Spøgelser hører efter de flestes opfattelse til i omgivelser som kirkegårde, gamle slotte og herregårde.

Men virkeligheden er anden. Det siger antropolog Kirsten Marie Raahauge, som er i gang med at afdække danskernes oplevelser af uforklarlige fænomener, til videnskab.dk.

Kirsten Marie Raahauge er et års tid inde i sit projekt, som består af interview med 15 danskere, der fortæller om deres oplevelser af at bo i et hjemsøgt hus.

LÆS ARTIKELHjemsøgt af spøgelser (eksternt link)

Derudover har hun haft kontakt til 75 andre danskere, som gerne vil fortælle detaljeret om deres oplevelser.

Opfindsomme spøgelser
»Nu om stunder kan det uvirkelige blive virkeligt på banale regnvejrsdage og på helt almindelige mandag morgener. Det gør det helt anderledes end de typiske spøgelseshistorier, man hørte om lejrbålet som lille. Det er ikke længere kun et victoriansk 1800-talsfænomen på et slot en mørk nat«, konstaterer Kirsten Marie Raahauge.

Skal man tro folks egne beretninger, kan nutidens spøgelser finde på at hjemsøge enhver dansk familie og alle danskere - hvad enten man er rig eller fattig, mand eller kvinde, ung eller ældre.

Spøgelserne laver gammel, dansk mad i barneværelset, spiller tuba, ryger cigarer eller kaster marmorkugler ud over gulvet på den renoverede førstesal.

SKRIV Har du oplevet spøgeri ?

Og så elsker spøgelserne tilsyneladende at pille ved vores elektriske luksusvarer. Forskeren har fået beretninger om underlige lyde på mobilen, om fjernsynet, der skifter kanal af sig selv og om cd-afspilleren, der spiller den samme sang igen - selv om ejeren lige har slukket for hele anlægget.

Trin på trappen
Ifølge Kirsten Raahauge ser eller hører danskerne spøgelser både i havestuen i det nybyggede hus tæt på København, i soveværelset i den gamle lejlighed i Århus og såmænd også på en køretur i bilen.

Et eksempel, på en hjemsøgelse stammer fra Århus-egnen, hvor en kvinde ser farvet 'mosekonebryg' i husets tilbygning fra 2000. Det er en slags tåge, som bølger rundt i stuen tæt ved gulvet, indtil den pludselig forsvinder, som om en vind blæser den væk.

I selve huset, som er fra 1964, har kvinden og hendes veninde hørt trin på trappen og lyden af en dør, der blev ved med at køre på hængsler. Lydene stopper først, da kvinden råber: »Nu holder du fandeme op! Jeg skal sove!«.

Typisk beretning
»Hendes beretning er typisk for oplevelsen af hjemsøgelser. Der foregår noget, de ikke kan forstå eller kontrollere. Det er ikke en person, et objekt eller noget andet genkendeligt, men det lader til at have en betydning, man ikke kan begribe, og det er meget generende«.

»Alle synes, det er en grænseoverskridende og krænkende oplevelse. Et hjemsøgt hjem bliver et hjem i undtagelsestilstand«, siger Kirsten Marie Raahauge.

LÆS ARTIKELDet hjemsøgte hus vender tilbage

Det er kendetegnende, at uhyggelige og uforklarlige oplevelser i hjemmet tvinger beboerne til at reagere på den ene eller den anden måde.

Enkelte overgiver sig ganske enkelt og flytter til et andet hus. Andre beslutter sig for at blive og tage kampen op med det fremmede. Det er det følgende et eksempel på.

Manden i gyngestolen
I et hundrede år gammelt hus i Valby bredte sig fra et tidligere barnekammer en stank af kål. Familien hadede lugten og kunne aldrig finde på selv at lave kål. Stanken blandede sig med lugten af gammeldags klassikere som hakkebøf, stribet flæsk, frikadeller og sovse - på tidspunkter, hvor naboen nægtede at have lavet mad.

I barnekammeret så kvinden i huset tit en ældre mand - et spøgelse, en ånd eller et genfærd - i en gyngestol. Manden forsvandt først, da familien renoverede huset og kvinden satte et skab op, hvor gyngestolen plejede at stå, imens hun tænkte intenst på , at hun erobrede sit territorium tilbage.

Kvinden mener selv, at hun på den måde uddrev spøgelserne og gjorde huset til sit hjem igen.

Alle kan opleve spøgeri
»Det her er noget, alle synes er unormalt. Nogle af de hjemsøgte er akademikere med høje grader, som kan skrive mange punktummer i deres titler. Og alligevel ser de ting, som de har lært ikke at tro på«.

»De ved ikke, hvad de skal gøre, for de regner med, at de er alene om deres erfaringer. Det er ganske normale mennesker fra alle samfundslag, som bliver påvirkede af at støde ind i først et spøgelse og siden et tabu«, fortæller Kirsten Marie Raahauge til videnskab.dk.

Ingen facitliste
Indtil videre kan Kirsten Marie Raahauge ikke komme med faste konklusioner på sit arbejde. Det ser ud til, at spøgelsesoplevelserne hverken knytter sig til særlige rum, huse eller mennesker, men at de i ekstrem grad påvirker alle tre elementer.

Hun tiføjer, at hun hverken er interesseret i at be- eller afkræfte eksistensen af spøgelser i betydningen 'ånder'. Men i stedet er hun fascineret af, hvordan vi reagerer, når det materielle i vores liv ikke opfører sig normalt.

Projektet 'Hjemsøgte huse' er støttet af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Det er en del af det større projekt 'Fornuftens grænseflade' om magi i Danmark.

l