Enhver har prøvet den med at lede efter nøglerne og opdage, at de ligger lige for næsen af en.

Men den nøgle, et hold danske arkæologer har fundet i Papua Ny Guinea – lige uden for deres egen hytte – har anderledes format:

Alt tyder på, at det skelet, arkæologerne har gravet op, kan være nøgle til forståelsen af en 2-3000 år gammel folkevandring, som satte sig i bevægelse et sted i Asien og blev begyndelsen til koloniseringen af hele Stillehavsområdet.

Heyerdahl tog fejl
Dermed sætter skeletfundet også en streg under, at den norske naturvidenskabsmand Thor Heyerdahl i sin tid tog fejl, da han fastslog, at den polynesiske kultur på Stillehavsøerne stammede fra Latinamerika.

»Vi står med noget, der ligner en verdenssensation: Det ældste skelet, der er fundet i hele regionen. Stillehavsområdet er en af de sidste hvide pletter på det arkæologiske verdenskort. Kortlægningen af hele det enorme område kan blive en af det 21. århundredes største arkæologiske landvindinger«, vurderer arkæolog Jeanette Varberg – i dag museumsinspektør på Moesgaard Museum ved Århus.

På udgravning på M’buke
Sammen med kolleger fra Aarhus Universitets afdeling på Moesgaard var hun sidste år på udgravning på Papua Ny Guinea-øen M’buke i det sydvestlige Stillehav for at lede efter potteskår fra lapitafolket – eller »Stillehavets vikinger«, som polynesiernes forfædre også kaldes på grund af deres togter over åbent ocean.

Her gjorde arkæologerne pludselig et fund i baghaven lige uden for deres egen hytte: Dybt nede i lerlagene under lavagruset lå skelettet af en kvinde.

Lidt efter opdagede man endnu et skelet, der dog stak så langt ind under hyttens bærende konstruktion, at man måtte lade det ligge.

Arkæologerne vurderer, at der er tale om en gravplads, og da skeletterne er fundet under lagene med 2000 år gamle potteskår, siger udgravningens abc, at knoglerne er mindst lige så gamle som keramikresterne.

Et arkæologisk pionerområde
Danskerne står altså tilsyneladende med en manglende brik til forståelsen af en af verdenshistoriens mest omfattende udvandringer – gåden om, hvad der fik mennesker fra en bondekultur til at rejse op imod Stillehavets vinde i små udriggerkanoer.

»Området er på størrelse med hele Nordeuropa, og det er arkæologisk pionerområde. Det er det, der gør det så spændende«, siger Jeanette Varberg.

I modsætning til potteskår og andre fund kan et skelet fortælle om levevis, kostvaner og sygdomme, og dets tilstedeværelse på M’buke fortæller om lapitaernes rute – hvis altså skelettet har den formodede alder på omkring 2000 år. Det kan kun én bestemt undersøgelse bekræfte, og af samme grund kræves den udført af de arkæologiske tidsskrifter, før de tør udråbe en verdenssensation.

Indtil videre er dateringsforsøgene mislykkedes – måske fordi skelettet har været kogt. Polynesierne har nemlig praktiseret kannibalisme.

Arkæologerne er dog i fuld gang med at rejse penge til flere dateringsforsøg og til en planlagt tur tilbage til M’buke.