De amerikanske Månerejsende tog knap 270 småsten med sig fra deres færd til drabanten.

Stenene blev brugt flittigt i diplomatiet, hvor flere end 130 lande højtideligt fik foræret småstykker af Månen, som blev hentet under Apollo 11- og Apollo 17-turene fra henholdsvis 1969 og 1972.

Nu viser det sig, at der ikke rigtigt er styr på de mange værdifulde småsten.

Utallige månesten er forsvundet
Efter afsløringen af, at det hollandske Rijksmuseums månesten i virkeligheden var et stykke forstenet træ, har nyhedsbureauet AP set nærmere på, hvad der egentlig blev af månestenene på Jorden.

Og det viser sig, at der ikke er synderligt megen styr på de små månegnallinger.

»Der er for mig at se ikke nogen tvivl om, at mange månesten er gået tabt eller at de er stjålet og nu findes i private samlinger«, siger Joseph Gutheinz fra universitetet i Phoenix i Arizona.

Han har været med til at forsøge at opspore de månesten, der nu er blevet væk.

Kostbare souvenirs fra rejsen
Det er dyre småsten, han leder efter: Månesten kan ifølge AP indbringe sekscifrede beløb fra begejstrede samlere. De kan være fire gange så meget værd som diamanter.

Blandt andet er Gutheinz blevet tilbudt en sten fra Apollo 17-flyvningen for fem millioner dollars, svarende til cirka 25 millioner kroner. Stenen - der vejer 1,1 gram - var oprindeligt en foræring til Honduras, hvorfra den blev stjålet i begyndelsen af 1990'erne uden at nogen opdagede det.

I 1993 blev 0,2 gram støv fra Månen - hentet af en ubemandet russisk sonde - solgt for den astronomiske sum af 442,500 dollars (cirka 2,3 millioner kroner).

Mange månesten er blevet væk
En hjemmeside, CollectSpace.com, har ifølge AP forsøgt at lave en opgørelse over, hvad der er sket med stenene. Ud af Apollo 17's 135 sten er 25 ifølge AP siden blevet fundet.

AP har selv via deklassificerede dokumenter opsporet yderligere 10 i Schweiz, Belgien, Italien, Barbados, Frankrig, Polen, Norge, Costa Rica, Egypten og Nepal.

Men dokumenterne afslører samtidig, at oplysningerne om de resterende stens skæbne er sparsomme, så de for eksempel kun nævner de personer, der modtog dem i sin tid.

Sløsede diktatorer har forlagt stenene
Lande som Ecuador og Cypern har intet hørt om de sten, de skal have modtaget. Fem af stenene er blevet overrakt diktatorer i Afrika, som nu er afsatte eller døde og som derfor ikke kan fortælle, hvad der er sket med gaverne.

Maltas månesten blev stjålet i 2004. Den rosin-store sten forsvandt fra østatens naturhistoriske museum i Mdina.

Spanien fik overdraget en sten, som blev givet til den daværende diktator Franco, som døde i 1975. Et barnebarn har senere sagt, at hans mor forlagde stenen, men tilføjede, at det var familiens personlige ejendom, som den kunne sælge, hvis den ønskede det.

Dramatiske revolutioner rammer månesten
Også den rumænske månesten gik tabt i kølvandet på diktatoren Nicolae Ceaucescus fald.

Pakistans Apollo 17-sten er blevet væk. Det samme er Nicaraguas, som forsvandt efter den sandinistiske magtovertagelse i 1979.

Afghanistans lille stykke af Månen røg med, da landets nationalmuseum blev plyndret i 1996.

Når det gælder Apollo 11's 135 sten er oplysningerne om muligt endnu mere sparsomme.

Nasa-ansatte stjal kostbare måne-fragmenter
Heller ikke Nasa selv har styr på de gamle månesten: I 2002 stjal et par ansatte studentermedhjælpere flere månesten, tilsyneladende for at tjene ekstra skillinger. Eller rettere: Op til 100 millioner kroner ekstra.

Ifølge FBI prøvede de at afhænde dem via en hjemmeside for mineraloger i Antwerpen, men blev afsløret, da en stensamler fandt tilbuddet så særegent, at han advarede de amerikanske myndigheder.

LÆSFBI's gennemgang af tyveriet af Nasas månesten (eksternt link - på engelsk)

Den 'falske' hollandske månesten, der i årevis blev fremstillet som et stykke fra Apollo 11-flyvningen, kan være endt på udstillingen som et resultat af en en hørehæmmet hollandsk politikers møde med den amerikanske ambassadør.

Tunghør politik skyld i månestensforvirring
Han forærede stenen til Willem Drees den 3. oktober 1969, da Apollo 11-mandskabet aflagde Holland en visit. Ifølge familien var Drees, landets tidligere ministerpræsident, på det tidspunkt næsten døv og blind.

»Mit gæt er, at han ikke rigtigt kunne høre, hvad der blev sagt. Han kan have dannet sig sin egen idé om, hvad det var«, siger et barnebarn til AP.

Den endte på Rijksmuseum efter Willem Drees' død, hvor den blev udstillet som en lille stykke af Månen, selv om det medfølgende skilt ikke omtaler stenen som en månesten.

SEAmerikansk spøgefugl har snydt hollænderne

Dansk månesten er god nok
Herhjemme har Tycho Brahe Planetariet en ægte månesten udstillet i en montre.

Ifølge planetariets astrofysiker, Michael Linden-Vørnle, stammer den fra Apollo 17-flyvningen. Den er udlånt af den amerikanske rumfartsorganisation Nasa, der hvert tredje år kontrollerer, om planetariet fortsat er interesseret i at beholde udstillingsgenstanden.

Og det er Planetariet, bedyrer Linden-Vørnle, som har lagt billet ind hos Nasa for om muligt at få lov at udstille originalt grej fra Apollo-rumskibene.

Astronaut Edwin Aldrin ved landingsstellet fra Apollo 11's månelandingsmodul Fotograf: Neil Armstrong/AP