte basere sig på tre familier af kvarkpartikler.

Men det har taget næsten tre årtier, inden deres teori kunne bekræftes ved forsøg i blandt andet Stanford og Tsukuba-forskningsinstitutionerne.

Onsdag ventes vinderne af kemiprisen at blive meddelt, inden turen går videre til litteraturprisen, fredsprisen og så Nobelprisen i økonomi, som der sættes vindernavn på mandag.