525 kilometer over vores hoveder er rumfartøjet Wise sat i kredsløb om Jorden med en unik mission:

Det skal finde galakser, stjerner, kometer og asteroider, der ikke er blevet opdaget endnu.

På den måde vil videnskabsmændene lære mere om universets oprindelse - og Nasa vil spotte asteroider og kometer, der kommer betænkeligt tæt på Jordens bane.

Millioner af billeder på vej
I går sendte den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa, rumskibet i vejret fra Vandenberg Luftbase i Californien.

Opsendelsen forløb uden problemer, så over de næste ti måneder vil teleskopet om bord tage millioner af billeder.

»Alle systemerne ser gode ud, og vi er på vej til at se hele den infrarøde himmel bedre end nogensinde før«, siger William Irace, der leder projektet.

LÆR MEREBesøg Nasas hjemmeside om Wise-missionen(eksternt link)

'Wise' er en forkortelse for Wide-field Infrared Survey Explorer, og som navnet antyder, opfanger teleskopet infrarødt lys.

Nasa vurderer selv, at det er »flere hundrede gange bedre« end dets forgænger.

»Missionen vil afsløre himmellegemer, der aldrig er blevet set før, inklusive de koldeste stjerner, universets mest lysende galakser og nogle af de mørkeste asteroider og kometer tæt på jorden«, skriver Nasa selv om missionen.

Scenarie for katastrofefilm
Blandt målene for missionen er at finde hundredvis af kometer og asteroider, som har en kurs, der kommer tæt på Jordens bane.

Nasa forventer at kunne beregne, hvor tit Jorden kommer tæt på en potentielt farlig asteroide - et scenarie, som mange katastrofefilm er spundet over.

Lift-off.  Den såkaldte Delta II-raket løftede rumskibet op i omløb om kloden. Samtidig vil teleskopet afsløre konsistensen af de store legemer, der flyver tæt på jorden.

»Er de dunede som sne eller hårde som sten - eller begge dele?« lyder Nasas spørgsmål til sig selv.

Helt let er det dog ikke at kortlægge himmelens infrarøde lys. Teleskopet skal opfange stråling fra kolde stjerner, og det betyder, at måleinstrumenternes temperatur skal være endnu lavere.

Derfor bruger Nasa frossent hydrogen i såkaldte kryogentanke. Det holder kameraet på minus 261 grader - meget tæt på det absolutte nulpunkt. Det er fysisk umuligt at komme under minus 273 grader.

LÆS OGSÅNasa opdager opsigtsvækkende stjerne

Wise har hydrogen nok til 10 måneder, men faktisk vil det 'kun' tage seks måneder for teleskopet at affotografere himmelen.

Derfor vil missionen blive gennemført halvanden gang, indtil der ikke er mere 'kølevæske' tilbage.