Julestemningen er i top blandt forskerne ved det europæiske kerneforskningscenter Cern på grænsen mellem Frankrig og Schweiz.

Det er ikke alene lykkedes at få den store kollisionsmaskine, LHC, til at fungere perfekt, så små protoner nu kolliderer med ekstreme hastigheder og dermed kan skabe samme forhold som lige efter Big Bang.

LÆS MERENu virker Big Bang-maskinen

Det er også lykkedes at overhale konkurrenterne ved den amerikanske accelerator Fermilab, når det gælder den energi, der udløses ved kollisionerne.

»Vi laver nu igen verdens mest energirige kollisioner her i Cern, efter at Fermilab i 26 år har haft rekorden«, fortæller en glad Troels C. Petersen, der er forskningslektor ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet og arbejder med et eksperiment på Cern, som kaldes ATLAS.

Højere energi efter jul
Acceleratoren Fermilab kan tilføre partiklerne en energi på cirka 1 såkaldt terra-elektron-volt (TeV ) i hver retning. LHC i Cern kan tilføre dem 7 TeV.

»De seneste dage har vi været oppe på at tilføre partiklerne 1,18 TeV i hver retning, og vi har haft over 1 million registrerede kollisioner i løbet af en fem timers kørsel natten til onsdag«, siger Troels C. Petersen.

Nu står maskinen stille over julen, før der gøres klar til kollisioner med endnu højere energi på omkring 3,5 TeV i det nye år og de kommende år op mod de 7 TeV.

Tæt på universets begyndelse
Forsøgene i Cern handler om at tilføre partikler – eksempelvis protoner – ekstrem høj energi og lade dem kollidere med hastigheder nær lysets.

Jo mere energi, desto tættere kommer man på de forhold, der herskede kort efter Big Bang, som formentlig fandt sted for cirka 13,7 milliarder år siden. Dermed fås ny viden om, hvad der skete, da universet opstod.

»Maskinen har kørt fabelagtigt, og det har været en daglig glæde i at følge med i kørslen. Det er næsten som en pakkekalender, hvor gaverne bliver større og større for hver dag«, siger Troels C. Petersen.

Findes Higgs-partiklen?
ATLAS-eksperimentet skal påvise eksistensen af en partikel kaldet Higgs boson. Den menes at tilføre alting masse via et felt, der virker omkring den.

Partiklen indgår i en forklaringsmodel, som forskerne kalder ’standardmodellen’. Den er i dag det bedste bud på en videnskabelig beskrivelse af universet. Men Higgs-partiklen er foreløbig kun en teoretisk størrelse.

Big Bang-maskinens detektorer kan afsløre, hvorvidt den virkelig eksisterer.

LÆS OGSÅBig Bang-maskine sætter kurs mod universets fødsel

»Det går godt med ATLAS-eksperimentet. Detektoren virker optimalt nu, og den er klar til at søge efter Higgs-partiklen, mørkt stof og sorte huller de kommende år«, siger den danske partikelforsker.