Den svenske astronaut Christer Fuglesang måtte vente længe. Og lidt til.

Men til sidst kom han af sted med den amerikanske rumfærge Discovery på trods af flere dages truende uvejr.

Nu er han efter 12 dage i rummet tilbage på jorden. Den svenske avis Dagens Nyheter har skaffet det første telefoninterview med ham fra Edwards-flybasen i Californien.

»Det har virkelig været ventetiden og al træningen værd«, siger han.

LÆS Dårligt vejr stopper rumfærgen

Måtte holde fast for ikke at falde
Især rumvandringerne er specielle, fortæller Christer Fuglesang.

»Først føles det som om, jeg må holde fast i noget for ikke at falde ned på jorden. Men når du har vænnet dig til det, er det ren nydelse at være derude«, siger han.

Fuglesang har nu gennemført i alt fem rumvandringer. Det er rekord for en astronaut uden for de amerikanske og russiske rumprogrammer.

Føles som et ordentligt krebsegilde
»En af de mest mindeværdige oplevelser var, da jeg arbejdede på toppen af ISS-stationen og så ned på jorden. Det var dagtid, og jeg så, hvordan Jorden vred sig under mig. Da føltes det som om, at det var mig, som sad der og styrede hele rumstationen«, fortæller han.

Efter to uger i vægtløs tilstand er tilbagevenden til den tyngdekraftshæmmede jord ikke helt uproblematisk.

»At komme herned igen føles som dagen efter et ordentligt krebsegilde kombineret med et maratonløb«, siger han.

»Jeg har meget ondt i musklerne - som efter en træning«.

LÆS Astronauter begynder tredje rumvandring

De gener slipper Christer Fuglesang imidlertid for fremover. Discovery-rejsen er den sidste, han vil foretage.

»Jeg kommer til at savne meget af det, som har med astronautjobbet at gøre. Det føles virkelig som om, at jeg har fået lov til at være med og kunne bidrage til menneskers muligheder til at leve og bo i rummet«, siger han.

Vil arbejde for at Sverige engagerer sig
Fuglesang vil nu gøre sit for at påvirke politikere og arbejde for, at Sverige deltager i den europæiske rumsatsning, fortæller han.

»Det betyder meget for blandt andet tekniske uddannelser, men giver også en god selvforståelse. Det er frontlinjen for menneskets udvikling. Næste gang vi tager til Månen, kan vi måske som nation være med på en eller anden måde«, slutter han.